En ipad for en hilsen

Merethe Juhl Hollen har sendt beskeder via Scleroseforeningens facebookapplikation - nu har hun vundet lodtrækningen om en ipad2

Merethe Juhl Hollen er en kvinde på 32 år, gift og har en søn på 3 år. Hun er uddannet radiograf og arbejder som radiografunderviser ved Professionshøjskolen University college Nordjylland. Fritiden går med familie, yoga og gode bøger.

I april 2009 fik hun diagnosen sclerose efter en massiv synsnervebetændelse på venstre øje.

Hvad bruger du Scleroseforeningen til?
Forløbet med at få diagnosen gik hurtigt, da jeg tidligere havde haft lidt følelsesforstyrrelser i ansigtet. Jeg er aktivt medlem af Scleroseforeningen og deltager ved de foredrag, der holdes af Scleroseforeningen. Jeg har via ATTAK fået kontakt til andre unge med sclerose. Jeg mødes ca én gang om måneden sammen med 2 andre scleroseramte til en hyggesnak over aftensmad på en café.

Hvordan fandt du frem til facebook-applikationen?
Jeg fandt applikationen til kampagnen på facebook og syntes, det var en rigtig god måde at udbrede budskabet om kvinder med sclerose på. Derfor sendte jeg budskabet til 5 af mine facebookvenner.

Og nu har du vundet lodtrækningen, og der er en ipad2 på vej til Klarup. Hvad skal du bruge den til?
Jeg skal bruge den til alt muligt, jeg skal være online på mine sociale netværk, bruge den som billedramme, have den med mig på ferie, min søn kan spille på den og helt sikkert en masse mere.

Fakta

Scleroseforeningens facebookallikation "send hilsner til kvinderne i dit liv" kørte på facebook i perioden 25. maj til 20. juni. Formålet med applikationen var at skabe opmærksomhed med Scleroseforeningens kampagne "Flere kvinder får sclerose".

Alle, der sendte hilsner via applikationen var med i lodtrækningen.






Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    10 + 9 =

Kommentarer til En ipad for en hilsen

Tillykke

Af Annemette 29. juni 2011 13:18

hvor mange deltog? aps virkede ikke for de fleste brugere

Deltagere

Af Peter Christensen 01. juli 2011 09:30

hej Annette
Det er rigtigt, der var nogle problemer med applikationen. Vi oplevede hele 3 gange at blive shut down af selveste Facebook. De er skrappe i forhold til, hvad man må, og hvis man stikker næsen frem, så er det en risiko. Alle tre gange fik vi den op at køre igen kort efter. Der var omkring 500 brugere, der benyttede den - og de sendte i gennemsnit 1,5 beskeder. Så vi havde ca. 750 vægbeskeder med pink billeder ude. Desværre kan man jo ikke registere, hvor mange der har set dem, men hvis hver person har 100 venner, så er der en del, der har set dem. Venlig hilsen Peter Christensen, Scleroseforeningen

Støt scleroseforeningen