Stort forskningsprojekt kortlægger nye gener koblet til sclerose

Der er tale om det største genetikstudie indenfor sclerose nogensinde. Næsten 250 forskere – også danske - har været involveret i projektet, som giver ny værdifuld viden om sygdommens mekanismer

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Studiet er blevet offentliggjort i dag i det internationale tidsskrift Nature.
Forskere fra flere lande – heriblandt forskere fra Dansk Multipel Sclerose Center på (DMSC) Rigshospitalet, som har fået støtte fra Scleroseforeningen – er gået sammen om studiet under ledelse af professorer fra universiteterne i Cambridge og Oxford i Storbritannien.

Sammenlignet en halv million gener
Forskerne har undersøgt DNA fra 9.772 personer med sclerose og fra 17.376 raske kontrolpersoner. Ved at sammenligne genvariationer blandt knap en halv million gener hos de to grupper, har man dels fået bekræftet 23 allerede kendte genetiske variationer, der er særligt fremtrædende hos sclerosepatienter og desuden fundet 29 nye genetiske variationer, der er forbundet til sygdommen.

Pilen peger på immunforsvaret
En overvejende del af genvariationerne er relateret til gener, der er kendt for at spille en rolle for aktiviteten i immunforsvaret. For eksempel også ved immunsygdomme som tarmsygdommen Chrons sygdom og Type 1 diabetes. Det er gennembrud i scleroseforskningen, for i flere årtier har man nu diskuteret om sclerose skyldes noget immunologisk eller om det er en sygdom, der skyldes et primært problem i nervecellerne med at cellerne degenerer.
”Det forhold at man finder en klar overvægt af gener, der har noget med immunsystemet at gøre, men at der ikke er noget særligt, der kan kobles til nervecellefunktioner viser os, at vi snakker om en immunsygdom,” siger Finn Sellebjerg, overlæge på DMSC og formand for Scleroseforeningens forskningsudvalg. Han er en af dem, der også har bidraget til forskningsprojektet, som fra dansk side har været ledet af overlæge Annette Bang Oturai fra DMSC, der gennem flere årtier har beskæftiget sig med genetikforskning. Fra DMSC har professor Per Soelberg Sørensen og molekylærbiolog Helle Bach Søndergaard også bidraget til forskningen.

På rette spor
At der er tale om en immunrelateret sygdom er også et godt tegn for den behandlingsstrategi man p.t. anvender til sclerosepatienter.
”Resultaterne viser, at vi er på rette spor, når vi satser på at modificere immunreaktionerne, når vi behandler sclerose. Og nu kan vi bruge kortlægningen af de nye genetiske variationer til at rette forskningen mod dem,” siger Finn Sellebjerg.

Et skridt på vejen
Opdagelsen af de nye genetiske variationer betyder ikke, at man kan begynde at screene folk for deres risiko for at sclerose, eller man umiddelbart kan gå ind og modificere generne. Men der er tale om et skridt på vejen i en bedre forståelse af sygdommen og forhåbentlig en mere effektiv medicin.
”Der er stadig en masse faktorer, der er ukendte. For eksempel hvorfor de her genvariationer er der, og hvordan de spiller sammen. Men nu ved vi, hvor vi skal kigge hen, og forhåbentlig betyder det, at vi i fremtiden kan udvikle medicin, der rammer sygdommens kerne,” siger Finn Sellebjerg.

Glad direktør
I Scleroseforeningen glæder direktør Mette Bryde Lind sig over de nye resultater.
”Det er altid positivt hver gang, der kortlægges en ny brik i det puslespil, der skal lægges for at forstå sygdommen sclerose. Og så er vi naturligvis glade for, at projekter, som vi er med til at støtte med indsamlede midler, kan levere så interessante og vigtige resultater,” siger Mette Bryde Lind.


