Nyt om scleroseforskning - hos mus og mennesker

Af Finn Sellebjerg

Interferon-beta har i Danmark været brugt til behandling af sclerose siden 1996. Der har længe været tre forskellige interferon-præparater på markedet i Danmark, og ud over interferonerne findes også præparatet Copaxone (glatiramer acetat) på markedet.
Der har længe været usikkerhed om, hvorvidt interferonerne og Copaxone er lige effektive, men en stor undersøgelse, der sammenlignede effekten af behandling med interferon-beta-præparatet Rebif med effekten af Copaxone, har tidligere påvist, at disse præparter har helt samme effekt.

Fem års opfølgning på patienter
I en ny artikel i tidsskriftet Lancet Neurology har en international forskergruppe i samarbejde med Bayer-Schering, som fremstiller interferon-beta-præparatet Betaferon, vist, at effekten af Betaferon også er den samme som effekten af Copaxone. Desuden kunne det påvises, at effekten af Betaferon ikke øges af at anvende en dobbelt så høj dosis som den almindelige dosis.
I en anden artikel i tidsskriftet Lancet Neurology har en anden forskergruppe, også i samarbejde med Bayer-Schering, fremlagt resultaterne af fem års opfølgning af patienter, der er startet i behandling med Betaferon allerede efter første scleroseattak. Denne behandling kan nedsætte risikoen for ny sygdomsaktivitet med cirka 50 procent og kan nedsætte risikoen for at få permanente gener af sygdommen.
I den nye artikel kan det vises, at den beskyttende effekt af Betaferon også kan påvises efter fem år, men forskellen på patienter, der er startet på behandlingen allerede ved første attak, og patienter, der først starter senere, er på flere mål for effekten ikke længere til stede efter fem år.

Grundlag for optimisme
Minocyklin er et antibiotikum, der bruges til behandling af visse hudsygdomme i nogle europæiske lande. Minocyklin menes imidlertid også at kunne have effekt ved sclerose, og der er i øjeblik et stort, dansk ledet forsøg i gang, hvor man undersøger effekten af interferon-beta (Rebif) i kombination med minocyklin.
I en artikel i tidsskriftet Multiple Sclerosis kan en canadisk forskergruppe vise, at minocyklin formentlig også har gavnlig effekt, hvis det gives i kombination med Copaxone. Undersøgelsen er desværre baseret på så få patienter, at der ikke med sikkerhed kan påvises en effekt af minocyklin, men resultaterne giver grundlag for optimisme med hensyn til de igangværende undersøgelser af minocyklin og interferon-beta.

Positive resultater i dyreforsøg
Scleroselignende sygdom hos mus har givet værdifulde oplysninger om sygdomsmekanismer ved sclerose, og behandling af sclerose med Copaxone og Tysabri er helt og aldeles udviklet på baggrund af positive resultater i dyreforsøg. 
I to nye artiklerv i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA kan en tysk og en amerikansk forskergruppe vise, at det såkaldte renin-angiotensin-system er af betydning ved scleroselignende sygdom hos mus. Renin-angiotensin-systemet regulerer normalt vores blodtryk via effekter på nyrer og blodkar. Mange typer blodtryksmedicin påvirker netop dette system, og forskerne kan påvise, at denne form for medicin kan bremse sygdomsudviklingen hos dyrene.
Ganske interessant har en anden tysk forskergruppe i samarbejde med forskere fra den amerikanske forskergruppe påvist, at et andet biokemisk system (bradykinin-systemet), som i nogle sammenhænge stimuleres, når renin-angiotensin-systemet blokeres, har gavnlig effekt hos mus med scleroselignende sygdom. Denne artikel er tidligere på året offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine. Det er for tidligt at sige, om behandling med blodtryksmedicin, der påvirker balancen renin-angiotensin-systemet og eventuelt samtidig bradykinin-systemet, også vil kunne bruges til behandling af sclerose, men det vil forhåbentlig blive belyst i kommende behandlingsforsøg.