Teatergruppe spiller videre
Teatergruppen Slutspil er nu klar med et nyt stykke for de interesserede. Skuespillerne, der begge har sclerose, håber at inspirere publikum til at tage skæbnen i egen hånd
Af Kitt Kragelund
Det gamle teatermanuskript Mens vi venter på Godot af Samuel Beckett har fået ny eksistens gennem to livsentusiaster. I fragmenter opfører de den berømte teaterforestilling, der handler om at vente på livet.
Mens vi venter
De to herrer bag teatergruppen håber, gennem deres teater, at kunne inspirere andre til at se indad.
- Vi håber, at andre kan spejle sig i vores historier og se indad. Det bliver hurtigt for meget venten på en tablet eller medicin, der kan kurere sclerose, fortæller Niels-Christian Bredholt.
Gammel i gårde
Teaterstykket er ikke teatergruppens første. De opførte i 2010 stykket Slutspil, der ligeledes er skrevet af Beckett.
Teatergruppen af fire scleroseramte, der mødte hinanden på Haslev Sclerosehospital. Nu er gruppen reduceret til to, der begge har erfaring fra både teater, skuespil og gøgleri.
Der blev lavet en lettisk produceret dokumentarfilm om de fire skuespilleres hverdag med sclerose. Filmen vandt i 2011 prisen for bedste dokumentarfilm i Letland.
Sclerosen til trods
Med efterfølgeren til den første succes i 2010 går skuespillerne bag Mens vi venter på Godot aktivt i kamp mod sclerosens konsekvenser.
- Det er vigtigt at gå aktivt ind for liv. Liv til trods for at man hverken kan stå eller endda ligge nogle gange, siger Jacob Vejleskov, der er den anden halvdel af teatergruppen.
Teaterstykket kan opleves i Skt. Thomas Kirke på Frederiksberg den 14.3. 2012.
Tidligere artikler om teatergruppen kan læses her.
Ydereligere information om gruppens aktiviteter og booking på www.slutspil.com