Første patienter starter i Gilenya-behandling
I dag starter de første danske patienter i behandling med den nye sclerosetablet Gilenya på Aalborg Sygehus, men der er kun tale om ganske få patienter. Scleroseforeningens direktør håber, at andre sygehuse også snart åbner op for behandling med det nye præparat
Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler
Fire sclerosepatienter får i dag udleveret Gilenya-tabletter på Aalborg Sygehus, som er det første sted i landet, der udleverer den nye behandling, der kun er godkendt til patienter med attakvis sclerose.
”Der er tale om patienter, som i stedet havde fået Tysabri, hvis vi ikke kunne give dem Gilenya,” fortæller Nils Koch-Henriksen, overlæge på Neurologisk Afdeling ved Aalborg Sygehus og chef for scleroseklinikken samme sted.
”Dermed er der ikke tale om en merudgift for Region Nordjylland, og derfor har vi fået lov til at starte.”
Andet-valgsbehandling
Både Gilenya og Tysabri er såkaldte andet-valgsbehandlinger, det vil sige behandlinger, der kun må gives til patienter der i forvejen har fået interferon eller Copaxone, men hvor det ikke har været tilstrækkeligt til at holde sygdommen i ro. Det vil sige, at de har haft mindst et betydende attak inden for de sidste 12 måneder.
Gilenya virker kun hos patienter med klare attakker og uden gradvis forværring indimellem (progression) og må derfor ikke gives ved såkaldt primær progressiv eller sekundær progressiv dissemineret sclerose.
Sikkerhedsprofil er ukendt
Nils Koch-Henriksen påpeger, at sikkerhedsprofilen ved brugen af Gilenya endnu ikke er fuldstændig kendt:
”Vi ved, gennem mange års brug af interferoner og Copaxone, at det er meget sikre behandlinger, der ikke medfører nogen helbredsrisiko selv efter mange års behandling. Gilenya har vist sig ufarligt over få års behandling. Vi regner også med, at det er ufarligt at give over lang tid, men vi kan først vide det med sikkerhed om nogle år. Derfor er vi selvfølgelig mere påpasselige med tabletterne, og enhver overvejelse om skift fra interferon eller Copaxone til Gilenya, skal også tage hensyn til dette.”
Kun lægeligt begrundet brug
Samtidig er Gilenya en meget dyrere behandling end interferonbehandling, så derfor kan man ikke udskifte en injektionsbehandling med tabletter blot fordi, det ville være lettere og mere behageligt.
”Med sundhedsvæsenets i forvejen meget store udgifter, skal en sådan merudgift være strengt lægeligt begrundet,” siger Nils Koch-Henriksen, der derfor af sin centerledelse på Aalborg Sygehus indtil videre kun har fået lov til starte nogle få patienter på Gilenya-behandling.
Ikke en ”massebehandling”
Derfor bliver der ikke er tale om en ”massebehandling” med Gilenya på Aalborg Sygehus.
”Vi får en del henvendelser omkring tabletterne, især fra patienter med fremadskridende sclerose, som alene af den grund desværre er afskåret fra behandlingen. Det er vigtigt for patienterne at forstå, at der her er tale om en andet-valgsbehandling, der kun kan gives, hvis det er lægeligt nødvendigt og kun, hvor der er en chance for, at det vil virke. Desuden er det også vigtigt at vide, at Gilenya ikke bedrer tilstanden som den er, men kun gør fremtidige attakker sjældnere” siger Nils Koch-Henriksen, der understreger at Tysabri stadig fremstår som et værdigt alternativ til Gilenya, og det vil også blive brugt fremover.
Lige muligheder for alle
Scleroseforeningens direktør Mette Bryde Lind er meget tilfreds med, at de patienter, som har et relevant behov, nu kan komme i gang med de nye tabletter.
”Alle patienter skal selvfølgelig have tilgang til det godkendte præparat, der passer mest optimalt til netop dem. Derfor er jeg glad for, at Aalborg Sygehus nu går i gang med at bruge behandlingen til de patienter, de mener, vil have glæde af tabletterne. Så mangler vi bare, at de andre regioner følger efter, for alle patienter skal naturligvis have lige muligheder, uanset hvor i landet de bor,” siger Mette Bryde Lind.