Årets danske forskningsresultat 2011: Scleroseforskning i gener

Videnskab.dk kårer i dag Årets Danske Forskningsresultat 2011. Vinderne kommer fra Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet

I eftermiddag uddeler Videnskab.dk prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2011.
Den tilfalder en gruppe forskere fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet med overlæge Annette Bang Oturai i spidsen.
Forskerne får prisen for at finde 29 nye genetiske variationer, der er på spil, når mennesker udvikler multipel sclerose, en kronisk sygdom, som hvert år rammer ca. 450 danskere.

Folket har stemt

Vinderne er fundet ved en afstemning på Videnskab.dk mellem 10 nominerede forskningsresultater. Flere tusinde danskere har stemt, og de fleste stemmer tilfaldt forskerne fra Rigshospitalet.
»Vi er meget beærede over at vinde prisen for vores forskningsresultater, som er resultatet af et forbilledligt internationalt samarbejde og flere års hårdt arbejde. Det er nogle meget vigtige resultater, vi har fundet frem til,« siger en stolt Annette Bang Oturai.
10 nominerede forskningsprojekter var udvalgt af Videnskab.dk med hjælp fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Alle nominerede har leveret forskningsresultater med høj videnskabelig kvalitet og vidner om de mange stærke forskningsmiljøer, der eksisterer i et relativt lille land som Danmark.

Kompetente og internationale

Der gives samtidig "hædrende omtale" til to andre projekter, som i afstemningen var næsten lige så populære som vinderen:
Jacob Friis Sherson, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. For at skabe en uhyre præcis pincet, der kan gribe fat i et enkelt atom af gangen.
Peter Aaby m.fl. Statens Serum Institut. For at påvise, at mæslingevaccinen ikke bare virker mod mæslinger, men også mod andre dødelige infektioner.
»Der er en klar rød tråd, der binder de tre sammen: De er alle en del af et internationalt forskningsprojekt, hvor den danske del spiller en central rolle. Det afspejler en meget væsentlig tendens i forskningen – at den bliver stadig mere international, Og så bekræfter det, at danske forskere er utroligt kompetente og gør sig rigtig godt i internationale sammenhænge« siger chefredaktør Vibeke Hjortlund fra Videnskab.dk.

Læs mere om afstemningen og projekterne her: www.videnskab.dk/stem

 


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    4 + 5 =

Kommentarer til Årets danske forskningsresultat 2011: Scleroseforskning i gener

Med andre ord

Af Per West Møller 01. december 2011 19:30

Annette Bang Oturai har kortlagt 29 gener som i særlig grad disponerer mennesker til at udvikle sclerose, såfremt de lider af forsnævrede vener.

"Risk factors for CCSVI are similar to those for developing MS"

Overskriften er fundet i dette link over nye forskningsresultater fra Buffalo:

http://www.msrc.co.uk/index.cfm/fuseaction/show/pageid/2479

eller her:

http://medicalxpress.com/news/2011-11-factors-ccsvi-similar-ms.html

Så hvad er det egentlig Annette Bang Oturai har fundet?

At CCSVI udvikler sclerose hos genetisk disponerede mennesker?

Er det så ikke nærmest kriminelt, at afholde disse genetisk disponerede mennesker fra, at modtage en ambulant og ganske ufarlig behandling, som kan mindske det genetisk disponerede menneskes, risiko for at få sclerose?

Hvad kan man kalde en person eller en samling af personer som forhindrer andre i at redde et menneske i livsfare, blot for penges skyld, og burde dette være lovligt, blot fordi personer påstår, at denne sammenhæng har de da aldrig tænkt på?

Der er ikke rigtig penge i at begynde på at tænke innovativt på egentlig helbredelse, såfremt man er sponsoreret neurolog, eller lever af det neurologer går og gør, -eller især, ikke gør.

Støt scleroseforeningen