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    7 + 6 =

Kommentarer til Stort forskningsprojekt kortlægger nye gener koblet til sclerose

Spændende nyt

Af annemette samuelsson 11. august 2011 11:50

super spændende nyhed, men hvorfor først nu, kan man undre sig over

Hvor mange generationer går der så?

Af Per West Møller 11. august 2011 18:21

Forinden de meget tilfredse forskere faktisk nyttiggør fundet af de 29 nye genetiske faktorer som forskere har fået øje på.

Endnu 29 træer plantet, som gør at skoven ikke kan ses for bare træer. Det kan man så gange med 15 år pr. gen, forinden der er udsigt til en egentlig nyttiggørelse at de epokegørende opdagelser.

Det ændrer desværre ikke på, at det burde være kriminelt, såfremt forskere vælger at lade patienter gå rundt med for lille et blodomløb og for højt et interkranielt tryk i deres hjernevener.

Måske fører dette til en lige så stort og epokegørende nyhed, som denne: http://politiken.dk/indland/ECE426148/ny-kur-paa-vej-mod-sklerose/

Amelorid som allerede næste år skulle være klar til forsøg på mennesker, men da patentet jo var udløbet, så fadede denne epokegørende opdagelse tilsyneladende ud i 2007.

Så denne epokegørende nyhed skete der lige som ikke rigtig noget ved, andet end endnu flere forskningskroner blev ledt i den forkerte retning.

Det er jo så godt for de som kan lide at kortlægge menneskegener, og ernærer sig godt derved.

Men for de som udsættes for den bevidste fejlbehandling, er det som det sultne æsel, som ledes frem med en gulerod spændt på næsen, netop uden for rækkevidde, år efter år.

Og det er der desværre ikke noget der tyder på, bliver ændret på, så længe patienter ikke kan få oplyst, hvor meget blod der egentlig løber til deres hjerner, og hvad det er som gør, at denne mængde ikke er nok til at opretholde et rimeligt funktionsniveau, og mere vigtigt, hvorfor forskere ikke synes at denne omvendte blodprop i afløbssystemet skal behandles?

Er det fordi det er de forkerte forskere som har tilranet sig monopolet på sclerosebehandling?

Resultaterne af deres virke taler jo for sig selv, for ellers var sclerose ikke den mystiske autoimmune sygdom, som de forkerte forskere påstår den er, uden dog at kunne føre et egentlig klinisk bevis derfor, uanset at de nu har fundet 29 genetiske koder mere, som opstår som følge af en fejlbehandling af en simpel årsag.

Det er desværre for æslet med guleroden, blot det kliniske bevis for, at menneskehjernen kræver blod, letløbende nok for at fungere, som forskere kræver uigendriveligt klinisk bevist.

Klinisk bevis for, at T-celler automatisk går i gang med at angribe nervebaner uden synlig årsag. Nej det kræves der ikke for at gå igang med at behandle med den dyre medicin, som forskere og medicinalselskaber lever rigtig godt af at sælge. Det er stadig 10 bill. $ pr. år det hele drejer sig om, og den omsætning vil de aldrig tillade bliver tabt igennem helbredelsen af en sygdom.

Årsagen til sclerose bliver aldrig fundet, for det er ikke meningen at den skal blive fundet, uanset hvor mange menneskeår det så skal koste.

**Et skridt på vejen
Opdagelsen af de nye genetiske variationer betyder ikke, at man kan begynde at screene folk for deres risiko for at sclerose, eller man umiddelbart kan gå ind og modificere generne. Men der er tale om et skridt på vejen i en bedre forståelse af sygdommen og forhåbentlig en mere effektiv medicin.**

Hurra og juble juble. Jeg kan stadig ikke nå den gulerod, men hvad betyder det for en EAE-er.

Mon det hjælper at lægge sig lidt mere i selen, vise sig frem som haltefanden og samle endnu flere penge ind til forskningen?

Ja: Sæt kryds:
Nej: Sæt kryds: