CCSVI er på alles læber
Den italienske doktor Paolo Zambonis teorier om, at sclerose er relateret til forsnævrede blodårer, er det absolut hotteste indenfor scleroseforeskning lige nu
Af Louise Wendt Jensen
Næsten alle, der enten privat eller fagligt er berørt af sclerose, følger i øjeblikket med i den italienske læge Paolo Zambonis forskning og arbejde, for han står for en af tidens mest opsigtsvækkende og nytænkende teorier om sygdommen.
Zamboni viste i slutningen af 2008 i et studie, hvor han sammenlignede 65 sclerosepatienter med 235 kontrolpersoner, at stort set alle sclerosepatienterne led af forsnævringer af venerne fra hjernen til hjertet, mens fænomenet ikke fandtes hos kontrolpersonerne. Tilstanden med de forsnævrede blodårer kalder han CCSVI (Chronic CerebroSpinal Venous Insuffciency), og Zambonis teori er, at det hæmmede aføb af blod fører til ophobning af jern i hjerne og rygmarv, hvilket forårsager de nervebetændelser, der giver sygdomsaktivitet ved sclerose.
65 opererede patienter I december sidste år publicerede Zamboni så en artikel om hans operation af 65 sclerosepatienter, hvor han med ballonudvidelse har udvidet patienternes forsnævrede blodårer på halsen – en operation han kalder “liberation procedure”. Af de 65 patienter led 35 af attakvis sclerose, 20 af sekundær progressiv sclerose og 10 af primær progressiv sclerose.
Den overordnede konklusion i artiklen er, at CCSVI-operationen er sikker at udføre. Hos de progressive patienter ses kun begrænset mental og fysisk forbedring seks måneder efter operationen, og efter 18 måneder er der ingen forbedring at spore hos den gruppe. Hos de attakvise er 50 procent af patienterne attakfrie halvandet år efter operationen, hvor det kun gjaldt for 27 procent et år inden operationen. I snit faldt attak-raten fra 0,9 attak om året i året før operationen til 0,7 attak om året i det halvandet år, der gik efter operationen. Attakkerne hos Zambonis patienter sås kun hos dem, hvor de udvidede vener klappede sammen igen, hvilket skete for næsten halvdelen af de opererede patienter. De attakvise patienter i Zambonis forsøg følte, at deres livskvalitet blev forbedret både fysisk og mentalt.
Måske placeboeffekt Zamboni understreger dog selv i artiklen, at der er tale om et forsøg uden kontrolgruppe, hvor patienterne også samtidig fortsatte med at tage deres immunmodulerende behandling. Derfor er der stor sandsynlighed for, at der kan være tale om placebo-effekt, fordi de medvirkende patienter selvfølgelig håber på at finde en behandling for sclerose.
De eneste andre resultater, der er publiceret omkring CCSVI og sclerose kommer fra USA fra universitetet i Buffalo i staten New York. Her har neurologen Robert Zivadinov undersøgt 500 personer for CCSVI. Ud af de 500 var de 280 sclerosepatienter, 161 var raske personer, mens resten havde andre neurologiske sygdomme. Resultatet var, at 56 procent af sclerosepatienterne led af CCSVI, mens 22 procent af de raske patienter også gjorde.
Altså et noget andet resultat end Zambonis.
Både den amerikanske og canadiske scleroseforening har nu valgt at støtte forskningsprojekter omkring CCSVI og sætte dem i gang ekstraordinært hurtigt. Forskere fra hele verden kunne inden 9. februar søge støtte til forskningsprojekter i CCSVI, og i juli vil de første udvalgte projekter gå i gang.