Forebyggelse og behandling af tryksår

Tryksår, liggesår og decubitus er alle betegnelse for sår, der er opstået som følge af afklemning af hudens små blodkar. Vævet dør på grund af manglende blodcirkulation. Sårene kan opstå hos alle mennesker, der ikke kan mærke smerte eller reagere på smerten med at skifte stilling. Tryksår opstår især over knoglefremspring, som f.eks. hæle, sædeknogler, haleben og hofter.

Alarmsignalerne på et trykbelastet område kan være rødme i huden, der forsvinder ved fjernelse af trykket. I mere belastede områder vil misfarvningen af huden blive stående i nogen tid efter fjernelse af trykket som en dybrød til blårød plet i huden. Fjernes trykket ikke, vil der udvikle sig blærer eller sprækker i huden og i værste tilfælde et regulært sår. Sårene kan udvikle sig både i dybden og overfladen, og knogler kan fremstå blottede i såret. Udviklingen af tryksår er afhængig af personens almentilstand og varighed af trykket og kan desværre gå meget stærkt. Øget spasticitet ses også i forbindelse med tryksår.

Der er tilstande, der øger risikoen for at udvikle et tryksår. Her kan nævnes:

• Nedsat evne til bevægelse (immobilitet)
• Overvægt - huden forskydes i forhold til den underliggende knogle
• Undervægt - markante knoglefremspring
• Sparsom væskeindtagelse
• Ufrivillig vandladning og afføring, fugtig hud
• Nedsat følelse og smertesans
• Konfusion, demens
• Indtagelse af fast smertestillende steroidbehandling
• Rygning
• Depression
• Alkoholisme
• Diabetes (sukkersyge)
• Hjertekredsløbssygdomme
• Lungesygdomme
• Leverlidelse
• Temperaturforhøjelse

Behandlingen af et tryksår er langvarig og strækker sig ikke sjældent over måneder til år. Det griber nødvendigvis ind i patientens dagligdag, da hjemmesygeplejersken dagligt må yde den nødvendige pleje og behandling af såret. Når tryksåret er opstået, er der risiko for, at der kan tilstøde komplikationer som f.eks. betændelse. Sker det, vil det yderligere forværre situationen ved at almentilstanden og forhale ophelingen af såret.

Hos mennesker med sclerose skal man især være opmærksom på risikofaktorerne:

• Nedsat føle- og smertesans
• Spasticitet
• Nedsat evne til selv at skifte stilling
• Nedsat evne til at handle på ubehag og smerte
• Ufrivillig vandladning og afføring

Tryksårsforebyggelse hos mennesker med sclerose må iværksættes, så snart én af risikofaktorerne er tilstede. Spasticiteten, vandladningsproblemet og afføringsproblemet bør i samråd med læge og sygeplejerske søges afhjulpet optimalt. Samtidig bør der tages kontakt til kommunens hjemmepleje og ergoterapeut for at få en faglig vurdering af risikoen for tryksår og mulige trykaflastende hjælpemidler og tiltag. Udvikler patienten alarmsignaler i huden, skal der trykaflastes akut, og det er meget vigtigt, at kommunikationen mellem den person, der observerer trykområdet, og ergoterapeuten er tæt. Det er vigtigt hele tiden kritisk at vurdere, om hjælpemidlet fungerer rigtigt, så man undgår tryksår.

Om hjælpemidler kan man generelt sige, at trykaflastning sker bedst på luft, vand eller gelé-hjælpemidler, men kun når disse bruges korrekt. Hjælpemidler skal kontrolleres dagligt før brug ifølge brugsanvisning og ergoterapeutens vejledning.

Under forflytninger f.eks. fra toilet til kørestol eller under liftning er det vigtigt at undgå, at huden trækkes henover underlaget, da de små blodkar i huden også derved kan ødelægges, og tryksår kan opstå. Det samme kan også ske under lejring i sengen.

Patienten kan selv gøre sit til at forebygge tryksår. En god proteinrig kost og tilstrækkelig at drikke forebygger tryksår. Små stillingsskift, som f.eks. at tage fødderne ned af fodstøtterne eller hæve sig i armene fra siddeunderlaget en gang i timen kan akkurat være nok til, at blodforsyningen genetableres i de små afklemte blodkar. Man kan tilstræbe at indarbejde øvelserne i et afkrydsningsskema. Et hvil på sengen midt på dagen er en effektiv aflastning, og har man tryksår på sædepartiet, bør man give såret aflastning og fred på denne måde.
Mennesker med sclerose kan have svært ved at se sig selv på kroppen, og dermed hvor de trykbelastede områder er. Få hjælp til at holde øje med stederne, spørg til hvordan hælene eller bagdelen ser ud. Derved skærpes hjælpernes sanser.
Husk altid, at tryksår er lettere at forebygge end at helbrede!