Millioner til dansk scleroseforskning i 2012

I slutningen af 2011 blev der givet flere store beløb til dansk scleroseforskning. Også Scleroseforeningen har uddelt forskningsmidler for 2012

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Dansk scleroseforskning har fået tildelt nye midler. Umiddelbart før jul fik professor Henrik B. W. Larsson på Glostrup Hospital 800.000 kroner fra Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning. Pengene skal gå til at udvikle nye metoder til præcist at måle graden af betændelse i hjernen ved hjælp af MR-scanning og til måling af betændelsesceller i blodet hos sclerosepatienter.

Studier af celler
Også professor Trevor Owens fra Syddansk Universitet har fået penge til forskning, der kan komme scleroseramte til gode. Han har modtaget 2.685.000 kroner fra Lundbeckfonden til en såkaldt ”cell sorter” som er et cellesorteringsanlæg, der gør det muligt, at isolere og studere cellepopulationer. Anlægget kan bruges til at studere de molekylære mekanismer og årsager bag blandt andet sclerose.

25 nye projekter
Scleroseforeningens forskningsudvalg har desuden fordelt 7,2 millioner kroner til 25 forskellige projekter i 2012. Projekterne omhandler blandt andet stamcelleforskning, forskning i D-vitamin, de genetiske forhold hos færøske patienter og undersøgelse af spasticitet.

Allerede bevilgede penge
Dertil kommer udbetalingen af 1,8 millioner kroner til forskning i progressiv sclerose og kvinder og sclerose. Der er tale om penge, der er blevet bevilget tidligere år. Desuden får projektet Nordisk Kortlægning 272.000 kroner og til driften af Scleroseregistret, som i høj grad også bidrager til forskningen, er der givet knap 1,6 million kroner.


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    2 + 10 =

Kommentarer til Millioner til dansk scleroseforskning i 2012

Kriterium for at bevilge penge

Af Folke Thomsen 11. januar 2012 16:02

Jeg går ud fra, at dem der bevilger penge til et eller andet forsningsprojekt,også har en stor viden om pågældende projekt. Den viden jeg har om sclerose, årsagen, er minimal. Prøver man sig blot frem efter bedste evne vedr. forskning?

Ja. Man prøver sig bare frem..

Af Per West Møller 11. januar 2012 18:34

Forskere har basalt set ikke viden om hvordan og hvad der egentlig foregår i menneskets biologiske univers, så de bliver overraskede gang på gang, så hvorfor nu det, og det skal der sørme forskes i, yderligere.

Sclerosepatienter er derfor udnævnt til forskernes Ginny pigs, og der kan derfor udføres et hvilket som helst forsøg, en forsker måtte ønske, på denne menneskegruppe.

Den er jo ramt af en kronisk autoimmun sygdom som ikke kan helbredes. Og det er så undskyldningen for at udføre forsøg, for det kan kun gå fremad.

Til eftertanke burde det være for en patient, at alle teorier og kliniske forsøg, siden 1935 som indikerede, at Sclerose er forbundet med dårlig funktion af hjernens venesystem, er blevet gemt og glemt - af neurologer. Det er bredt vedtaget, at det jern som kan findes i hjernen, hos Sclerosepatienter, tilsyneladende kommer derind via øregangen.

Forskerne har også helt glemt at føre entydigt bevis for, at begrebet, "autoimmunitet" som de hævder at behandle for, faktisk eksisterer.

For der skal jo forskes, og dertil er Sclerosepatienter utrolig velegnede.

Vi har jo intet at miste, med den prognose. En prognose som alle som lever af at behandle og beskæftige sig med, synes at være enige om.

Hvad ginny piggsne mener, er for den sags skyld, behandlersamfundet uvedkommende.

Derfor er det eksplicit forbudt andre læger i Danmark, at søge at behandle den ofte fundne stenose, som findes i Sclerosepatienter, endsige at forsøge at påvise disse.