En check fra Pia K.

Af Erik Jensen,  Kommunikationskonsulent
Partilederen vandt konkurrence på TV3 med sin græske menu og donerede de 10.000 kroner til scleroseforskning

Pia Kjærsgaard tog stikket hjemme, da hun konkurrerede med tre kendte skuespillere og sangere i TV3 udsendelserne ”Til Middag Hos”. Hun vandt præmien på 10.000 kroner, som hun straks donerede til Scleroseforeningen.

Sjovt selskab

De tre øvrige deltagere var skuespillerne Anne Louise Hassing, Farshad Kohlghi og Trine Gadeberg, så lederen af Dansk Folkeparti dumpede ned i en helt anden verden. ”Det var en sjov og festlig oplevelse.”

Græsk i Pias gryde

Deltagerne lavede på skift middag til hinanden, og Pia Kjærsgaard bød på en græskinspireret middag:

Traditionel forret fra Santorini
Kong Konstantins bedste søndagsret
Solnedgang i Oia

Det tog kegler blandt de tre skuespillere, og middagen blev kåret som vinder af konkurrencen. Det er ingen tilfældighed, at Pia Kjærsgaard er skrap til det græske køkken. Familien har nemlig fritidshus på den græske ø Santorini.

Jeg vil skabe opmærksomhed

Det var heller ingen tilfældighed, at Pia Kjærsgaard valgte at donere de 10.000 kroner til Scleroseforskningen. ”Der er mange unge mennesker, der bliver ramt af sclerose, og jeg vil gerne være med til at skabe mere opmærksomhed omkring sygdommen. Der er så megen usikkerhed forbundet med at leve med sclerose, fordi den ikke kan helbredes, og fordi ingen kan sige, hvordan den vil udvikle sig, eller hvornår det næste attak kommer. Derfor er der også et stort behov for, at der kommer mere støtte til scleroseforskningen,” siger Pia Kjærsgaard.

Her kan du se Pia Kjærsgaards opskrifter:

 


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    3 + 8 =

Kommentarer til En check fra Pia K.

Yes, flot gået....

Af Birte Heldorf 06. april 2011 14:38

Stor respekt for sådan en gave, der lige dumper ned fra himlen eller skal vi sige fra det græske køkken og øen Santorini.
5 stjerner til Pia Kjærsgaard.

Støt scleroseforeningen