Tysabri skal afprøves på sekundær progressiv sclerose
Medicinalfirmaet bag Tysabri sætter nu en international undersøgelse i gang af lægemidlets virkning på patienter med sekundær progressiv sclerose
Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler
At lægemidlet Tysabri har effekt på patienter med attakvis sclerose ved man, men spørgsmålet er, om det også kan påvirke patienter med sekundær progressiv sclerose.
Det vil Biogen Idec, virksomheden bag Tysabri, nu have svar på, og derfor igangsættes et internationalt klinisk forsøg.
Patienter fra 15 lande
Forsøget, der er blevet døbt ASCEND, vil omhandle 850 patienter, der har haft sekundær progressiv sclerose i mindst to år. Patienterne skal findes i 15 lande herunder også i Danmark, hvor flere scleroseklinikker er involveret i forsøget, der er et såkaldt dobbelt blindet placebokontrolleret forsøg. Patienterne, der medvirker i forsøget, vil enten en infusion med 300 mg placebo hver fjerde uge i 96 uger eller en infusion med placebo. Hverken patienter eller læger ved, hvem der får hvad.
Indledende forsøg
Målet med forsøget er, at undersøge om Tysabri kan forhindre en forværring af gangfunktionen, håndbevægelser og patienternes daglige tilstand. Indledende data viser, at Tysabri har potentiale til at reducere betændelse i hjernen og dermed måske sætte en stopper for eller i det mindste bremse udviklingen af den sekundære progressive sclerose.
Læs mere om forsøget her i en pressemeddelelse fra Biogen Idec.