Fradragsregler

Indberetning til SKAT

  • Scleroseforeningen har registreret, hvad de forskellige bidrag er doneret til. Vi indberetter automatisk til SKAT, således at alle fradragsmuligheder udnyttes.
  • Du skal blot opgive dit CPR-nummer til foreningen. Opgiv dit CPR-nummer via hjemmesidens medlemsportal
  • Indtast dit brugernummer i brugerfeltet. Eller ring til os på 36 46 36 46. SKAT kræver, at det er foreningerne, der opgiver bidraget. Men den enkelte giver skal stadig kunne fremvise kvittering for beløbet
  • Vær opmærksom på at kun beløb, der er registreret hos Scleroseforening til og med den 31.12 bliver indberettet. Da overførslen kan tage fra 1 til 3 bankdage, betyder det at indbetalingen skal ske senest tirsdag den 27.12.2011, hvis du vil være sikker på at beløbet bliver indberettet for i år.   
  • Det fradragsberettigede beløb vil fremgå af årsopgørelsen under 'Ligningsmæssige fradrag - Gaver til foreninger mv.' Også kaldet § 8A. Men er du at foreningen har opgivet et for lidt, beder vi dig kontakte os, så vi kan fremsende nye tal til SKAT
  • Er der opgivet for meget skal du selv rette beløbet evt. via TastSelv hos SKAT
  • Du kan KUN opnå fradrag, hvis dine gaver er indberettet via en forening

 

Fradragsregler for private

  • Der kan i alt fratrækkes op til 14.500 kr. for gaver til humanitære foreninger for skatteåret 2011. Det maximale fradrag opnås ved indbetaling på i alt 15.000 kr., idet de første 500 kr. ikke kan trækkes fra. Fra indkomståret 2012 og frem bortfalder bundgrænsen på 500 kr. så hele beløbet op til 14.500 kr. kan trækkes fra. 
  • Du skal indbetale mindst 500 kr. i gave til den samme forening, før du kan bruge fradraget
  • Det er ikke et krav, at gaven skal indbetales på én gang. Månedlige bidrag f.eks. via Betalingsservice er således også fradragsberettigede, så snart det samlede årlige beløb overstiger 500 kr.
  • Bemærk kontingent til foreninger ikke kan trækkes fra 
  • Begge ægtefæller kan hver især fratrække de nævnte beløb
  • Vær opmærksom på at kun beløb, der er registreret hos Scleroseforening til og med den 31.12 bliver indberettet. Da overførslen kan tage fra 1 til 3 bankdage, betyder det at indbetalingen skal ske senest tirsdag den 27.12.2011, hvis du vil være sikker på at beløbet bliver indberettet for i år.
  • NYHED: Bidrag øremærket til forskning er fuldt fradragsberettiget uanset beløbets størrelse. Dette er muligt fordi § 8H, som hidtil kun har omfattet virksomheder, er blevet ændret til også at omfatte bidrag fra private. Der er altså hverken en øvre eller nedre beløbsgrænse. 
  • Der gælder også særlige regler for et 10-årigt gavebrev  

 

Fuldt fradrag med gavebreve

Hvis du opretter et gavebrev til Scleroseforeningen, kan du uanset beløbets størrelse trække hele det årlige beløb fra på selvangivelsen i følge Ligningslovens § 12.

  • Det gælder både for beløb på mindre end 500 kr. og større end 14.500 kr.
  • Med gavebrevet forpligter du dig til at give et fast årligt bidrag i mindst 10 år. 
  • Du kan kombinere de forskellige bidragsmuligheder og gøre brug af begge dine fradragsmuligheder (§ 8A og § 12).   
     

Fradragsregler for virksomheder

Alle firmaer kan gøre brug af de samme fradragsmuligheder (§ 8A) som private. Scleroseforeningen indberetter automatisk gaver til SKAT, såfremt firmaet opgiver CVR-nummer til foreningen. For enkeltmandsfirmaer gælder dog, at fradraget på 14.500 kr. enten kan bruges personligt eller i firmaet. 

Virksomheder kan lige som private opnå fuldt fradrag uden øvre grænse jævnfør § 8H i ligningsloven. Gaven skal dog være øremærket FORSKNING. 
Sponsorater er fuldt fradragsberettigede.

Kontakt Helle Ousted på telefon 36 130 124 for nærmere information om hvordan din virksomhed kan støtte Scleroseforeningens arbejde. Hent inspiration her.


Støt Scleroseforeningen

Scleroseforeningen

Danske Bank
Reg.: 4440
konto: 4370210306

Giro: 9541 3000427

CVR-nr. DK-10 36 78 16