Nyt indenfor scleroseforskning

Et amerikansk panel af eksperter vil i nat diskutere, hvad der sker i fronten af scleroseforskning. Du kan se med på nettet

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Nu kan du blive opdateret indenfor den nyeste scleroseforskning.
Den amerikanske scleroseforening NMSS (national MS Society) har samlet et hold af eksperter, der i nat vil diskutere, hvilken forskning, der er værd at holde øje med i det nye år, nye behandlingsmetoder, D-vitamin-teori og det nyeste indenfor CCSVI-teorien.

Stil et spørgsmål
Paneldiskussionen finder sted i New York, men bliver transmitteret direkte via webtv. Man kan tilmelde sig transmissionen her, og i forbindelse med tilmeldingen er det også muligt at stille et spørgsmål til panelet, der vil forsøge at besvare så mange spørgsmål som muligt.

Kan ses forskudt
Transmissionen foregår mellem kl. 20 og 21 New York-tid, det vil sige mellem kl. 02 og 03 i nat dansk tid. Er du ikke natteravn, bliver der også mulighed for at se transmissionen forskudt. Den amerikanske scleroseforening lover, at både en optagelse og en udskrift af paneldiskussionen hurtigt vil blive gjort tilgængelig på deres hjemmeside.


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    4 + 3 =

Kommentarer til Nyt indenfor scleroseforskning