Patienterne er alfa og omega i sclerose-forskningen

Danske sclerosepatienter er generelt meget villige til at deltage i kliniske projekter, men der er flere ting, man bør overveje, inden man melder sig til et forsøg, og det er ikke alle patienter, der er egnede
Af Louise Wendt Jensen

”Mange tænker ikke bare på sig selv, men også på andre i tilsvarende situation. Det er rigtig flot. For uden patienterne ville det ikke være muligt at finde nye behandlinger. Vi er helt afhængige af deres interesse.”

Professor Per Soelberg Sørensen på Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC) på Rigshospitalet er ikke i tvivl om, hvem han og hans kolleger skylder æren for den danske scleroseforskning. Det er patienterne, der er nøglen til at løse sygdommens gåde. For uden dem ville det ikke være muligt at afprøve og måle effekten af ny medicin.

DMSC er det største testcenter i Danmark inden for scleroseforskning. Centret har næsten to tusinde patienter tilknyttet og har ansat to en halv sygeplejerske, som udelukkende tager sig af de patienter, der deltager i behandlingsforsøgene. Lige nu har centret syv forsøg, som allerede er i gang, eller som skal sættes i gang i nærmeste fremtid.

Nogle forsøg udføres kun på Rigshospitalet, andre ledes af DMSC, men inddrager flere behandlingscentre i Danmark eller Norden og andre forsøg igen udføres af de store medicinalfirmaer på internationalt plan. Her deltager DMSC med sine patienter som et ud af mange behandlingscentre fra forskellige lande.

“De forsøg omhandler flere hundrede patienter og er så store og dyre, at de kun kan udføres, hvis de sponsoreres af medicinalindustrien,” forklarer Per Soelberg Sørensen.

Individuel vurdering
De fleste behandlingsforsøg i dag udføres som såkaldte add-on forsøg, altså tillægsbehandlinger, hvor man giver patienterne en ekstra behandling, udover den behandling, de allerede får.

“I Danmark har alle patienter, der har behov for behandling, adgang til det, så vi kan ikke finde patienter med sygdomsaktivitet, der er ubehandlede,” siger Per Soelberg Sørensen.

De fleste forsøg henvender sig til patienter, der er først eller midt i deres sygdomsforløb. Patienter, der har en meget fremskreden sygdom, er ofte for svære at måle en effekt på.

“Man kan ikke helbrede det, der allerede er ødelagt, så vores forsøg går ud på at bremse sygdommen. Derfor er vi desværre nødt til at fravælge dem, der er meget dårlige, fordi vi ikke kan måle, om en behandling hjælper på dem. Det er selvfølgelig en enorm skuffelse for dem, der gerne vil deltage, men vi er altid nødt til at foretage en individuel vurdering af den enkelte for at afgøre, om vedkommende vil få noget ud af at være med,” siger Per Soelberg Sørensen.

Kræver fysisk og psykisk overskud
Det kræver også en del af patienterne at være med i et forsøg. Dels skal man have et vist fysisk overskud for at kunne følge behandlingerne, som kun gives under overvågning af enten en læge eller sygeplejerske. Det betyder flere hospitalsbesøg og flere scanninger, og det kræver kræfter og mulighed for at være til rådighed i det, der for mange er deres arbejdstid. En arbejdstid, der måske allerede lider under fravær i sygdomsperioder.

“Dels skal man psykisk være i stand til at håndtere skuffelser. Det er ikke sikkert, at man er blandt dem, der får det præparat, man brænder for at prøve. I reglen får halvdelen af patienterne jo placebo. Ellers er det ikke et rigtigt forsøg, og hverken vi eller patienterne ved, hvem der får hvad.”

Man er altså ikke sikker på at få gevinsten i første omgang – hvis der overhovedet er en gevinst.

“På den anden side kan man sige, at hvis alternativet er ingenting, så har man ikke tabt noget, og alle fortsætter i den behandling, de allerede får. Og hvis det præparat, der testes, er et præparat, der allerede er godkendt på markedet, vil alle være i stand til at få det, lige så snart forsøget er ovre, hvis det har vist sig at have en effekt,” siger Per Soelberg Sørensen.

