V og SF: Diagnosegaranti gælder også sclerosepatienter

Diagnosegarantien skal gælde alle sygdomme. Den vil dermed også gælde sclerose- og gigtpatienter, siger sundhedsminister Bertel Haarder (V) og sundhedsordfører Jonas Dahl (SF) til Altinget.

Er det kun patienter med vægttab, feber og andre uklare tegn på alvorlig sygdom, som skal have gavn af den diagnosegaranti, som både rød og blå blok har stillet befolkningen i udsigt i løbet af valgkampen? Eller gælder garantien også sclerosepatienter og gigtpatienter, spørger Altinget sundhedsminister Bertel Haarder og SF’s sundhedsordfører Jonas Dahl.

Fælles for sclerose- og gigtpatienter er, at de første symptomer på sygdommene oftest er uklare og sjældent virker hverken alvorlige eller livstruende. Og da både blå og rød blok hidtil kun har betonet vigtigheden af en diagnosegaranti for mennesker med livstruende symptomer og undladt at præcisere, hvilke patienter, garantien skal gælde, frygtede både Scleroseforeningen og Gigtforeningen, at mennesker med sclerose og leddegigt ikke ville blive tilgodeset af garantien.

Men de to patientforeninger kan nu lettet konstatere, at deres frygt bliver manet i jorden af både sundhedsminister Bertel Haarder og SF's sundhedsordfører, der over for Altinget præciserer, at det er alle patienter, garantien skal gælde:

"Diagnosegarantien skal gælde alle sygdomme. Det vil dermed også gælde sclerose- og gigtpatienter. Her er det jo også vigtigt, at man hurtigt kommer i gang med behandlingen, så de kan leve længere og bedre med deres sygdom," siger Jonas Dahl (SF).

"Jeg læser det sådan, at garantien gælder uanset, hvad man fejler," siger Bertel Haarder.


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    6 + 5 =

Kommentarer til V og SF: Diagnosegaranti gælder også sclerosepatienter

Undtagelsen er så bare

Af Per West Møller 14. september 2011 15:18

Sclerosepatienter som i virkeligheden viser sig at lide af veneforsnævringer i halsen.

De skal som den eneste patientgruppe selvfølgelig ikke behandles for deres livstruende forsnævringer.

Det ville nemlig ramme økonomien i Neurologforeningen, og dermed neurologerne selv, og her går grænsen selvfølgelig.