Ny forskning

Scleroseforskning gør fremskridt

Ved starten af et nyt år holder både dronningen og statsministeren nytårstaler, hvor de gør sig deres tanker om det forgangne og det kommende år. En lignende status kan også være berettiget i forskningsverdenen, hvor der i disse år sker betydelige fremskridt i vores forståelse af sclerosesygdommen.

I løbet af 2008 er der kommet nye resultater af forsøg med tabletbehandlinger for sclerose, men det vil vare flere år, inden disse behandlinger eventuelt vil kunne bruges til rutinemæssig behandling. I 2009 vil imidlertid blive offentliggjort resultater af en stor undersøgelse af stoffet cladribine, som også er en tabletbehandling. Denne behandling er så langt fremme i udviklingen, at medicinen, såfremt resultaterne er positive, vil være i handlen i løbet af et års tid. Denne behandling retter sig mod patienter med attakvis sclerose.

Der er desværre fortsat bedre muligheder for at behandle attakvis end fremadskridende (progressiv) sclerose. Det skyldes, at de processer, der forårsager sygdomsudviklingen, på nogle måder er anderledes ved fremadskridende sclerose. Der forskes meget i at finde ud af præcis, hvad forskellen er. Nogle undersøgelser, heriblandt forskning støttet af Scleroseforeningen, har påvist, at en vigtig del af forskellen er, at sygdomsfremkaldende betændelsesreaktioner ved fremadskridende sclerose i væsentlig grad foregår i selve hjernen og rygmarven. I modsætning hertil mener man, at reaktionerne ved attakvis sygdom udløses uden for hjernen og rygmarv, og derfor lettere kan behandles med medicin, der vanskeligt passerer ind i nervesystemet.

Fuggers fund fortsætter 

Professor Lars Fugger i Oxford har i årevis, blandt andet støttet af Scleroseforeningen, forsket i hvordan de såkaldte vævstyper kan påvirke risikoen for at få sclerose. Han har i tidligere undersøgelser kunnet påvise, at mens nogle vævstyper øger risikoen for at få sclerose, beskytter andre tilsyneladende mod sygdommen. I 2008 har Lars Fugger og hans medarbejdere i en ny artikel i det førende tidsskrift Nature Medicine yderligere udforsket disse mekanismer. I deres nye undersøgelse har de kunnet påvise, at forskellige celletyper er af betydning ved tidlig sygdom og fremadskridende sygdom, og de har kunnet påvise endnu et vævstypemolekyle, der kan have en beskyttende effekt ved sygdommen.

Da Lars Fuggers forskergruppe primært arbejder med scleroselignende sygdom hos mus, er der endnu et stykke vej inden resultaterne kan anvendes hos mennesker. I en amerikansk undersøgelse, der i 2008 blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Immunology kunne den amerikanske scleroseforsker Jorge Oksenberg og hans kolleger fra University of California i San Francisco imidlertid fremlægge data fra en undersøgelse af amerikanske sclerosepatienter, der kunne bekræfte de fund, Lars Fuggers forskergruppe tidligere har opnået ved deres undersøgelser af scleroselignende sygdom hos mus. I en anden undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science of USA i 2008, kunne en engelsk-canadisk forskergruppe ledet af George Ebers fra Oxford påvise, at netop nogle af de molekyler, Lars Fugger har arbejdet med i den seneste undersøgelse, påvirker risikoen for at få sclerose. De nyeste resultater fra Lars Fuggers gruppe giver derfor et godt udgangspunkt for nye undersøgelser af sygdomsmekanismerne ved sclerose.

I løbet af 2008 blev der også offentliggjort resultater af undersøgelser, der viser, at der ved fremadskridende sclerose ikke kun sker skader på den såkaldt hvide substans i hjernen, men at der også sker fremadskridende skader på hjernebarken. Skaderne på hjernebarken er særligt udtalte ved fremadskridende sclerose.

Vi har således i 2008 fået en række nye resultater, der er med til at belyse forskellene mellem attakvis og fremadskridende sclerose. En bedre forståelse af disse forskelle er naturligvis en forudsætning for udvikling af effektive behandlinger også til de fremadskridende sygdomsformer. Scleroseforeningens 25-øre indsamling har givet mulighed for at gennemføre forskning i udvikling af behandling af progressiv sclerose. Som led i 25-øre projektet startes der i løbet af i år flere forsøg med behandling af fremadskridende sclerose på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, heriblandt et forsøg med behandling med det vanddrivende, blodtrykssænkende middel amilorid. Der sættes som led i 25-øre projektet også fokus på forskning i sygdomsmekanismerne ved fremadskridende sclerose både på Rigshospitalet og hos professor Lars Fugger i Oxford.