Små celler med stort potentiale

Af Vibeke Schneider

En celle, der kan udvikle sig til lige netop den celle, der er brug for, og som kan reparere skader i kroppen. Det er ikke uden grund, at stamceller har fået lægevidenskabens interesse. Verden over bliver der forsket i, hvordan de små celler med de utrolige muligheder kan hjælpe mennesker med sygdomme som for eksempel sclerose.
Kimen til stamcelleforskning ligger i interessen for kroppens egen evne til at hele og rette op på skader.
”Det har altid været et interessant spørgsmål i biologien, hvordan vores krop heler sig selv. Når vi for eksempel brækker en arm, så sker der en heling, fordi vi har stamceller, der reparerer skaden,” forklarer professor Moustapha Kassem, som forsker i stamceller ved Odense Universitetshospital.
”De sidste 15 år har man forsket intensivt for at finde de celler, der er ansvarlige for det, vi kalder regeneration, altså dannelse af nyt væv, når vævet har taget skade. Der er kommet en del resultater, der viser, at vi kan arbejde med disse celler og behandle sygdomme,” fortæller Moustapha Kassem.
   
Stamceller bliver afstødt
Forskningen i stamceller åbner døre for nye behandlingsformer af en lang række kroniske sygdomme som gigt, Alzheimer, Parkinson og sclerose. Fælles for disse sygdomme er nemlig, at kroppens væv bliver nedbrudt, og håbet er, at transplantationer med embryonale stamceller vil kunne genoprette skaderne.
”Sclerose adskiller sig lidt, fordi det er en inflammatorisk sygdom, men resultatet er, at der sker skader i nervesystemet, og derfor håber vi, at vi engang i fremtiden kan reparere skaderne med stamceller,” siger Moustapha Kassem.
Men der er endnu lang vej, før behandling med embryonale stamceller vil blive tilbudt patienter på danske sygehuse.
”Vi er i startfasen, så vi har endnu meget at lære om det,” fortæller Moustapha Kassem.
”I øjeblikket risikerer vi, at stamcellerne bliver afstødt, og sker det, er behandlingen nytteløs. Derfor skal vi finde på noget, der kan forhindre, at stamcellerne bliver afstødt. Vi skal også finde ud af at sikre, at stamcellernes funktion er optimal. Hvis vi for eksempel skal bruge stamceller i hjernen, skal vi være sikre på, at de udvikler sig til neuroceller og ikke andre celletyper som for eksempel cancerceller.”
  
Sygdommen under kontrol
Når det drejer sig om sclerose, er der også en anden udfordring. For at de embryonale stamceller kan virke, skal sclerosen være helt under kontrol, så der ingen sygdomsaktivitet er. Ellers er det ikke sandsynligt, at stamcellerne vil virke, mener Finn Sellebjerg, overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik.
”MS-patienter har masser af nervestamceller i hjernen og rygmarven. Men så længe der er sygdomsaktivitet, hæmmer immunreaktionerne stamcellernes evne til at regenerere væv. Så før vi har fundet ud af at stoppe sygdommen, giver det ingen mening at prøve på at reparere det ødelagte væv gennem stamcellebehandling,” forklarer han.
Derfor tror Finn Sellebjerg ikke, at behandling med embryonale stamceller mod sclerose ligger lige rundt om hjørnet.
”Man kan håbe på, at man med tiden vil kunne få stamceller til at gendanne det væv, der er ødelagt. Men det er noget, der ligger meget langt ude i fremtiden i forhold til al anden MS-behandling,” siger han.

Behandling med stor risiko
Embryonale stamceller er ikke den eneste mulighed, der findes for behandling med stamceller. Også voksne stamceller kan bruges i behandlingen af sclerose, og her er forskningen nået lidt længere. Flere steder i verden, blandt andet i England, USA og Sverige, har man lavet forsøg med transplantationer af egne stamceller til scleroseramte.
Nogle steder foregår behandlingen ved, at man udtager knoglemarv fra patienten, som man dyrker stamceller af, hvorefter personen får transplanteret sine egne stamceller.
Mere almindeligt er det, at man efter at have taget stamceller fra patienten, giver en meget kraftig immundæmpende behandling, som slår knoglemarven ihjel. Derefter får patienten transplanteret sine egne stamceller.
”Hvis man ikke havde stamcellerne, ville patienten simpelthen dø af manglen på immunceller. Men stamcellerne gør, at patienten danner ny knoglemarv. Tanken med behandlingen er, at den kraftige immundæmpende medicin har den virkning, at man kan kontrollere sygdommen,” forklarer scleroseforsker Finn Sellebjerg.
  
Lille infektion kan slå ihjel
I forsøgene har man indtil videre haft held med at forebygge attaker, men behandlingen er endnu ikke blevet sammenlignet med andre typer af sclerosebehandlinger, og derfor ved man ikke, om metoden er mere effektiv.
”Det seneste studie, jeg har set, er et amerikansk forsøg på 21 patienter, og det ser ikke meget mere overbevisende ud end Tysabri-behandling. Derimod er det en behandling med meget større risiko,” siger Finn Sellebjerg.
Det er den immundæmpende behandling, der gør behandlingsformen risikabel. Når knoglemarven er ødelagt, kan selv den mindste infektion slå patienten ihjel. I de første forsøg var dødeligheden helt oppe på fem-ti procent. Man har senere lavet forsøg med en mindre kraftig immundæmpende medicin. Det har formindsket risikoen, men har samtidig gjort behandlingen mindre effektiv.
Ifølge Finn Sellebjerg vil man formentlig heller ikke se denne behandlingsmetode brugt i Danmark lige med det første.
”Jeg vil ikke sige, at det aldrig kommer. Men det er ikke noget, der er på vej endnu.”

Etisk diskussion
Behandling med embryonale stamceller rejser en etisk diskussion. For at kunne dyrke embryonale stamceller må man nemlig bruge embryoner, som er få dage gamle menneskefostre. Det har sat gang i en debat om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at afbryde et embryons liv for at bruge det til forskning.
   Især i USA har debatten ulmet, og i 2001 forbød den daværende præsident, George W. Bush, al offentlig støtte til forskning i embryonale stamceller. Den nuværende præsident, Barack Obama, har dog åbnet for, at forskningen igen kan støttes med offentlige midler.
   I Danmark blev det i 2003 tilladt at forske i embryonale stamceller, hvis formålet er at forske i behandlinger mod alvorlige sygdomme. Dog er det kun tilladt at benytte befrugtede æg, som er tilovers fra behandling af barnløse, men kun hvis kvinden giver tilladelse til det.

To typer stamceller

I stamcelleforskning skelnes der mellem to typer af stamceller:

Voksne stamceller har vi alle i små mængder i vores kroppe, blandt andet i blodet, knoglemarven og organerne. Det er også muligt at dyrke voksne stamceller fra navlestrengsblodet hos nyfødte. Voksne stamceller kan kun udvikle sig til visse celletyper og kan kun dyrkes i et begrænset antal.

Embryonale stamceller dyrkes fra fostre, der er få dage gamle. Embryonale stamceller kan udvikle sig til en hvilken som helst celletype og kan dyrkes i et ubegrænset antal. I den danske stamcelleforskning dyrker man embryonale stamceller fra befrugtede æg, der er tilovers efter kunstig befrugtning.