Dårlig idé at stoppe med medicin

Sygdomsaktiviteten kommer hurtigt tilbage, hvis man vælger at droppe sin betainterferon-behandling. Det viser en ny undersøgelse fra Polen

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Hvis du vælger, at lægge din betainterferon-behandling på hylden, så kommer din sygdomsaktivitet højst sandsynligt meget hurtigt tilbage.
Det er konklusionerne fra et nyt polsk studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Neurological Sciences

Kun behandling i to år
I Polen tilkendes sclerosepatienter kun behandling med betainterferon i to år fra den offentlige sygesikring. Derfor har det været muligt for et polsk forskerhold, at undersøge, hvad der sker med de patienter, der stopper med deres behandling.

43 patienter
Forskerholdet fulgte 43 patienter (29 kvinder og 14 mænd), der i gennemsnit havde haft attakvis sclerose i otte et halvt år. 38 patienter var i interferonbehandling i 24 måneder, mens de sidste fem patienter var i behandling i 36 måneder.

EDSS målt før og efter
Alle patienter fik vurderet deres tilstand efter EDSS-skalaen før og efter behandlingen og derefter efter henholdsvis seks, 12, 24 og 36 måneder. I opfølgningsperioden efter afsluttet behandling fik ingen af patienterne behandling med sclerosemedicin.

Ingen ændring i EDSS under behandling
I løbet af behandlingsperioden med interferon var den årlige attakrate på 0,22 attak i gennemsnit per patient. 18 patienter havde attakker af mild eller moderat sværhedsgrad i løbet af de første seks måneder på den medicinske behandling. Efter de to års behandlingstid, var der ingen signifikant ændring hos patienterne i forhold til EDSS-skalaen.

Stigning i attakker
Efter behandlingen med interferon blev afsluttet, fik otte patienter et attak i løbet af den første måned. 28 patienter oplevede hårde attakker i løbet af opfølgningsperioden. 16 patienter havde ét attak efter endt behandling, ni patienter havde to og tre patienter havde tre. To af patienter gik fra at være attakvise patienter til den sekundære progressive fase. I gennemsnit havde patienterne i opfølgningsperioden 0,48 attak.

Forværring på EDSS-skala
I løbet af den 34 måneder lange opfølgningsperiode steg alle patienter desuden i gennemsnit 1,45 point på EDSS-skalaen. 28 patienter (d.v.s 65 procent) oplevede en forværring på EDSS-skalaen, mens resten af patienterne var stabile.

Sygdommen kommer tilbage hurtigt
Forskerholdet konkluderer derfor på baggrund af undersøgelsen, at for patienter, der har en høj sygdomsaktivitet og efterfølgende responderer godt på interferon-behandling, vil et stop af den medicinske behandling betyde, at sygdommen kommer tilbage hurtigt med samme sværhedsgrad, som inden behandlingen.


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet

  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    2 + 2 =

Kommentarer til Dårlig idé at stoppe med medicin

Interessant journalistik

Af Per West Møller 08. september 2011 18:09

Summa summarum: Bliv på din medicin, for gud skyld.

Er der et link til undersøgelsen, eller?

Gad vide hvordan statistikkel ville se ud, såfremt man valgte at sammenligne patienter på medicin med patienter som blev sikret et sundt og rigeligt blodomløb igennem deres halsvener, og ikke tog medicin?

I løbet af det første 1/2 år med Interferon fik jeg efter min egen videnskabelige vurdering mindst 3-5 attaks, hvis følgevirkninger knap er gået væk igen. Smagssans forsvandt. Følesans, højre side af ansigt pist væk. Brændende følelse i højre arm, samt ustabil høresans og følesans i 2 fingre. Kramper i højre ben mv.

EDDS før medicin: 3
EDDS efter ophør med medicin: 3

Nu er det så ret begrænset, hvor meget opfølgning der bliver foretaget på patienter som forsynder sig imod neurologernes bud om at fortsætte på medicin.

Dette link underbygger meget mine egne erfaringer med interferon:

http://www.interferon.ws/Interferon_Harmful_to_The_Brain.htm

Jeg spørger mig selv: Hvordan ville det have været, såfremt jeg slet ikke var blevet forurenet med stoffet, igennem det første år, inden jeg tog mod til mig, og stoppede?

Efter den oplevelse, anser jeg blot Interferon som en måde at konsolidere sin sclerose på.

Det er så ikke en opfordring til at andre skal gøre det samme som mig, og undgå medicin som tilsyneladende virker ved at omprogrammere vores meget komplekse immunforsvar, som neurologerne ikke har det fulde overblik over.

Mere en opfordring til, at skynde sig at få afprøvet teorien om CCSVI forinden man så begynder på den kemiske krigsførelse imod sin egen immunrespons.

Risikoen for angioplastiske operationer er kendt af de som har udført disse operationer i mange år, og udføres på alle med veneproblemer, blot ikke sclerosepatienter.

Jeg ville også helst vide, at de som ordinerer medicinen, faktisk ved hvorfor og på hvilke måde, den virker, og det gør de så tilsyneladende ikke.

Hvilke langtidsskader risikerer man og hvornår programmerer immunforsvaret sig selv tilbage til naturen balance, osv?

Interessant ville det være at finde en statistik som sammenligner progressionen for Polske og Danske patienter. Er den positive forskel til en af siderne, mon inden for hvad som lige så godt kunne være placeboeffekt?

Svært at få objektiv information, når nu neurologerne er så fokuserede på at skjule, måske århundreders største folkedrab, som det ret beset kan anses for så at være, ved at grave andres teorier om årsagen til sclerose ned, siden 1935 hvor den første læge foreslog, at sclerose også kunne skyldes veneforsnævringer.

Lidt svært at skrive og læse korrektur på den smalle strimmel som er til rådighed for bemærkninger, men det er jo nok en del af Scleroseforeningens genoptræningsprogrammer.