Ingen revolution i FN's Handicapkonvention

Tilgængelighed er et spørgsmål om fortolkning, og der er lang vej endnu, før der er fuld tilgængelighed i Danmark, mener eksperterne. For Folketinget besluttede, da Danmark underskrev konventionen, at det nuværende bygningsreglement kun behøver få justeringer.

Af Kira Madsen
Hos Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) gør de, hvad de kan for at få uddannelsesinstitutionerne til at skabe bedre tilgængelighed. Det gør de med “Projekt Handicappolitikker på Uddannelsesinstitutionerne.”

“Vi kontakter uddannelsesstederne og tilbyder vores hjælp til at lave en handicappolitik. Vi opfordrer dem til at lave en handlingsplan, men endnu vigtigere er det, at de bliver opmærksomme på tilgængeligheden og tager stilling. Vi giver dem en “værktøjskasse,” og i den ligger konventionen også. De fleste er positive over for projektet, men på grund af krise og travlhed kan det godt være op ad bakke,” siger projektmedarbejder i SUMH Sidsel Munkebo Hansen.

EU-direktiv flytter hegnspæle
Karina Bentzens historie viser med al tydelighed, at det er alt andet end nemt at komme rundt, hvis man er afhængig af kørestol eller el-scooter. Men FN’s Handicap- konvention artikel 9 om tilgængelighed skulle jo netop sikre fuld tilgængelighed.

Når en bygning bliver bygget, eller en eksisterende bliver bygget om, er det bygherren, der skal overholde de bestemmelser, der står i bygningsreglementet. Bygningsreglementet indeholder nogle grundregler for tilgængelighed, for eksempel skal dørene have en vis bredde, og der skal være niveauadgang fra gaden. Bygningsreglementets sbi-anvisning 216 indeholder tre niveauer for tilgængelighed, hvor niveau A er lovkrav, mens niveau B og C – som blandt andet indeholder automatiske døre – er vejledende anvisninger for yderligere tilgængelighed, som bygherren ikke er forpligtet til at overholde.

På Statens Byggeforskningsinstitut sidder civilingeniør Søren Ginnerup og rådgiver om tilgængelighed. Han forventer ikke, at konventionen her og nu vil skabe en revolution, når det gælder tilgængelighed.

“Oprindelig troede jeg, at konventionen hurtigt ville betyde skærpelse af kravene, men jeg blev klogere. Hvert land må lægge sit eget niveau, og i Danmark har man altså besluttet, at bygningsreglementet og ombygningsreglerne stort set er gode nok,” siger han. SørenGinnerup har mere tiltro til et EU-direktiv, der efterhånden er arbejdet på en del år. Direktivet går endnu videre end konventionen og skal sikre fuld ligestilling – ikke kun for mennesker med handicap, men også uafhængigt af tro, alder, seksuel orientering og køn.

“Direktivet bliver – hvis det går igennem – forpligtende for alle medlemsstater i EU. Direktivet ser ud til at blive den konkretisering af konventionen, mange forventede, og vil medføre forpligtende handlingsplaner og investeringer. Men der er et stykke vej endnu, for økonomien driller, og landene i EU mangler stadig at blive enige om niveauet. Men direktivvejen er utrolig interessant, når det gælder tilgængelighed, og det vil virkelig flytte hegnspæle,” mener Søren Ginnerup.

Tilgængelighed på mange niveauer
Når det gælder tilgængelighed i gamle bygninger er reglerne sådan, at butikken først skal sikre tilgængelighed, hvis den laver noget om, som kræver en byggetilladelse. Hvis for eksempel en boghandel bliver solgt og laves til legetøjsforretning, træder reglerne ikke i kraft. Men i det øjeblik butikken bygger om og for eksempel får ny facade eller skifter formål og bliver til en café, så skal ejeren sørge for niveauadgang fra gaden og handicaptoilet. Men alle har ret til at søge kommunen om dispensation ud fra forskellige kriterier.

Hvordan hænger det sammen med konventionen, som jo ellers skulle sikre fuld tilgængelighed?

“Konventionen er et retskrav på linje med dansk lovgivning, men tilgængelighed kan forstås på mange niveauer. Vi så gerne et højere niveau, og vi håber på, at niveauet i praksis bliver højere med årene. For da man valgte at følge konventionen, valgte man også at følge tankerne bag. Det kan de lokale handicapråd ude i kommunerne være med til at sikre. Og så kan man gøre de ansvarlige opmærksomme på konventionen og tankerne bag denne og på den måde forsøge at hæve niveauet for tilgængelighed” siger Lene Maj Pedersen, der er jurist i Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor hun er ansvarlig for tilgængelighedsområdet.