De kroniske kønsroller

Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de får en kronisk sygdom som sclerose. De klassiske kønsroller lurer lige under overfladen
Af Kira Madsen

”Sygdom er en del af kvindekulturen, ikke af mande-kulturen.” Så kort kan det siges ifølge Simon Simonsen, Ph.d. i sundhedsvidenskab.

For de stereotype kønsroller, hvor manden er skaffedyr og kvinden omsorgsgiver, lever ifølge flere forskere og psykologer stadig i bedste velgående. Ulla Giersing, som er cand.psych med speciale i sundhedspsykologi og eksistentiel terapi, understreger, at vi alle sammen er unikke mennesker med unikke måder at reagere på.

“Men når det er sagt, så er kønsrollerne stadig meget i spil. Mænd kan have svært ved at føle sig som rigtige mænd, hvis de ikke kan forsørge familien. Det er naturligt for mænd at være fysisk stærke og have autoritet, men begge dele forsvinder typisk med en kronisk sygdom. Det er mere naturligt for kvinder at bede om hjælp, og derfor kan sclerose være anderledes provokerende for mænd,” fortæller hun.

Kroppen prioriteres forskelligt
Kvinder har også en anden måde at forholde sig til kroppen og sygdom på. Både Ulla Giersing og Simon Simonsen pointerer, at biologien har stor indflydelse. Fordi kvindekroppen forandrer sig så meget igennem puberteten, den månedlige menstruation og børnefødsler, har kvinder mindre berøringsangst for kroppens forandringer, end mænd har.

“Kvinder taler om deres krop og hvilke skavanker, de har. Det gør mænd sjældent. Kvinder er på mange måder klædt bedre på, fordi de snakker så meget. De er gode til at tale om livet og bedre til at indrømme begrænsninger,” siger Ulla Giersing.

Kroppen bliver simpelthen prioriteret forskelligt i henholdsvis mande- og kvindeuniverset, mener Simon Simonsen.

“Hvor medier henvendt til kvinder i stor stil beskæftiger sig med krop, sygdom og sundhed, så er den eneste interessante krop i medier henvendt til mænd Side-9 pigen. Mænd benægter ofte sygdommen, fordi de er fremmedgjorte overfor kroppen” siger han.

Mænd bliver ramt på arbejdsidentiteten
I Scleroseforeningen betyder det blandt andet, at mænd og kvinder henvender sig til psykologerne på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet, når de har fået diagnosen sclerose. Kvinder henvender sig typisk med det samme, mens mændene først henvender sig, når sygdommen forhindrer dem i at leve det liv, de plejer. Ifølge ledende psykolog i foreningen Bente Østerberg handler det om, at kvinder typisk forholder sig til, hvad de føler og mændene til, hvad de kan.

“Kvinder oplever umiddelbart en større følelsesmæssig krise. Mænd opretholder en normal hverdag så længe, det er muligt og oplever først rigtig krisen, når det begynder at gå ud over deres arbejdsliv. Der rammer det mændene hårdere, fordi deres selvværdsfølelse er knyttet til arbejdsidentiteten i højere grad end hos kvinder. Kvinder kan bedre finde ud af at skifte jobbet ud med andre aktiviteter og finde mening i det,” siger Bente Østerberg.

Hvor mænd bliver ramt på arbejdsidentiteten, kan det ifølge Bente Østerberg være et mere sårbart område for kvinder, om de stadig kan føle sig attraktive overfor deres partner og være en god mor.

Kvinder straffer sig selv
De traditionelle kønsroller har også betydning for, hvor svært det er at leve med handicap. Igennem tusinder af år har manden været den stærke, som beskytter kvinden, og det er ifølge Ulla Giersing stadig langt nemmere for en kvinde at bede om hjælp, end det er for en mand.

“Det er svært for alle at skulle have hjælp til de mest basale ting. Men kvinder er på grund af biologien langt mere åbne for og afhængige af hjælp og beskyttelse. De kan bedre acceptere og modtage hjælp, hvor mænd skal sluge mange kameler, når de pludselig ikke kan selv. Omvendt har kvinder nemmere ved at forfalde til offerrollen. Fordi kvinder deler meget og fortæller meget, så kan de glemme grundvilkåret; at livet – og altså det at få en kronisk sygdom – i sidste ende kun kan bæres af én selv,” siger Ulla Giersing. Og den offerrolle kan blive farlig, mener Simon Simonsen.

“Kvindens offerrolle er en ekstrem del af kulturhistorien, og det er en let rolle at spille. Kvinder søger typisk svar på, hvorfor de er blevet syge, men ikke kun i naturvidenskaben. Kvinder søger svar på, hvad de har gjort forkert og straffer sig selv. Mænd er bedre til at bilde sig ind, at de har kontrol over sygdommen og kæmpe for at have overskud,” siger han.

Der mangler en mandepsykologi
Hvor kvinder som regel reagerer meget udadvendt, når de får en kronisk sygdom, vender mænd det mere indad og har tendens til at benægte det. Og det mener Karsten Borg Hansen, som er specialist i eksistentiel psykologi og sundhedspsykologi, at der en god grund til. Der mangler simpelthen en mandepsykologi, siger han.

“I traditionel psykoterapi ligger fokus på følelserne og på det at tale ud og være sammen, som er typiske kvindelige værdier. Det er også godt for mænd, men ikke hvis de mister sig selv i det. I den eksistentielle terapi har vi en mere forståelsesmæssig tilgang til sygdommen og taler i første omgang mere om, hvad klienten tænker og kan gøre og lader følelserne følge af det. Tanker og følelser hænger sammen og følger naturligt af hinanden. Både mænd og kvinder har naturligvis brug for begge dele, men for mænd er det ofte nemmere at starte med tankerne,” siger Karsten Borg Hansen.

Mænds tilbøjelighed til at benægte sygdommen kan være en fordel, mener han. Især i forbindelse med sclerose, hvor der kan gå år, før begrænsningerne for alvor sætter ind.

“Det er vigtigt at kunne tilbageholde og kontrollere irrelevante følelser, der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Men det er selvfølgelig stadig vigtigt at forholde sig realistisk til sygdommen,” siger han.

Som et siv i vinden
Når det gælder om ikke at lade sygdommen fylde hele livet, kan kvinder med fordel skæve til mændene, mener Karsten Borg Hansen. Det er Ulla Giersing enig i.

“Kvinder er tilbøjelige til at være grænseløse og får ikke fat i selvdisciplinen. De kan komme til at dyrke sygdommen, fordi de taler så meget om det. Det kan i perioder være en fordel at benægte sygdommen. Men når alt kommer til alt, så handler det om at være fleksibel og kunne bevæge sig imellem at erkende og benægte. Man skal ikke være for stiv i enten det ene eller det andet, så knækker man som en gren i en storm. Det er bedre at være smidig og bøje sig som et siv i vinden,” siger hun.