Er der derimod tale om et helt nyt præparat, der viser sig at være virksomt, kan der gå flere år, før det bliver godkendt, fordi det så skal testes på endnu flere patienter, så man er sikker på, at midlet er sikkert at bruge.

Men selvom der ikke altid er tale om en umiddelbar personlig gevinst ved at gå med i et forsøg, er de danske sclerosepatienter meget villige til at stille op for forskningen.

“Mange, der har været med i et forsøg, melder sig til et nyt, fordi der også er mange fordele ved det. Man får en meget tættere kontakt til et behandlerteam, fordi man kommer så ofte. Det betyder, at der bliver taget hånd om en masse ting, som følger med sygdommen. Også ting, der ikke lige har med forsøget at gøre,” siger Per Soelberg Sørensen.



Forsøg

Følgende behandlingsforsøg foregår i øjeblikket eller går i gang i den nærmeste fremtid på DMSC på Rigshospitalet. Hvis man ønsker at melde sig til nogle af forsøgene, kan man kontakte DMSC’s projektsygeplejersker på telefon 3545 2284 eller 35452734. Alternativt kan man sende en mail til afdelingens e-mail adresse neurologi@rh.dk med en bemærkning om, at mailen bedes videresendt til forskningssekretær i DSCM Annette Larsen.
 
Svinets piskeorm
Sclerosepatienter inficerede med orm virker til at have et langt mere godartet sygdomsforløb end andre. Man mener, at ormene regulerer immunsystemet og medfører mindre sygdomsaktivitet. Testes på patienter med attakvis eller sekundær progressiv sclerose. Først i 12 uger for at undersøge sikkerheden af behandlingen og til efteråret på 80 patienter i et år. Patienter søges til forsøget i efteråret.

Vanddrivende middel
I 2011 igangsættes et forsøg med det vanddrivende middel Amilorid, som har vist sig at have en positiv effekt på rotter og mus med sclerose. Midlet skal testes på 24 patienter med attakvis sclerose. Patienter søges.

Test af EPO
Test af stoffet EPO, som menes at have en beskyttende virkning på nervesystemet. I alt 56 patienter med primær eller sekundær progressiv sclerose med bevaret gangfunktion skal være med. Halvdelen af patienterne behandles med EPO og halvdelen med placebo. Kører over et år og er netop gået i gang, men der søges stadig patienter til forsøget.

Binyrebarkhormon som tillægsbehandling
Patienter med attakvis sclerose, der ikke har tilstrækkelig effekt af deres interferonbehandling, får det bedre ved en tillægsbehandling med binyrebarkhormon. Tillægsbehandlingen skal i efteråret også testes på patienter med progressiv sclerose og her søges 24 patienter til forsøget.

Tysabri mod progressiv sclerose
Som de første i verden afprøver DMSC lægemidlet Tysabri på patienter med progressiv sclerose. Tysabri er ellers kun godkendt til patienter med attakvis sclerose. Forsøget går i gang om et par måneder med 24 patienter og er åbent for tilmelding.

Kolesterolsænkende middel
Multicenterforsøg med 320 patienter, hvor DMSC arbejder sammen med afdelinger i Norge, Sverige og Finland. Effekten af det kolesterolsænkende middel Simvastatin testes som tillægsbehandling til interferon på patienter med attakvis sclerose. Forsøget afsluttes 30. april.

Antibiotisk middel
Stoffet minocyklin, der har en antibiotisk effekt og en beskyttende effekt på nervesystemet, har i mindre forsøg vist sig at have en positiv effekt på patienter med attakvis sclerose. Testes nu på 320 patienter i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Schweiz og Frankrig som tillægsbehandling til interferon. Startet 1. april og varer i to år. Lukket for tilgang.


Er du scleroseforsker og er du i gang med eller skal starte et forsøg med sclerosepatienter og gerne vil have det omtalt på Scleroseforeningens hjemmeside, så send et par linjer til: lje@scleroseforeningen.dk