Spasticitet hos personer med sclerose

Spasticitet

Ved multipel sclerose er lammelse og spasticitet nogle af de hyppigste og mest generende symptomer. Problemet er ofte en kombination af en helt eller delvist lammet muskel, der på samme tid er anspændt og overaktiv med muskeltrækninger.

Årsagen til spasticitet

Spasticiteten opstår, når nervecellerne i rygmarven ikke får de nødvendige impulser fra hjernen. Det vil sige, at beslutningen om at udføre en bevægelse ikke effektueres med den nødvendige styrke eller slet ikke effektueres. Samtidig mangler den hæmning af en igangsat aktivitet, der normalt følger en aktivering af nervecellerne i rygmarven. Dette resulterer i en overaktivitet af nervecellerne i rygmarven, hvilket mærkes som stivhed og kramper.

Symptomer ved spasticitet

Et symptom er stivhed i muskler, der gør bevægelser langsomme, og som er med til mindske udholdenhed og balance. Herudover kan der være kramper/spasmer. Disse kramper opleves ofte som en uro i benene, når man kommer i seng, eventuelt i en grad så søvnen er påvirket. I de svære tilfælde kan der opstå smertefulde spasmer og fejlstilling af leddene, således at disse kan fastlåses i uhensigtsmæssige stillinger. Dette kan blandt andet føre til problemer med selv at klare den personlige hygiejne, problemer i forbindelse med seksuel aktivitet ligesom det med tiden kan føre til, at man bliver afhængig af kørestol.
 

Behandling af spasticitet

Ofte er spasticitet ikke så generende og kan til tider oven i købet hos nogle bruges til at stabilisere støtte- og gangfunktionen. Hos disse sclerosepatienter kan medicin til dæmpning af spasticiteten bevirke dårligere støtte- og gangfunktion. Denne bivirkning af medicinen er vigtig at holde sig for øje og kan som regel undgås ved at dosere medicinen korrekt. Medicinen kan bl.a. være lioresal, baklofen, sirdalud eller dantrolene.
Den første og vigtigste behandling er dog fysioterapi, hvor øvelser og oplæring i hensigtsmæssige bevægemønstre kan dæmpe eller helt fjerne spasticiteten samt bedre styrken. Noget tyder på, at det samme kan opnås med elektrisk stimulation af musklerne.

Når ingen af disse behandlinger længere er tilstrækkelige eller giver uacceptable bivirkninger, kan man overveje baclofen-pumpe behandling. Ved denne behandling indopereres en medicinpumpe under huden og fra pumpen føres medicinen via et tyndt kateter til rygmarvskanalen. Herved kommer medicinen direkte derind, hvor den skal virke. Ulemperne ved denne behandling er, at pumpen skal fyldes med ugers eller måneders interval, og at der kan opstå problemer med infektion og knæk på kateteret. Før beslutningen om pumpebehandling kan tages, skal der gives en testdosis for at se, om dette dæmper spasticiteten.

Endelig kan man behandle med en såkaldt phenolblokade på nerverødderne i lænden. Denne medicin bliver lagt ind i rygmarvskanalen under gennemlysning på røntgenafdelingen og virker som en kemisk overskæring af nerverødderne. Virkningen kan ofte holde sig over måneder.

Til slut kan nævnes, at man i de senere år har forsøgt behandling med botulinumtoxin. Denne sprøjtes direkte i musklerne, og virkningen har i de foreløbige undersøgelser været kortvarig og effektiv.

Læs om behandling af spasticitet her.