CCSVI: Dagens Medicin revser Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen får et drag over nakken, fordi de ikke ønsker at gå ind i problemstillingen omkring CCSVI i den sundhedspolitiske avis Dagens Medicin
Af Louise Wendt Jensen, journalist
Sundhedsstyrelsen er nødt til at ændre sin strategi fra at være afvisende til at være deltagende.
Sådan lyder det i lederen i Dagens Medicin, som er udkommet i dag.
Lederen er skrevet af chefredaktøren for den sundhedspolitiske avis, Kristian Lund.
Han var moderator ved Scleroseforeningens høring om CCSVI i onsdags, og han revser Sundhedsstyrelsen for at være alt for langmodig i forhold til eksperimentelle behandlinger. Den slags vil der komme langt flere af fremover, derfor nytter det ikke noget, at Sundhedsstyrelsen bare stikker fingrene i ørene og lukker øjnene, skriver Kristian Lund. Heller ikke når det handler om CCSVI.
Læs lederen i Dagens Medicin her: http://www.dagensmedicin.dk/leder/2010/11/04/kom-ind-i-kampen-sundhedss/index.xml