CCSVI: Interview med Per Soelberg Sørensen om ny undersøgelse

Professor Per Soelberg Sørensen har taget initiativet til den CCSVI-undersøgelse, som Scleroseforeningen nu sponsorerer. Han vil ikke personligt stå for undersøgelsen, men mener det er vigtigt at få så mange uafhængige resultater om CCSVI som muligt

Af Louise Wendt Jensen, journalist

Danske neurologer har hidtil forholdt sig afventende i forhold til CCSVI – det fænomen, at forsnævrede halsvener skulle have en sammenhæng med sclerose, som den italienske læge Paolo Zamboni har en teori om – men nu kommer den første undersøgelse i Danmark.
En undersøgelse, som Scleroseforeningen har valgt at sponsorere med 575.000 kroner.
Her vil 24 sclerosepatienter og 16 raske kontroller blive undersøgt for eventuelle forsnævringer i de store halsvener for at se, om veneforsnævringerne kan findes hos patienterne, og om det er et unikt fænomen hos dem, eller om det findes i lige så stor udstrækning hos de raske kontroller. Alle vil både blive undersøgt med interkranial Doppler ultralydsundersøgelse og MRI-scanning.

Tre grunde til undersøgelsen

Manden, der har taget initiativet til undersøgelsen, er professor fra Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC) på Rigshospitalet, Per Soelberg Sørensen, og for ham er der tre vigtige årsager til, at undersøgelsen kommer nu.
”For det første mener jeg, at det er vigtigt, at man undersøger det her, de steder man kan, fordi det gælder om at få så mange uafhængige resultater som muligt, så hurtigt det kan lade sig gøre,” siger Per Soelberg Sørensen.
For det andet vil han og hans kolleger gerne selv undersøge tingene og danne sig et indtryk af, hvad CCSVI er for noget, så de har et godt grundlag at udtale sig på.
Og så mener Per Soelberg Sørensen, at man i Danmark kan lave en bedre undersøgelse end dem, der hidtil er blevet lavet. Som for eksempel dem som en tysk/britisk forskergruppe og en svensk forskergruppe offentliggjorde for nylig.
(Læs mere om dem her)

I forbindelse med forsøget vil der nemlig blive indkøbt udstyr, så det er muligt at scanne venerne hos raske kontroller uden brug af kontrastvæske, og det er vigtigt, for normalt  anvender man ikke kontrast til raske personer.
”Vi har et bedre MR-udstyr med en højere magnetfeltstyrke end dem, der er blevet brugt hidtil, så vi kan lave en meget nøjagtig afbildning af venerne, og det, at vi også kan gøre det på de raske kontroller, vil styrke vores undersøgelse,” siger Per Soelberg Sørensen.

Fagfolk skal scanne

Han kommer ikke personligt til at stå for undersøgelsen. Det er karkirurger på Rigshospitalet, der skal udføre ultralydsscanningerne, mens MR-scanningerne vil blive foretaget på Hvidovre Hospital. Og så skal overlæge Morten Blinkenberg fra DMSC stå for koordineringen og for at sammenholde scanningsresultaterne.
”Som neurologer er det os, der ved noget om sclerose. Derfor er det os, der har taget initiativet til undersøgelsen, men det er klart, at vi ikke kan scanne. Det overlader vi til fagfolkene på det område,” siger Per Soelberg Sørensen.
Scanningerne af patienterne vil foregå så blindt som muligt, så lægerne ikke ved, om de scanner en rask person eller en sclerosepatient. Ultralydsundersøgelsen er dog umulig at gøre 100 procent blind, da lægen jo kommer til at sidde ved siden af patienterne, men de vil få besked på ikke at tale sammen. Ved MR-undersøgelserne derimod, vil lægerne slet ikke se de scannede – kun billederne – så de kan umuligt vide, om der er tale om en sclerosepatient eller en rask kontrolperson.
”Der er altid en vis subjektivitet i en ultralydsscanning, fordi den er operatørafhængig, og den kan ikke stå alene, hvis man vil finde ud af, om noget eksisterer eller ej. Derfor laver vi kun undersøgelsen, fordi vi også kan lave MR, som er 100 procent objektiv,” siger Per Soelberg Sørensen, der understreger, at de danske karkirurger fuldt ud er i stand til at scanne på samme måde som Zamboni, og de vil undersøge patienterne efter de fem kriterier for CCSVI, som Zamboni har opstillet.

