Forskningsbevillinger 2009

Professor Per Höllsberg, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus Universitet, fik kr. 695.000 til et projekt, der vil belyse funktionen af en særlig type af hvide blodceller, der kaldes NK celler. Denne celletype kan dæmpe betændelsesreaktioner, og det er muligt at en nedsat aktivitet i NK celler er et vigtigt led ved scleroseudvikling. En bedre forståelse af disse forhold vil derfor kunne føre til en bedre forståelse af sygdommen og på sigt til udvikling af mere effektive sclerosebehandlinger.

Lektor Thomas Vorup-Jensen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus Universitet, fik kr. 246.000 til undersøgelser af, hvordan Copaxone, som bruges til behandling af sclerose, påvirker blodceller. Der foretages desuden undersøgelser af, om Copaxone koblet til mikroskopiske partikler (nanopartikler), har en kraftigere effekt end Copaxone i almindelig form. Undersøgelserne vil potentielt kunne føre til en bedre forståelse af virkningen og til udvikling af mere effektive måder at bruge Copaxone til sclerosebehandling.

Professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, fik kr. 334.000 til et projekt, der sigter mod at udvikle biomarkører til brug ved sclerosebehandling. Biomarkører er stoffer, der kan måles i en blodprøve og måle sygdomsaktivitet eller effekten af en behandling. I det aktuelle projekt er formålet at udvikle metoder, der kan forudsige hvilke patienter, der vil have effekt af behandling med beta-interferon og hvilke patienter, der ikke kan forventes at have gavn af behandlingen. Sådanne metoder vil have stor praktisk værdi. Per Soelberg Sørensen fik også kr. 290.000 til et projekt, der belyser sammenhængen mellem betændelsesforandringer, skader på nervefibre og deres isolerende myelin og gendannelse af myelin i hjerne og rygmarv hos sclerosepatienter. Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med professor Hans Lassmann i Wien. Undersøgelserne vil give ny viden om betydningen af betændelsesforandringer ved scleroseudviklingen, og i hvilken grad der er mulighed for gendannelse af myelin ved langvarig sclerose.

Overlæge Annette Bang Oturai, også fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet fik kr. 400.000 til et projekt, der vil undersøge i hvilken grad effekten af behandling med beta-interferon og Tysabri påvirkes af arvelige faktorer. Da det vides, at en lang række arvelige faktorer er af betydning for risikoen for at udvikle sclerose, er det sandsynligt, at arvelige faktorer også er med til at afgøre i hvilken grad, forskellige behandlinger virker hos den enkelte patient. Resultaterne af undersøgelsen vil derfor kunne få stor betydning for valget af optimal behandling for den enkelte patient.

Endelig fik cand. scient., ph.d. Helle Bach Søndergaard, Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet kr. 200.000 til et projekt, der vil undersøge de såkaldte mikro-RNA molekylers rolle ved skleros. Man ved, at der er markante ændringer i forskellige geners aktivitet hos personer med sclerose og raske. Mikro-RNA er små molekyler, der findes i alle celler og regulerer, i hvilken grad forskellige gener er aktive. Undersøgelserne vil afklare, i hvilken grad mikro-RNA er af betydning for den ændrede genaktivitet ved sclerose.

Professor Trevor Owens, Medicinsk Bioteknologisk Center, Syddansk Universitet i Odense fik kr. 575.000 til et projekt, der vil belyse, hvordan en særlig undertype af hvide blodceller, CD8 T celler, kan skade nervefibre ved scleroselignende sygdom hos dyr. Da den samme celletype menes at være af betydning ved scleroseudvikling, vil undersøgelserne kunne give ny viden om de processer, der fører til skader på nervesystemet ved sclerose.

Professor Bente Finsen, også fra Medicinsk Bioteknologisk Center, Syddansk Universitet, Odense fik kr. 575.000 til et projekt, hvor det undersøges, hvordan myelinskeder kan genopbygges under forhold, der efterligner forholdene i nervesystemet ved sclerose. Desuden undersøges det, i hvilken grad faktorer, der fremmer dannelsen af myelin, findes i nervesystemet hos sclerosepatienter, og i hvilken grad dannelsen af myelin påvirkes af behandling med beta-interferon. Da ødelæggelse af myelin er en helt central faktor ved scleroseudvikling, kan projektet give ny viden om, hvordan myelindannelse kan fremmes hos sclerosepatienter.

Klinisk assistent Klaus Kallenbach, Forskerpark Glostrup, Glostrup Hospital, fik kr. 100.000 til et projekt, hvor en metode til måling af nervefibertab i øjet sammenlignes med metoder til måling af vævstab i hjernen ved MR-scanninger og med mål for vævsskade i rygvæskeprøver. Det er planen at undersøge patienter med synsnervebetændelse, som ofte er et tidligt tegn på sclerose, andre patienter med meget tidlig sclerosesygdom og patienter med sikker sclerose. Det er formålet med undersøgelsen at udvikle bedre metoder til at følge sygdomsudviklingen ved sclerose.

