Næsten 15 millioner kroner til forskning i CCSVI

Scleroseforeningerne i Canada og USA har udvalgt syv forskningsprojekter i CCSVI, som går i gang 1. juli

Af Louise Wendt Jensen, journalist

Fredag blev der sat navn på de forskningsgrupper, som nu får støtte af scleroseforeningerne i USA og Canada til at forske i CCSVI.

Det drejer sig om syv forskningsgrupper i de to lande, som skal kigge på Paolo Zambonis indledende undersøgelser, hvor han fastslog, at alle der har sclerose også lider af CCSVI, mens det ikke er en tilstand, man finder hos raske mennesker. Siden har Robert Zivadinov ved Buffalo Universitet kun kunne påvise CCSVI hos 56 procent af de sclerosepatienter han undersøgte, mens han fand,t at 22 procent af de raske kontroller havde tilstanden. Derfor er der er et stort behov for at få klarhed over, hvad der egentlig er rigtigt.

"Vi ved ikke endnu, om CCSVI bidrager til sygdomsaktiviteten i sclerose, og der er modstridende data om frekvensen af denne tilstand hos sclerosepatienter. De nystøttede studier skal give os noget klarhed, og vi vil snart vide hvad fænomenet (CCSVI, red.) betyder for sclerose, og hvad de videre skridt så skal være," sagde den amerikanske scleroseforenings medicinske rådgiver Aaron Miller i forbindelse med offentliggørelsen af støtten til forskningsprojekterne. Aaron Miller er professor i Neurologi og leder af sclerosecentret ved Mount Sinai Medical Center i New York.

Der er derfor ingen af de støttede forskningsprojekter, som er blevet udvalgt af et internationalt sammensat panel, der decideret går i gang med at operere sclerosepatienter endnu. I stedet skal der skabes klarhed over, hvor mange sclerosepatienter, der egentlig lider af CCSVI, og hvilke scanningsmetode der er mest optimale for at fastslå, om man lider af CCSVI eller ej.

Projekterne, der tilsammen har fået i alt lidt over 2,4 millioner dollars, altså næsten 15 millioner kroner, går i gang 1. juli, og alle projekterne er toårige. Forskerne er forpligtede til at melde tilbage til foreningerne om fremgangen i projekterne hvert halve år, men hvornår de endelige resultater foreligger, er det endnu for tidligt at sige noget om.

Læs mere støtten og de forskellige projekter her:

http://www.nationalmssociety.org/news/news-detail/index.aspx?nid=3339

 


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    6 + 1 =

Kommentarer til Næsten 15 millioner kroner til forskning i CCSVI

P6V0M7 gbgwannhrbzg, [url=http://xjnsqudihrdw.com/]xjnsqudihrdw[/url], [link=http://cuuulfaxhcjx.com/]cuuulfaxhcjx[/link], http://pnjksoouqopq.com/

Af jvrmed 13. februar 2011 14:34

P6V0M7 gbgwannhrbzg, [url=http://xjnsqudihrdw.com/]xjnsqudihrdw[/url], [link=http://cuuulfaxhcjx.com/]cuuulfaxhcjx[/link], http://pnjksoouqopq.com/

Støt scleroseforeningen