Over 5000 har set CCSVI-høring
Godt 5.500 mennesker har set høringen om CCSVI, som Scleroseforeningen afholdt i starten af november. Høringen blev både streamet direkte og efterfølgende lagt på foreningens hjemmeside og Youtube.
Interessen for høringen var størst i lande som Canada, hvor over 1000 mennesker har set med, men også folk fra blandt andet Norge, Grækenland, Slovakiet og USA har set høringen på nettet. To simultantolke, som tolkede fra engelsk til dansk og den anden vej rundt, gjorde det muligt at bringe høringen ud til alle interesserede.
Over 300 fulgte med i salen på Crowne Plaza Hotel i København, da den polske karkirurg Dr. Marian Simka mødtes med de danske læger Per Soelberg Sørensen, Morten Blinkenberg og Torben Schroeder.
Høringen kan stadig ses på Scleroseforeningens hjemmeside:
http://www.scleroseforeningen.dk/Forskning/Zamboni/Live-hoering.aspx