Professor Henrik Larsson, Enhed for Funktionel Billeddiagnostik, Glostrup Hospital fik kr. 200.000 til et projekt, der vil belyse sammenhængen mellem forskellige former for synsnervebetændelse og en sygdom, der kaldes neuromyelitis optica. Neuromyelitis optica er en sjælden sygdom, der giver synsnervebetændelse og rygmarvsbetændelse. Det er uklart, i hvilken grad denne sygdom er en variant af sclerosesygdommen eller en selvstændig sygdom. Det støttede projekt er en del af et større europæisk samarbejde, der vil belyse dette spørgsmål.

Overlæge, dr.med. Thor Petersen, fik kr. 327.000 til et projekt, der vil belyse, i hvilken grad der kan påvises øget aktivitet af en række virus, der har været sat i forbindelse med sclerose. Det undersøges også, i hvilken grad behandling med beta-interferon påvirker disse forhold. Undersøgelserne vil give ny viden om samspillet mellem virusinfektioner, immunsystemet og scleroseudvikling. Thor Petersen fik også kr. 100.000 til et projekt, der vil belyse forekomsten af en særlig type antistoffer, der overvejende ses hos patienter med neuromyelitis optica, hos danske sclerosepatienter.

Lektor Bjørn Andersen Nexø, Institut for Human Genetik, Århus Universitet fik kr. 343.000 til undersøgelse af en særlig type virus, de endogene retrovirus, og deres mulige rolle ved scleroseudvikling. Endogene retrovirus er virus, der ligger i hvilende form i vores arvemasse, og under visse omstændigheder kan aktiveres. Undersøgelserne søger at afklare, om der er forskel på de nedarvede retrovirus hos personer med sclerose og raske kontrolpersoner. Sådanne forskelle kunne indikere, at endogene retrovirus er af betydning ved scleroseudvikling.

Ph.d. studerende Ulrik Dalgas, Institut for Idræt, Århus Universitet, fik kr. 300.000 til et projekt, der vil vurdere, i hvilken grad hård styrketræning og ergoterapi kan bedre funktionsniveauet hos sclerosepatienter uden egentlig gangfunktion. Det har tidligere været kontroversielt, om regelret styrketræning kan tilrådes sclerosepatienter, men der findes efterhånden flere undersøgelser, der dokumenterer en positiv effekt i det mindste hos patienter med et rimeligt funktionsniveau. Den aktuelle undersøgelse vil belyse, om styrketræning eller ergoterapi også har gavnlig effekt hos patienter med mere fremskreden sygdom.

Professor Olaf Paulson, Dansk Videncenter for Magnetisk Resonans, Hvidovre Hospital, fik kr. 190.000 til et projekt, der belyser, i hvilken grad sygdomsaktivitet målt på MR-scanninger hænger sammen med sygdomsaktivitet i blodprøver, og hvordan disse forhold påvirkes af sclerosebehandlinger. Undersøgelsen vil give en bedre forståelse af, hvordan sclerosebehandlinger via effekter på blodceller kan påvirke sygdomsaktiviteten i hjernen ved sclerose.

Læge, ph.d. Xingchen Wu, Dansk Videncenter for Magnetisk Resonans, Hvidovre Hospital, fik kr. 400.000 til undersøgelser, der bruger MR-scanninger til at undersøge, hvordan forskellige dele af hjernen kommunikerer med hinanden i forløbet af et scleroseattak. Undersøgelsen vil kunne afdække, i hvilken grad ændringer i forskellige hjernedeles kommunikation bidrager til bedringen i forløbet af et scleroseattak, og vil dermed give ny viden om, hvordan hjernen kan kompensere for skader som følge af sclerosesygdommen.

Professor Jens Bo Nielsen, Institut for idræt/Medicinsk Fysiologisk Institut, Københavns Universitet fik kr. 224.000 til undersøgelser af, hvordan medicin, der hæmmer spasticitet, påvirker nervesystemets evne til at indlære nye måder at lave bevægelser på. Undersøgelserne vil kunne føre til en bedre forståelse af, hvordan nervesystemet kan kompensere for skader som følge af sclerosesygdommen, og om disse forhold påvirkes af medicin.

Professor Hans Hultborn, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet fik kr. 200.000 til et projekt, der belyser ændringer i nerveceller, når der udvikles spasticitet. Spasticitet er et meget generende symptom hos mange med sclerose. Projektet vil kunne bidrage med ny viden om, hvordan spasticitet opstår, og dermed på længere sigt føre til bedre behandlinger af spasticitet.

Ph.d.-studerende Patrick Ejlerskov, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet, fik kr. 50.000 til undersøgelser af den såkaldte NADPH oxidases rolle ved aktivering af betændelsesceller. NADPH oxidase er et enzym, der både kan fremme og dæmpe betændelsesreaktioner. Undersøgelserne vil undersøge de mekanismer, der gør, at NADPH oxidase under nogle omstændigheder kan dæmpe betændelsesreaktioner. Denne viden kan på sigt give en bedre forståelse for betændelsesreaktionerne ved sclerose.