24 patienter er nok

”Hovedprincippet i ethvert videnskabeligt forsøg er, at man skal kunne beskrive sin metode på en måde, så andre kan eftergøre det. Kan man ikke det, er der noget galt med metoden. Og hvis det er, som Zamboni påstår, at stort set alle sclerosepatienter lider af CCSVI, mens det ikke findes hos raske personer, så skal vores scanningsfolk også kunne se det,” siger Per Soelberg Sørensen.
Derfor mener han også, det er nok at undersøge 24 patienter og 16 raske kontroller.
”Hvis det er, som Zamboni siger, så skal det være muligt at se det med den mængde forsøgspersoner, vi bruger her, og vi vælger den fordeling, så vi kan undersøge så mange patienter som muligt,” siger Per Soelberg Sørensen, der også peger på økonomien og tidshorisonten i projektet.
Hvis flere skulle undersøges, ville det blive dyrere, og det ville tage længere tid at få et resultat.
”Der vil blive brugt en del gratis forskningstimer både på DMSC og på MR-afdelingen i Hvidovre. Der er kun afsat penge til mandskab til ultralydsafdelingen, en projektsygeplejerske, nyt udstyr og til transport af patienterne. Hvis vi skulle inddrage flere personer i underøgelsen, ville det slet ikke kunne gøres for det her beløb.”

Videnskab er videnskab

Per Soelberg Sørensen har som en del andre danske neurologer og karkirurger flere gange offentligt udtrykt skepsis overfor teorierne omkring CCSVI, men afviser, at den holdning kan spille ind på forsøget.
”Vi ikke negativt indstillet. Vi siger bare, at det, der er sagt om CCSVI, ikke stemmer overens med nogle af de ting, vi ved om sclerose. Nu undersøger vi det, og den videnskab, der bruges i undersøgelserne, kan ikke påvirkes. Indenfor videnskab er det sådan, at publicerede resultater skal kunne eftergøres af andre, hvis man bruger de samme metoder. Hvis man ikke kan det, er der noget galt. Indtil nu er det kun Robert Zivadinov fra Buffalo, der delvist har kunnet reproducere Zambonis resultater, og eftersom de to arbejder sammen og står på mange af de samme publikationer, må de siges, at være i samme båd. Derfor er andre også nødt til at kunne reproducere lignende resultater før man kan sige, at det her eksisterer,” siger Per Soelberg Sørensen.

Læs mere om forsøget her.


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    3 + 9 =

Kommentarer til CCSVI: Interview med Per Soelberg Sørensen om ny undersøgelse

Kontrastvæske

Af Per West Møller 20. oktober 2010 12:06

Er det ikke vigtigt at der også anvendes kontrastvæske på de raske, for at opnå 100 % sammenlignelighed i forsøgsresultaterne?

Det er vel en ubekendt faktor som der her ledes efter.

Blinde bliver seende

Af Per West Møller 20. oktober 2010 12:17

Desuden vil det faktum, at raske ikke får indsprøjtet kontrastvæske, jo fortælle neurologerne mv. hvorvidt det er en syg eller rask person som bliver kontrolleret.

Svar til Per West Møller

Af Louise Wendt Jensen 20. oktober 2010 16:10

Kære Per West Møller

Det er nyt, at man kan lade være med at bruge kontrast ved MR-scanningen. Da man tidligere har skullet gøre det, har det ikke været muligt at undersøge de raske kontroller. Men i og med at det nu ikke er nødvendigt at anvende kontrast til de raske, er det heller ikke nødvendigt at gøre det på sclerosepatienterne. Derfor kan alle undersøges på samme måde - altså uden kontrast - og dermed blive behandlet 100 procent ens.
Undskyld, hvis jeg har formuleret mig uklart i artiklen.

Mvh Louise Wendt Jensen

Er testpersonerne valgt?

Af Per West Møller 21. oktober 2010 11:12

Mange tak for svar. Vil der også blive målt på det aktuelle flow, eller vil forsøget blot forsøge at påvise anormaliteter i venerne samt evt. refluks?

Og er personerne som skal lægge krop til forsøget allerede valgt ud, og i givet fald, er der udvalgt raske slægtninge som kontrol til de sclerosepatienter som skal scannes?

Årsagen til at jeg spørger om dette, er at det postuleres, at der var mange slægtninge til de sygdomsramte ved Buffalo-forsøgene, og dette skulle være en medvirkende årsag til at der blev fundet forsnævringer hos mange af de raske kontrolpersoner.

Yderligere synes jeg, sikkert fordi jeg er miljøskadet pga. uddannelse i det med flow, tryk ind og ud i forbindelse med pumpekarakteristik, at det kunne være meget væsentligt at søge efter forskelle i nævnte, hos Sclerosepatienter versus de raske, ikke mindst fordi stoftransport foregår via membraner i den drilske hjerne, så vidt jeg har forstået.

