Personer med progressiv sclerose søges til forskningsforsøg med EPO

Personer med progressiv multipel sclerose fra Sjælland søges til deltagelse i forsøgsbehandling med Erythropoietin (EPO) på Rigshospitalet

Du skal være mellem 19 og 60 år og have enten primær progressiv multipel sclerose (MS) eller sekundær progressiv MS uden attakker indenfor de sidste 2 år. 
Du skal have haft en gradvis forværring i løbet af de sidste 2 år og en gangdistance på mindst 50 m og højst 400 m eventuelt med stok.
Der er en række andre inklusions- og eksklusionskrav, som lægen vil gennemgå med dig, før du kan indgå i forsøget.
Forsøget udføres per lodtrækning, dvs. der er 50 procent chance for at få EPO og 50 procent chance for saltvand. Forsøgsmedicinen gives som en indsprøjtning. Det er uvist om EPO har en gavnlig effekt ved sclerose, men et lille studie har vist nogen effekt,  og det er begrundelsen for at lave dette forsøg.

Du er velkommen til at få tilsendt information og aftale en orienterende samtale med lægen uden, at du skal føle dig forpligtet til deltagelse.

Bemærk: kun personer fra Sjælland kan deltage på grund af behovet at møde 1-2 gange per uge (blodprøve og behandling).

Send evt en e-mail : 
neurologi@rh.dk med emnet: MS forsøg

eller kontakte os per telefon.

Projektsygeplejerske Joan Pietrascek
Tlf.: 35 45 27 34 og 3545 2284

Sekretær Annette Larsen  
tlf: 35 45 22 80

Forskerne bag forsøget er:

Overlæge Karen Schreiber og Professor Per Soelberg Sørensen

Dansk Multipel Sclerose Center
Neurologisk Klinik, afsnit N2082
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet

    Hvad er summen af disse to tal?
    6 + 1 =

Kommentarer til Personer med progressiv sclerose søges til forskningsforsøg med EPO

Bopæl

Af Jørgen Kristiansen 18. februar 2011 10:23

Det er lidt surt st kun patienter fra Sjælland kan være med i forsøg, jeg håber meget at der også kommer forsøg for sekundær progressiv sclerose i Aalborg eller Århus da jeg jo selvfølgelig er meget interesseret i der kommer nogle brugbare forskningsresultater.

Progressiv sclerose

Af Erland Sperlig 18. februar 2011 20:34

Jeg er glad for at se, at der også er forskning i de progressive former for sclerose. Dog undrer det mig, at kun patienter fra Sjælland kan deltage i forsøget. Med ny teknologi må det være muligt hurtigt at sende prøveresultater fra det ene hospital til det andet. Min undren forøges når jeg ved, at der ikke var tilstrækkelig tilslutning til forsøget i første omgang.
Endelig forstår jeg ikke de begrænsninger der er i forhold til gangdistancer.
Med venlig hilsen

Erland Sperlig

prograsiv sclerose.

Af karen laugesen 20. februar 2011 11:07

Jeg vil gerne være med i forsøget, men Fyn kan ikke deltage. Surt.

Bopæl

Af Flemming Laursen 20. februar 2011 18:00

Hej.
Jeg er enig med Jørgen.
Håber der kommer mulighed for forsøg i aalborg eller Århus. Så stiller jeg op! Jeg har primær progressiv.
Mvh Flemming

Bopæl

Af Flemming Laursen 20. februar 2011 18:01

Hej.
Jeg er enig med Jørgen.
Håber der kommer mulighed for forsøg i aalborg eller Århus. Så stiller jeg op! Jeg har primær progressiv.
Mvh Flemming

Bopæl

Af Marianne Serup 22. februar 2011 10:04

Jeg kan ikke lade være med at kommentere. Jeg bor på Fyn og jeg har deltaget i forsøget. Det betød ganske vist en tur til København med toget en gang om ugen (som jeg selv betalte - Der gives ikke kørselsgodtgørelse til forsøg!!!!) og en tur til OUH dagen før for at få taget blodprøver, men jeg gjorde det gerne, fordi jeg synes det er MEGET vigtigt at der bliver sat MEGET mere fokus på os med Primær Progressiv Sclerose. Der har desværre været været alt for lidt fokus på det. Jeg kender ikke resultatet af forsøget endnu. Det får jeg først når alle har været igennem forsøget, SÅ MELD JER NU, det er hundevigtigt.
Mvh Marianne Serup

Bopæl

Af Marianne Serup 22. februar 2011 10:05

yihqvm ujjpcoyulhjj, [url=http://gkwxurfqlygc.com/]gkwxurfqlygc[/url], [link=http://tczufcjugjbb.com/]tczufcjugjbb[/link], http://zjroxmlqmomi.com/

Af mkrhdcmhab 11. marts 2011 00:19

yihqvm ujjpcoyulhjj, [url=http://gkwxurfqlygc.com/]gkwxurfqlygc[/url], [link=http://tczufcjugjbb.com/]tczufcjugjbb[/link], http://zjroxmlqmomi.com/

Støt scleroseforeningen