Nyt CCSVI-studie fra Zamboni

Zamboni viser i et mindre optaktsstudie til sit store forsøg med 500 patienter, at en ballonudvidelse af venerne ikke tyder på at være farlig

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Mens vi venter på det store CCSVI-studie fra Paolo Zamboni, har han nu offentliggjort resultater fra et mindre studie. Zamboni, der er manden bag teorien om at forsnævrede halsvener har relation til sclerose, har opereret 15 patienter med attakvis sclerose, som alle led af forsnævrede vener.

Ingen komplikationer
De otte af patienterne, som alle også var på medicinsk behandling, blev opereret med det samme, mens de andre syv først blev opereret efter seks måneders medicinsk behandling. Ingen af patienterne oplevede komplikationer i forbindelse med operationen. Efter et år var venerne klappest sammen igen hos 27 procent af patienterne.

Fald i læsioner
Hos den gruppe der blev opereret umiddelbart var den årlige attakrate 0,12 procent, mens den var 0,66 procent hos dem, der først blev opereret efter seks måneder. MR-scanninger viste, at hjernelæsionerne i den første gruppe faldt med ti procent, mens den steg med 23 procent i de første seks måneder hos dem, der ikke blev opereret.
Zamboni konkluderer ud fra resultaterne, at ballonindgrebet er et sikkert indgreb, og at resultaterne er opmuntrende for at gå videre med det store multicenterforsøg.

Sammendrag af Zambonis forsøg (på engelsk)


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    10 + 1 =

Kommentarer til Nyt CCSVI-studie fra Zamboni

Rart

Af AL 19. august 2011 11:25

at se at det kan lade sig gøre med mere positive nyheder.

Rart

Af AL 19. august 2011 11:25

at se at det kan lade sig gøre med mere positive nyheder.

Det som er værd at lægge mærke til

Af Per West Møller 19. august 2011 11:39

Er det faktum, at på trods af medicinindtag, får folk stadig væk langt flere plaks, end de som bliver ballonudvidet i deres halsvener.

Gad vide hvordan statistikken ville se ud, hvis forsøgsdeltagerne slet ingen medicin fik?

Vi spilder tid på at vente på at læger, nåh nej, neurologer får sig snøvlet færdig med at kradse sig i nakken og forsøge at vedligeholde patientens verdensbillede, at jorden faktisk stadig er flad, og sygdomme kan helbredes ved at tillade en gradvis nedlukning af kloaksystemet.

Egentlig burde politiet også indføre visitationszoner på vores hospitaler, og hvis folk er udstyret med alt for fine ord, hvis betydning man ikke forstår, skulle disse afvæbnes, for de fine ord, som brugt som værn imod sandhed, koster flere menneskeliv, end selv de længste sværd.

Neurologerne har vist sig at være vor tids udgave af inkvisitionen, og desværre smitter det af på de andre præster, som blot er i branchen for at gøre det gode.

Sms din støtte til neurologer uden grænser!

Tør man stole på mænd i hvide kitler, som er mere fokuseret på mammon til forskningen,blot for forskningens skyld end på klienternes velbefindende, restitution og helbredelse?

En medicinsk slange, godt i gang med at æde sig selv?

Jeg tør ikke.

Glædeligt at Scleroseforeningen endelig bragte en væsentlig og informativ nyhed, som burde kunne fortælle enhver patient, hvad der er det rigtige at gøre, hvis ellers han/hun kan finde penge til det.

Kan man ikke det, så burde nogle af de penge som samles ind af dem som halter, anvendes der hvor de gør mest gavn.

Sendes til University of Ferrara, hvor de sikkert kan gøre mere gavn, end her hvor der blot er udsigt til nye 10 år med forskning i de 29 nye gener som forskerne tror kan have forbindelse til MS.

Logik for perlehøns, men desværre ikke for vores altdominerende forskningsudvalg i hvis hænder, vores skæbne lægges.

For der ligger den godt, siger ham som om nogen ved hvad der er op og ned på din lidelse.

Så ingen balloner til dig, lille ubetydelige patient, som knap kan tænke klart!

Eller burde kunne...

Sclerose og migræne

Af Christian Wiedekamm 20. september 2011 23:22

Jeg ved fra en udenlandsk undersøgelse af os med MS, har mere migræne. Det er vel egentlig meget logisk. Når blodet ikke kan komme hurtigt nok væk, så bliver der jo overtryk. Eller har i en anden forklaring. Det er godt nok træls at have begge dele, og min migræne er nu så slem så jeg skal være glad hvis jeg kun får det 3 dage på en uge. Min MS er nu blevet SPMS med dropfod o.s.v.