Alt om et liv med sclerose

Kursustilbud forår 2012

Scleroseforeningen tilbyder i 2012 et kursus løbende over tre hverdage, seks en dags kurser og to weekend kurser for vores medlemmer med sclerose og deres pårørende.

På disse kurser vil underviserne være enten psykologer eller socialrådgivere ansat i Scleroseforeningen. På alle weekend kurser er der en egenbetaling på 250,- kr. pr. deltager og på 1 dagskurser på 125,- kr. pr. deltager. Transportudgiften til kursusstedet afholder man selv. 

Vil du tilmelde dig et kursus, skal du bruge et ansøgningsskema. Det kan du finde i boksen til højre eller under beskrivelsen af selve kurset.

Du vil få svar om du er optaget på kurset ca. 14 dage efter ansøgningsfristen.

 

Søg job – evner i fokus! - et inspirationskursus for jobsøgende.

Dette kursus er for mennesker med sclerose, der er jobsøgende. På kurset vil vi arbejde med temaer som: Hvordan kommer jeg videre med min personlige jobsøgning?, Hvordan kommer jeg til at se flere nye muligheder i.f.t. arbejdsmarkedet?, Hvordan arbejder jeg selv med mine kompetencer? Hvordan når jeg tættest på det job, jeg ønsker? Kurset vil veksle mellem oplæg, debat og gruppesamtaler.

Læs mere om kurset her

Kurset afholdes på Danhostel Copenhagen Bellahøj, Herbergvejen 8 i Brønshøj, d. 20 + 21 marts og d. 25 april.

Ansøgningsskema hentes her

Sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby eller på e-mail info@scleroseforeningen.dk. Ansøgningsfristen er d. 27. februar.

 

Kropsbevidsthedskursus – en dag med fokus på krop og psyke

Det at få en kronisk sygdom påvirker både forholdet til ens krop og ens psyke. Vi vil på dette kursus arbejde med at blive mere bevidst om kroppen og psyken og samspillet mellem disse. Vi vil benytte metoder fra bioenergetik og forskellige mindfulnesssteknikker. Det kræver ingen forkundskaber at deltage, men du skal være i stand til at lave forskellige lette øvelser gående og stående.

Der vil i år blive afholdt 4 kursusdage på grund af sidste års store antal ansøgere til weekendkurset i kropsbevidsthed. Tilmeldte fra 2011 vil få høj prioritet, men der vil også være åbent for deltagelse af nytilmeldte.

Læs mere om kurset her

Kurserne afholdes d. 21. april på Sclerosehospitalet i Haslev og d. 28. april på Sclerosehospitalet i Ry.

Ansøgningsskema hentes her

Sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby eller på e-mail. info@scleroseforeningen.dk. Ansøgningsfristen er d. 19. marts.

 

Børnefamilien i trivsel

Hvordan påvirker det dine børn og din familie at du har sclerose? På kurset får I som familie mulighed for at sætte fokus på de problemer det giver i jeres familie. Du kommer til at tale med andre familier og hører om deres problemer. Og børnene får en masse sjove fællesoplevelser med leg og opgaver sammen med andre børn. Børn som også kender til at være barn i en familie med sclerose.

Vi vil som psykologer komme med oplæg, igangsætte øvelser og diskussioner som gør at I får viden og overvejelser om ovenstående.

Læs mere om kurset her

Kurset afholdes på Hou Søsportscenter i Odder d. 20-22 april.

Ansøgningsskema kan hentes her

Ansøgningsfristen er den 19. marts.


Støt scleroseforeningen
Kursustilmelding

Hent ansøgningsskema her

Kurser for frivillige

Scleroseforeningen tilbyder en række kurser for frivillige, der har en aktiv rolle i foreningen.

Se kurserne her