Negative CCSVI-resultater

To nye mindre undersøgelser sætter spørgsmålstegn ved teorien om sammenhængen mellem forsnævrede vener og sclerose

Af Louise Wendt Jensen, journalist

Både en tysk/britisk og en svensk forskergruppe rejser nu tvivl om rigtigheden af den italienske læge Paolo Zambonis teori om at forsnævrede vener er relateret til sclerose.
Paolo Zamboni har i en undersøgelse, der blev offentliggjort i 2008, ved hjælp af ultralyds scanning undersøgt 65 sclerosepatienter og 235 kontrolpersoner. Zamboni fandt at stort set alle sclerosepatienterne led af forsnævringer af de vener, der fører blodet væk fra hjernen og rygmarven, mens fænomenet ikke fandtes hos kontrolpersonerne. Zamboni har døbt fænomenet CCSVI (Chronic Cerebrospinal Venous Insufficiency) og hans teori er, at de forsnævrede vener fører til en ophobning af jern i hjerne og rygmarv, som forårsager de nervebetændelser, der giver sygdomsaktivitet ved sclerose.
Men i augustnummeret af det medicinske tidsskrift Annals of Neurology er der to artikler, hvor forskere ikke kan reproducere Zambonis resultater.
Denne ene forskergruppe, der består af forskere fra både Tyskland og Storbritannien undersøgte 56 personer med sclerose og 20 raske personer. Undersøgelsen bestod dels i ultralydsscanning, dels i en undersøgelse af blodgennemstrømningen hos patienterne. Konklusionen af studiet er, at kun én af sclerosepatienterne, der led af attakvis sclerose, også havde forsnævrede vener.
Den anden forskergruppe fra Umeå Universitet i Sverige undersøgte 21 sclerosepatienter og 20 raske personer. De svenske forskere brugte en MRI-scanner til at undersøge forsøgsdeltagernes blodflow fra hjernen. Studiet fokuserede på blodgennemstrømningen i den indre halsvene – den såkaldte jugularisvene og på gennemstrømningen af rygmarvsvæske i hjernen, som Zamboni også har undersøgt. Forskerne fandt dog ingen forskel mellem sclerosepatienterne og de raske kontroller, så deres konklusion er, at at de ikke støtter Zambonis teori.
Tilhængere af Zambonis teori er dog kritiske overfor de to undersøgelser. De påpeger, at de to forskergrupper ikke har brugthelt de  samme undersøgelsesmetoder som Zamboni, og mener derfor ikke, at resultaterne beviser, at Zamboni ikke kan have ret.
Desuden mener de, at patientgrundlaget i begge undersøgelser er for små til, at man kan drage holdbare konklusioner ud fra dem.

Link til et sammenkog af tysk/britisk resultater – på engelsk:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/ana.22085/abstract

Link til et sammenkog af de svenske resultater – på engelsk:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/ana.22132/abstract

Og svenskernes pressemeddelelse – på svensk:
http://www.umu.se/om-universitetet/aktuellt/nyheter/nyhetsvisning//umeastudie-ifragasatter-alternativ-teori-for-hur-ms-uppkommer.cid136492

Den amerikanske Professor Salvatore Sclafani fra Kings County Hospital Center i Brooklyn i New York, som selv har udført CCSVI-operationer er skeptisk overfor de nye forskningsresultater – her er et link til hans forklaring på hvorfor – på engelsk:
http://www.ccsvi.no/?p=241


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    10 + 10 =

Kommentarer til Negative CCSVI-resultater

Hvad ved bønder om kartoffelsalat?

Af Per West Møller 18. august 2010 11:09

Der skal ikke ledes ret længe på internettet, for at finde kompetente kilder som retter stor kritik imod de foretagne undersøgelser. Det er symptomatisk og meget sigende at neurologer og Scleroseforening vælger at bruge dette makværk af en undersøgelse som argument til at forhindre at de syge medlemmer, (dem findes der vel på trods af foreningens åbenlyse favorisering af de raske,) kan blive forsvarligt behandlet her i Danmark.
Det er så lavt, så det nærmest er uforståeligt for en som er dømt som syg, på trods af at jeg føler mig rask, set i relation til de som vælger at handle på denne vis.

Per West

Skal I ikke snart pille denne artikel af ??

Af Hans Holmstrøm 26. september 2010 00:18

Hej S-Foreningen

Nu har jeg lige læst og set jeres interview med en af de fremmeste eksperter; Dr. Simka. Denne ekspert, som I vel også betragter ham for, siden I interviewer ham, siger det samme som samtlige andre med lægefaglig baggrund. Dette studie er noget makværk der dels er udført på et meget lille antal patienter dels overhovedet ikke overholder protokollen opstillet af Dr. Simka. Jeg er forbavset over at et så lødigt medie som jer stadig lægger spalteplads til dette uvidenskabelige bestillingsarbejde. Væk med det !!

9cXHHo vlktcgptrirs, [url=http://hjptpiyqmglg.com/]hjptpiyqmglg[/url], [link=http://arjfysjupxzy.com/]arjfysjupxzy[/link], http://aifetfyfawar.com/

Af mgeufn 17. oktober 2010 07:42

9cXHHo vlktcgptrirs, [url=http://hjptpiyqmglg.com/]hjptpiyqmglg[/url], [link=http://arjfysjupxzy.com/]arjfysjupxzy[/link], http://aifetfyfawar.com/

TIhfiw xesvhhaourfv, [url=http://kntvtdbdgpri.com/]kntvtdbdgpri[/url], [link=http://eqshfaozozcp.com/]eqshfaozozcp[/link], http://yzfnemubcgsd.com/

Af jdamwzgre 17. januar 2011 00:32

TIhfiw xesvhhaourfv, [url=http://kntvtdbdgpri.com/]kntvtdbdgpri[/url], [link=http://eqshfaozozcp.com/]eqshfaozozcp[/link], http://yzfnemubcgsd.com/

Støt scleroseforeningen