Torsdag er også god dag for os

En handicapbus sætter sin passager af. Han er på vej i skole, lige som alle de andre voksne, der flokkes uden for og inde i den lavloftede pavillon, som huser CKU’s kantine. I køkkenet er en gruppe psykisk udviklingshæmmede i fuld gang med at forberede dagens frokost, alt imens 12 scleroseramte elever stille og roligt dumper ind ad døren, finder en siddeplads og en kop kaffe.

Sådan begynder torsdagen altid, og det har den gjort i et par år. Kvinderne er i overtal og finder hinanden ved det ene bord. De taler sig hurtigt varme og lader latteren klinge, samtidig med at de opmærksomt byder den nye pige i klassen - journalisten - velkommen ved at hente en stol og give plads. De er ivrige efter at fortælle, hvor meget det betyder for dem at komme her på skolen en gang om ugen.

"Jeg glæder mig altid, for undervisningen og samværet hjælper mig til at acceptere min sygdom og finde styrke, så jeg kan klare hverdagen og verden udenfor. Det er et fantastisk tilbud, som jeg er utrolig glad for," fortæller Inger Iversen, der er kommet i sclerosegruppen igennem et par år.

Dynamik og gode råd

Fysioterapeut og speciallærer Henny Brandt og hendes kollega speciallærer Ellen Bach Sørensen fik ideen til at samle en gruppe scleroseramte til fælles undervisning for ca. 10 år siden. For det stod klart for underviserne, at selvom mennesker med sclerose på mange områder bakser med de samme problemer som andre handicappede elever på CKU, har de også helt særlige undervisningsbehov, bl.a. fordi sygdommen er fremadskridende.

Lærerne sammensatte et program bestående af fire skoletimer, som tilgodeså både fysiske og kognitive problemer: Individuel undervisning, træning, fælles øvelser, samtale, svømning og afspænding. Det viste sig at være så god en ide, at folk stod i kø for at få plads i gruppen.

"Der har været mange sidegevinster ved at samle en gruppe med sclerose. Det skaber dynamik, giver rum til omsorg og en rådgivning af hinanden, der er guld værd, og som ingen fagperson ville kunne give. Som undervisere er vi med på sidelinjen og kan støtte og spørge dybere ind, hvis der er behov for det," siger Henny Brandt, der står for undervisningen sammen med speciallærer Ellen Bach Sørensen.

Næsten umærkeligt er deres 12 elever forsvundet ind i omklædningsrummene og dukker snart op i træningssalen i fitness-rigtigt tøj. De går til hver sin maskine og begynder at cykle og ro, trække og støde i hvert sit tempo. Træningen er individuel og tilrettelagt, så den tager hensyn til den enkeltes kognition, balance, udholdenhed og smerter.

Mens nogle gennemfører deres træning fra en kørestol, laver Else Høj Jeppesen nogle avancerede udstrækningsøvelser på en måtte. Hun fortsætter stilen, da Henny Brandt beder eleverne tage en stor blå bold hver og sætte sig op og hoppe lidt på den.

"Kan I mærke jeres bækkenbund?" spørger hun, og holdets højtråbende han, Simon, kvitterer med et hurtigt: "Ja, den siger skvulp," hvilket udløser lystige grin og en snak om bogen ’Fra regnorm til anakonda’, som både mænd og kvinder tilsyneladende kan blive klogere af…

Kommunens valg

Scleroseholdet har arbejdet med mange forskellige sclerosetemaer, bl.a. brug af internettet og genoptræning af de kognitive evner. Men det er en hårfin balance. Hvis eleverne skal have noget ud af undervisningen, skal de kunne rumme og huske de ting, de lærer. Derfor arbejder de også med at finde ud af, hvor deres grænse går for input.

"Målet med kurserne er primært at finde frem til egne ressourcer og begrænsninger og lære at kompensere og finde gode løsninger En vigtig sidegevinst er samværet med ligestillede," siger Henny Brandt.

Hverken hun eller Scleroseforeningens ledende socialrådgiver Bente Juul Röttig kender til lignende tilbud til scleroseramte. Det er helt op til de enkelte kommuner, som overtog ansvaret for specialundervisning fra amterne efter kommunalreformen, hvad den vil tilbyde deres handicappede medborgere. Men det kræver ideen, kompetencerne og muligheden for at prioritere området økonomisk.

Skives nabokommune Morsø har fx besluttet at tilbyde sine scleroseramte borgere specialundervisning og har købt sig til seks pladser på Skives sclerosehold. Inger Iversen er én af de seks, og hun synes, det er et meget flot tilbud. Bare ærgerligt, at det lakker mod enden. Holdet slutter til påske, og så starter der et nyt sclerosehold til næste vinter.

En fantastisk dag

Frokosten giver en nødvendig pause midt på skoledagen, og efter en nærende gulerodssuppe med creme fraiche og pitabrød med salat og tun er de fleste friske på en tur i skolens svømmebassin. Her er både luft- og vandtemperaturen tiltalende, og alle har tilsyneladende også deres faste øvelser i vandet. Else Høj Jeppesen træner løb nede i et hjørne af bassinet.

"Jeg ville så gerne kunne løbe igen," når hun kun lige at sige, inden én af vandhundene replicerer: "Skal du ikke først lære at gå?", og der bliver grinet rundt omkring. Også lærer Ellen Bach Sørensen har det store smil fremme.

"Torsdag er også en god dag for os. Det er en fantastisk måde, de bakker hinanden op på."

Ikke alle har haft energi til en tur i vandet. De er gået i forvejen ind i træningssalen og har lagt sig parat på måtter under tæpper. Her slutter dagen for alle. Ellen sætter et bånd med en guidet afspændingsøvelse. Den varer 15 minutter og giver lige netop nok energi til, at de scleroseramte kan pakke sammen og vende hjem uden at være helt udmattede.

"Når jeg kører hjem, er jeg helt fyldt op i hovedet, men jeg har sådan en god ro indeni, for det har været en fantastisk dag. Så tænker jeg på de mennesker, jeg har været sammen med, og de ting, vi har snakket om. Ofte har det været noget, der har rørt mig dybt. Jeg er nok så taknemmelig over at gå her," siger Else Høj Jeppesen, inden hun vinker farvel og kører de 60 kilometer hjem til sig selv igen.