Ny dansk ph.d.-afhandling rokker ved teserne bag progressiv sclerose

Af Louise Wendt Jensen, journalist

Attakvis sclerose skyldes inflammation, som angriber myelinet (fedtskederne omkring nerverne).
I progressiv sclerose er inflammationen klinget af, og der er i stedet tale om en neurodegeneration – altså en svækkelse af nerverne.

Det har i grove træk været grundantagelsen op gennem 1990’erne og i starten af det nye århundrede, når det gælder sygdomsmekanismen bag de to forskellige scleroseformer.
Men en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet rokker ved den opfattelse.

Det er læge, ph.d. Stephan Bramow, der ved Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC) og Neuropatologisk Laboratorium på Rigshospitalet har været i gang med at forske i, hvordan sygdommen manifesterer sig i hjernen hos patienter med progressiv sclerose. Forskningen er sket under vejledning af professor i Neurologi, dr. med. Per Soelberg Sørensen, overlæge i Neuropatologi, dr. med. Henning Laursen og professor i Neuropatologi Hans Lassmann fra Det Medicinske Universitet i Wien.

Og sammen har forskerne fundet ud af, at der slet ikke er så stor forskel på sygdomsmekanismerne i attakvis og progressiv sclerose, som hidtil antaget.

”Vi regnede ikke med at finde noget betændelse, da vi startede med at kigge på hjernen fra de progressive patienter, for ud fra de eksisterende teorier, er det ikke noget, der bør være. Men så fandt jeg ud af, at der var masser af områder i hjernevævet, hvor der stadig var betændelse at se,” fortæller Stephan Bramow, der mener, at han og hans medforskere har været i stand til at finde de her ting, fordi de kiggede hele hjerner igennem og ikke bare på små vævsprøver, som man hidtil har gjort.

Forskerne fandt, at det kun var et mindretal af de progressive patienter, hvor der ikke var noget betændelse tilbage, mens der hos flertallet stadig er betændelse og sker en demyelinisering.

”Der foregår stadig en neurodegeneration, men kun i den udstrækning, hvor der samtidig er inflammatorisk demyelinisering at se. Der er altså ikke tale om en to-trins raket, som man hidtil har troet, men noget der går hånd i hånd,” siger Stephan Bramow.

Stadig evne til at hele
For det andet fandt forskerne ud af, at inflammationen hos de progressive patienter ændrer karakter i forhold til den hos de attakvise patienter. Den bliver mindre voldsom, men til gengæld mere udbredt. Samtidig har også de progressive patienter, hvor inflammationen er beskeden, stadig en evne til at hele i større grad, end man hidtil har troet. Beregninger som forskerne har lavet viser dog også, at myelin, der er helet igen efter et betændelsesangreb, i langt højere grad er tilbøjeligt til at blive angrebet igen, end myelin der ikke tidligere har været angrebet.

Har man én gang som sclerosepatient haft et attak i hjernen, så er området altså vedvarende sårbart for nye angreb. Også hos de progressive patienter. Det er derfor patienterne ofte får de samme symptomer, når sygdommen blusser op igen, som for eksempel hvis en højre hånd, der tidligere har været ramt, igen bliver svær at styre.

Anden type medicin skal testes
”Vores resultater betyder, at man i højere grad bør teste anti-inflammatoriske medikamenter på patienter med progressiv sclerose. Det skal være medikamenter, der når ind over blod/hjernebarrieren for eksempel binyrebarkhormon, som virker inde i hjernen,” siger Stephan Bramow, der fortæller, at tendensen i stedet har gået mod at teste medicin på progressive patienter, der ikke virker på inflammation, men på de ødelagte nervebaner, og det tyder forskningen altså på, er den forkerte vej at gå.

”Vi skal simpelthen have sat flere projekter i søen med antiinflammatorisk medicin til de progressive patienter. Der har været en tendens til at sætte de patienter i et hjørne, fordi de er sværere at undersøge end de attakvise patienter. Hos de attakvise patienter kan man måler attakkerne, som er en taknemmelig målbar størrelse. Når man laver forsøg med de progressive patienter, kræver det længere tid og flere patienter, og det er besværligt både tidsmæssigt og økonomisk, fordi progressionen er sværere at måle. Men vores forskning viser, at man nu må stramme balderne og også lave forsøg med de progressive patienter, for der er inflammation, man kan behandle på,” siger Stephan Bramow og påpeger, at det faktisk er de progressive patienter, der har allerstørst brug for at få noget hjælp.

På DMSC har man netop igangsat et forsøg med binyrebarkhormon til progressive patienter, og i USA pågår der også forsøg med en celledræber, som gives direkte i hjernevæsken til progressive patienter.

”Vores afhandling understøtter, at det er en god idé,” siger Stephan Bramow.