Testpersonerne er endnu ikke valgt

Af Louise Wendt Jensen 21. oktober 2010 14:51

Kære Per

Ja der vil også blive målt på flow i halsvenerne, og nej: forsøgspersonerne er endnu ikke udvalgt, men de raske kontroller vil ikke være familiemedlemmer til patienterne. De er tilfældige personer, der vil blive matchet sclerosepatienterne i køn og alder, så man får et så reelt sammenligningsgrundlag som muligt.

Mvh Louise Wendt Jensen

ddE0mR bnrmwgnokkra, [url=http://vdwywgbmgojd.com/]vdwywgbmgojd[/url], [link=http://tifcjidlxeon.com/]tifcjidlxeon[/link], http://goudjpbihwuk.com/

Af wqtphv 13. februar 2011 12:29

ddE0mR bnrmwgnokkra, [url=http://vdwywgbmgojd.com/]vdwywgbmgojd[/url], [link=http://tifcjidlxeon.com/]tifcjidlxeon[/link], http://goudjpbihwuk.com/

hKbAH7 qionmaonqvfa, [url=http://zpqzbuogvayv.com/]zpqzbuogvayv[/url], [link=http://kmylmvatbelv.com/]kmylmvatbelv[/link], http://ajkenmbijxgg.com/

Af twrxlpc 11. marts 2011 10:16

hKbAH7 qionmaonqvfa, [url=http://zpqzbuogvayv.com/]zpqzbuogvayv[/url], [link=http://kmylmvatbelv.com/]kmylmvatbelv[/link], http://ajkenmbijxgg.com/

Ugeskr Læger 2007;169(37):3054 Medicinske nyheder

Af lars jørgensen 21. november 2011 12:33

"Per Solberg Sørensen har inden for de seneste fem år modtaget honorar for foredrag og/eller konsulentarbejde fra følgende firmaer med relevans for artiklen: Biogen Idec, Serono, Schering, Sanofi-aventis." Man kan undre sig over om der er pengeinteresser i Per s. sørensens yderst skeptiske holdninger vedr. CCSVI, i og med at, Per S. sørensens, holder foredrag-og er konsulent for de omtalte medicinalfirmaer( Jvf. Tysabri mm)

Per Soelberg Sørensens dobbeltrolle.....

Af lars jørgensen 30. december 2011 11:47

Man kan "undre" sig over professor Per S. Sørensens yderst skeptiske holdninger og tilgang til CCSVI, i og med at, Per S. Sørensen, inden for de seneste fem år( jvf.Ugeskr Læger 2007;169(37):3054
Medicinske nyheder) har modtaget honorar for foredrag og/eller konsulentarbejde fra følgende firmaer Biogen Idec( jvf. det meget omtalte medicin; TYSABRI,som igen kan medføre den permanente hjerneskade(PLM)), Serono, Schering, Sanofi-aventis. Er der så noget at sige til omtalte professors yderst skeptiske tilgang til CCSVI? Det er at sætte ræven til at vogte fårene, når omtalte læge/professor "ikke personligt vil stå for undersøgelsen, men mener det er vigtigt at få så mange UAFHÆNGIGE resultater om CCSVI som muligt igen", som der står i artiklen.."Og så skal overlæge Morten Blinkenberg fra DMSC stå for koordineringen og for at sammenholde scanningsresultaterne" Hmm, Morten Blinkenberg, som igen er RÅDGIVER for Biogen( jvf. igen igen sclerosemidlet Tysabri) Jaaa, det er jo også 2 fuldkommen uafhængige personer vi har her!!!( jvf. "For det andet vil han og hans kolleger gerne selv undersøge tingene og danne sig et indtryk af, hvad CCSVI er for noget, så de har et godt grundlag at udtale sig på.") Som foredragsholder & Konsulent, for de føromtalte medicinalvarefirmaer...- samt overlæge(og Rådgiver for Biogen) Morten Blinkenberg)) er disse to da også HELT neutrale mht. undersøgelsen og CCSVI som sådan.. læs; "Per Soelberg Sørensen har som en del andre danske neurologer og karkirurger flere gange offentligt udtrykt skepsis overfor teorierne omkring CCSVI, men afviser, at den holdning kan spille ind på forsøget." Jeg tror der skal lidt mere jounalistik ind i dette her, og vil nu bede en sådan en' om at undersøge dette det' mere...-for der er pengeinteresser,dobbeltmoral og uetiske lægeholdninger/handlinger i denne "sag"....... Mvh Lars Jørgensen....-samt alle de "stakler" som til dagligt lever i "Sclerosens Helvede", og som, i de fleste tilfælde, er For trætte/udmattede til at undersøge..-endsige tage større stilling til denne udspekulerede "undersøgelse".............

Støt scleroseforeningen