Nyopdaget protein kan holde immunforsvaret i skak
Skandinaviske og tyske forskere har fundet et protein, som kan fungere som vaccine, så immunforsvaret ikke angriber kroppens egne celler
Af Louise Wendt Jensen, journalist
Ved sygdomme som sclerose, allergi og leddegigt sker der det, at immunforsvaret, som egentlig burde beskytte kroppen, i stedet bliver fjenden og angriber kroppens egne celler og funktioner, hvilket kan føre til en kronisk betændelsestilstand.
Midlet mod en kronisk betændelse er kroppens egne T-dræberceller, som også er en del af immunforsvaret. Aktiveres de i tilpas stort antal slås betændelsestilstanden ned. Spørgsmålet er bare, hvordan de aktiveres.
Det har et hold forskere fra Skandinavien og Tyskland nu fundet svaret på, og det ligger i vores egen krop. Svaret er det lille protein kp7.
”Det er et helt nyt og afgørende fund, at kroppen selv kan producere et protein, som kan aktivere T-dræber cellerne og beskytte mod kronisk inflammation,” siger professor Shohreh Issazadeh-Navikas, der er gruppeleder i afdelingen for Neuroinflammation på Biotech Research and Innovation Center (BRIC) på Københavns Universitet. Det er forskeren Yawei Liu herfra, der sammen med kolleger fra Lund, Stockholm og Rostock har gjort fundet af Kp7.
Det skete, da de ledte efter et protein, som man mener, forårsager leddegigt. I stedet fandt de så kp7, som forskerne har vist fungerer som en vaccine i biologiske sygdomsmodeller for sclerose, leddegigt, allergisk astma og hudinflammation.
”Proteinet er af stor generel betydning for ved at vække immunforsvaret beskytter kp7 ikke kun mod én type sygdom, men mod en hel række sygdomme,” siger Shohreh Issazadeh-Navikas.
Kan føre til ny behandling
Forsøg med kunstigt fremstillet stoffer, der skulle aktivere T-dræber cellerne er hidtil slået fejl, men nu hvor man kender strukturen på kp7, som er kroppens egen vaccine, har man måske mulighed for at efterligne proteinet og dermed udvikle en ny behandling, som kan aktivere T-dræber cellerne og holde immunforsvaret i skak.
”Det er oplagt at prøve at udvikle et lægemiddel baseret på vores resultater, og vi har netop ansøgt om forskningsmidler sammen med en gruppe dygtige forskere og udviklere fra både forskningsinstitutioner og industrien,” fortæller Shohreh Issazadeh-Navikas.
Forskerne arbejder i øjeblikket også på at undersøge, om kp7 også kan have betydning for behandling af diabetes og kræft.
Der vil dog gå lang tid, inden man kan stå med et decideret lægemiddel baseret på kp7 i hånden. Udviklingen af et nyt lægemiddel kan tage op til tyve år og meget kan gå galt, når man skal overføre viden fra biologiske sygdomsmodeller til den menneskelige krop.
Opdagelsen af kp7 er blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Clinical Investigation midt i december