Hjælpen til mennesker med sclerose bliver skåret ned på lovløst grundlag

Siden kommunalreformen i 2007 overholder kommunerne ikke de mest almindelige spilleregler, når det gælder hjælpen til mennesker med handicap. Mange får skåret i hjælpen på et ulovligt grundlag
Af Helle Thilo, journalist

Udviklingen er mildest talt foruroligende, når det gælder hjælpen til mennesker med handicap. Mange af landets kommuner opfylder ikke helt basale krav til sagsbehandlingen, og retssikkerheden hænger derfor mange steder i en tynd tråd. Sådan oplever Scleroseforeningens socialrådgivere situationen i kølvandet på kommunalreformen.

”Da de nye sammenlagte kommuner skulle gennemføre en ny administrativ struktur, var der ingen, som tænkte på kravene om, at der skal være en sammenhæng i indsatsen på det sociale område,” siger Bente Röttig, Scleroseforeningens ledende socialrådgiver.

Før kommunalreformen talte man meget om, at handicappede burde have en handicapkyndig tovholder, som kunne koordinere indsatsen og sikre, at den enkelte blev behandlet ud fra en helhedsvurdering af både funktionsniveau og livssituation. Men det er kun sket meget få steder. De fleste er i dag stadig nødt til at være i kontakt med fem-seks forskellige sagsbehandlere. Desuden oplever mange, at de ikke længere bliver inddraget i og får indflydelse på deres egen sag.

”Et af problemerne er, at mange sagsbehandlere mangler kendskab til handicappedes muligheder inden for det område, som de administrerer. Det betyder, at vores medlemmer ikke altid får bevilget den hjælp og støtte, som de har krav på. Desuden er kommunerne presset på økonomien, så vores oplevelse er, at mange afgørelser bliver truffet på et sporadisk grundlag,” siger Bente Röttig.

Stigende pres på rådgivningen
Situationen betyder, at Scleroseforeningen oplever et stigende behov for konkret støtte til medlemmer, som har fået forværret deres vilkår, og hvor sagerne er gået i hårdknude. Tidligere kunne foreningens socialrådgivere ofte nøjes med at rådgive medlemmerne, men oftere og oftere er det nødvendigt, at de tager kontakt til medlemmernes sagsbehandlere og holder møder med de forskellige aktører i sagerne.

”Nogle af vores medlemmer bliver blot orienteret om, at deres timer nu bliver skåret ned eller helt fjernet, uden at en sagsbehandler har undersøgt deres aktuelle funktionsniveau,” fortæller Bente Röttig.

I mange tilfælde undlader sagsbehandlerne både at dokumentere borgerens funktionsevne og udarbejde handlingsplaner, som de skal ifølge Serviceloven, når de ændrer tilbuddet til den enkelte borger.

Et konkret eksempel er en kvinde med sclerose, som fik bevilget 20 timers hjælp om ugen, men seks måneder efter blev frataget samtlige timer på ulovligt grundlag. Da Scleroseforeningens socialrådgiver gik ind i sagen og krævede en lovlig sagsbehandling, viste det sig, at kvinden blev tiltagende dårligere, og efter en revurdering blev hun visiteret til 30 timers hjælp om ugen.

”I Scleroseforeningen stiller vi oftere og oftere os selv det spørgsmål, om den lovgivning, som Folketinget har vedtaget, rent faktisk bliver overholdt i kommunerne på nuværende tidspunkt. Det virker, som om nogle kommuner har en tro på, at de kan bruge den del af lovgivningen, som de vil, og så lade resten ligge,” siger Bente Röttig.

Hvordan ser handicapområdet ud i din kommune?
Borgere med handicap risikerer at blive ramt af nedskæringer og ulovlig behandling. Scleroseforeningen vil gerne arbejde for, at det ikke kommer til at ske ved at sætte fokus på nogle konkrete nedskæringer på handicapområdet.

Henvend dig til Scleroseforeningen med eksempler på sager fra handicap-området i din kommune. Scleroseforeningen vil samle eksemplerne for at få et overblik over, hvordan det står til i kommunerne og sætter fokus på problemerne i MagaSinet i 2010.

Skriv til Scleroseforeningen: red@scleroseforeningen.dk Eller ring til redaktionen på: 36 130 113