Mennesker med sclerose vil også gerne arbejde

Snart skal Scleroseforeningen være med til at kåre den danske arbejdsplads, der fungerer bedst for mennesker med sclerose.

Kåringen sker som et led i kampagnen for at sikre gode arbejdspladser til mennesker med en kronisk sygdom, som for eksempel sclerose. Alle vore medlemmer og andre interesserede er inviteret til at indstille virksomheder, der viser god forståelse for at beskæftige mennesker med sclerose, og herefter udpeges den virksomhed, som en sagkyndig dommerkomité kårer til landets bedste sclerosearbejdsplads. Vi lægger ikke skjul på, at denne fokus på arbejdspladser med forståelse for ansatte med en kronisk sygdom skal være til inspiration og efterfølgelse for andre.

Nogle vil måske mene, det er paradoksalt, at vi går ind i en kampagne for job til mennesker med kronisk sygdom i en situation, hvor rigtig mange danskere desværre mister deres job på grund af den økonomiske krise.

Sådan hænger tingene imidlertid ikke sammen. At kampagnen kommer netop nu kan tværtimod understrege, at de kronisk syge ikke skal være en buffer på arbejdsmarkedet. De skal ikke være tolvtemand på holdet, der kun bruges, når der absolut ikke er andre at få.

Og i det lidt længere tidsperspektiv er alle enige om, at vi også her i landet får hårdt brug for arbejdskraft.

Omkring en tredjedel af landets ca. 9.500 personer med sclerose har i dag en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. De passer deres arbejde til punkt og prikke. Der er tusinder af eksempler på, at de ansatte trods sygdommen er særdeles gode, effektive og kompetente som arbejdskraft. Kampagnen bringer en række eksempler på mennesker med sclerose, som på en positiv måde har fundet deres plads på arbejdsmarkedet.

Jeg kan – tør du? Sådan lyder spørgsmålet i forbindelse med kampagnen, som Scleroseforeningen står for sammen med Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats og medicinalfirmaet Merck Serono. Spørgsmålet er relevant, for selv om mennesker har sclerose, så vil de meget gerne arbejde. De kan, og de vil, men virksomhederne skal også have viljen. Mange har det allerede, men der er brug for, at endnu flere ser de muligheder, der ligger i at fastholde mennesker med en kronisk sygdom på arbejdsmarkedet så længe som overhovedet muligt.

Her har de kommunale myndigheder også et stort ansvar. De skal sørge for, at borgere med en kronisk sygdom får tilbudt den korrekte støtte ud fra de muligheder, der findes i lovgivningen.

Virksomheden kan selv investere i hjælpemidler til medarbejderen, der kan indgås aftaler mellem arbejdsgiver og fagforening om særlige forhold for medarbejdere med nedsat arbejdsevne, eller virksomheden kan bruge de offentlige støtteordninger.

Sådanne udfordringer skal klares, men til gengæld kan ansættelsen blive en stor gevinst for såvel virksomhed som ansatte.

Virksomhederne skal ikke stille op til et særligt beskæftigelsesprojekt for at hjælpe mennesker med sygdom. Der skal stilles krav som til enhver anden ansat, men der skal skabes forståelse for, at et sådant ansættelsesforhold kan kræve nogle særlige foranstaltninger og vilkår. Når viljen og forståelsen er der, kan det sagtens lade sig gøre.