Bestemmer Harald Nyborg dansk lovgivning?

I 2008 satte Ankestyrelsen el-crosseren på listen over forbrugsgoder. Det har skabt problemer for flere medlemmer i Scleroseforeningen og andre mennesker med handicap.
Af Kira Madsen
I Danmark følger vi et kompensationsprincip. Det vil sige, at en person med varig nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af den nedsatte funktionsevne, så personen kan deltage og færdes på lige vilkår med andre borgere i samme alder og livssituation. Kompensationen skal ske uden hensyn til den enkeltes økonomi. Sagt på en anden måde: Det må ikke være dyrere at have et handicap, end hvis man ikke havde det.

Men det kan det så godt være alligevel. Ankestyrelsen besluttede nemlig i 2008, at en el-crosser er et forbrugsgode og ikke som tidligere et hjælpemiddel. Når en el-crosser bevilges som hjælpemiddel, afholder kommunen alle udgifter, men når den bevilges som forbrugsgode, skal borgeren afholde halvdelen af indkøbsprisen og selv betale alle fremtidige reparationer. El-crosseren kom på listen over forbrugsgoder, fordi den blandt andet sælges i byggemarkeder, og ifølge Ankestyrelsen “fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt brug” og altså ikke specielt til mennesker med handicap. Det er et usædvanligt dårligt argument, mener ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen Bente Röttig.

“Skal et byggemarked som Harald Nyborg nu beslutte, hvordan vores lovgivning og handicapkompensation i Danmark skal være?” spørger hun.

Scleroseforeningen vinder sager
Da Ankestyrelsen satte el-crosseren på listen over forbrugsgoder, fastslog den samtidig, at crosseren stadig kan bevilges som hjælpemiddel, hvis borgeren ikke kan færdes uden, og at hver sag skal vurderes individuelt. Men det valgte langt de fleste kommuner at se stort på og har siden konsekvent bevilget den som forbrugsgode. Scleroseforeningens socialrådgivere har været involveret i flere klagesager på vegne af medlemmer i foreningen og har vundet mange af dem i Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen.

“Henvendelser fra os og andre resulterede i, at Ankestyrelsen i juni 2009 i måtte udsende en længere skrivelse til kommunerne om, at hver enkelt sag fortsat skal vurderes konkret for at finde ud af, om en nødvendig el-crosser skal bevilges som hjælpemiddel eller forbrugsgode,” siger Bente Röttig.

Men skrivelsen har tilsyneladende ikke ændret kommunernes praksis, for sagerne bliver ved med at dukke op.

Økonomien bremser
Når en el-crosser bevilges som forbrugsgode, skal borgeren selv betale halvdelen af prisen. Det bekymrer ergoterapeut og Ph.d. Åse Brandt, der sidder på Hjælpemiddelinstituttet og blandt andet forsker i hjælpemidlers betydning.

“Det kan være et problem, fordi mange, som virkelig har behov for en el-crosser, formentlig nu ikke har råd til selv at betale. Det kniber jo tit med pengene som førtidspensionist. Vi ved, hvor meget en el-crosser betyder for den enkeltes muligheder for at klare sine daglige aktiviteter og for livskvaliteten. Det handler om at have et liv på lige fod med sine jævnaldrende, på trods af at man har et handicap,” siger Åse Brandt. På Hjælpemiddelinstituttet er de i øjeblikket i gang med at undersøge hvor mange, der har fået afslag på en el-crosser som hjælpemiddel, og hvor mange der efterfølgende takker nej og af hvilke årsager. “Det er vigtigt at vide, om det er på grund af økonomien, at de takker nej. Lige nu er det noget, vi tror, men til efteråret ved vi, om det er fakta,” siger Åse Brandt. MagaSinet bringer resultatet af undersøgelsen, når det foreligger i løbet af efteråret.

KL: Sager i Ankestyrelsen nødvendige
Ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen, Bente Röttig, er rystet over sagerne og alle de mandskabstimer, der er blevet brugt – både her i foreningen og andre patientforeninger, men også ude i kommunerne, i Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen. For ikke at nævne alle de borgere, som bliver ramt.

“Scleroseforeningen vil fortsat arbejde for, at 3-hjulede el-crossere bliver ført tilbage til at blive vurderet og bevilget alene som et hjælpemiddel, så vi ikke skal føre alle disse sager, hvor kommunerne prøver at “slippe” for den halve betaling ved at påstå, at den har værdi som et forbrugsgode, selvom den helt tydeligt er et hjælpemiddel,” siger hun.

I Kommunernes Landsforening mener man derimod, at sagerne er nødvendige, for at afklare hvordan loven skal tolkes.

“Der er mange forhold og nuancer, der kan afgøre, om el-crosseren vurderes som hjælpemiddel eller forbrugsgode. Ankestyrelsens afgørelser er netop med til hen ad vejen at klarlægge retningslinjerne for disse vurderinger. Derfor er der ikke tale om “forkert praksis”, hvis der er tale om vurdering af forhold, hvor der ikke tydeligt er fastlagt en ny praksis. Der vil være klagesager, hvor kommunen får medhold, og hvor borgeren får medhold, og alle sager bidrager til at skabe mere klarhed om lovens regler,” siger Anny Winther, der er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.