Fakta om sclerose

Føleforstyrrelser ved sclerose

Føleforstyrrelser forekommer hyppigt ved multipel sclerose og er første symptom hos 20-30% af alle scleroseramte. Føleforstyrrelser er i starten ofte led i et attak og forsvinder da sammen med dette. Senere i forløbet bliver føleforstyrrelserne almindeligvis mere vedvarende, men kan veksle i styrke og karakter. Føleforstyrrelserne kan forekomme overalt på kroppen og er oftest prikkende og stikkende fornemmelser med eller uden ledsagende følelsesløshed. Andre fornemmelser som varme, kulde, kløe, svie eller sammensnørende fornemmelser omkring brystkasse, håndled eller ankler kan forekomme. Almindelig berøring af huden kan give fejlagtige og oftest ubehagelige sanseoplevelser, f.eks. oplevelsen af at være våd på huden eller at have sand mellem tæerne.


Vurder artikel     (hvad er det?)

Jeg synes, at artiklen er relevant for mig:
  • Enig  
  • Uenig
Jeg synes, at artiklen var let at læse og forstå
  • Enig  
  • Uenig