Vejle

Information til unge

Jeg hedder Anja, er 36 år og er bosiddende i Vejle med min mand og vores to drenge på 2 og 11 år. Jeg arbejder i flexjob som folkeskolelærer, og det er jeg meget glad for.

Jeg fik konstateret sygdommen i 2002 og kom på medicin efterfølgende. Det skabte en del antistoffer, og jeg var uden medicin i de følgende 6 år. Jeg er netop startet igen med en anden type. Jeg er ikke synderligt mærket af sygdommen, men det ændrer jo ikke på, at også jeg har den hængende over hovedet.

Det tog mig en del år at komme ud af busken og opsøge ligestillede, og det er først inden for det sidste halve år, hvor jeg har opsøgt det - og det kun fordi en bekendt kraftigt opfordrede til det. Jeg havde nok i mig selv og min familie. Jeg er dog yderst glad for i dag, at jeg gjorde det.

Jeg har skabt et netværk, hvor jeg kan få alle former for hjælp - det være sig praktiske oplysninger, men også de mere følelsesmæssige aspekter ved en diagnose, men det er også i et selskab, hvor det er lovligt at være "svag" og melde fra, hvis ikke man lige orker det den dag.

Hvis du på nogen måde kunne være interesseret i noget, må du meget gerne kontakte mig. Du kan kontakte mig på alle tænkelige måder - mail, SMS, telefon, og det er totalt uforpligtende. Du involverer dig ikke mere, end du har lyst til.

Jeg vil meget gerne starte noget samvær op med unge scleroseramte - det kan være julefrokost, cafebesøg, samvær med børn og familie etc. Så hvis du har gode råd, hører jeg også meget gerne.

Smid gerne en SMS på 61 45 85 10 eller mail til ae@brygladen.dk. Du behøver ikke skrive andet end "interesse" i emnefeltet - og så får du en indbydelse til et arrangement for vi unge. :-)

SÅ UD AF BUSKEN - DET LØNNER SIG! :-)