Behandling af træthed

Træthed er for mange skleroseramte et meget dominerende symptom. Trætheden kan have forskellige former. For det første klager mange over en diffus træthed og mangel på energi, som ikke kan tilskrives en egentlig mangel på søvn. For det andet døjer mange med hurtig udtrætning ved både mental og fysisk anstrengelse. Endelig har et mindre antal patienter en egentlig sygelig søvntrang, hvor man ligefrem kan have vanskeligheder med at holde sig vågen i løbet af dagen.

Ved behandling af trætheden anbefaler man i første omgang, at den scleroseramte lægger en hvileplan for dagen. Dvs. at dagen skemalægges således, at man holder hvilepause, før den svære træthed indtræder. Når man først ud i svær træthed, er det ofte meget svært at komme til hægterne resten af den dag. Desuden er det vigtigt at undgå den negative oplevelse, som det er dagligt at blive så svært træt. Desuden er det vigtigt i samråd med sin læge at gennemgå, hvilken medicin der gives, idet en del medicin som bivirkning har en forøget træthed, og omlægning af medicin til mindre sløvende midler kan have effekt.

Såkaldt centralstimulerende stoffer, f.eks. Ritalin, har en vis effekt hos nogle scleroseramte med sygelig søvntrang. I en dosis på 10-20 mg 1-2 x dagligt kan søvntrangen reguleres, men stoffet er ofte vanedannende, og behandling med Ritalin bør generelt undgås. Der foreligger da heller ikke egentlige videnskabelige undersøgelser af effekten af Ritalin på sclerosetræthed.

Modiodal (modafinil) er et nyt stof, som har vist sig effektivt mod sygelig søvntrang uden væsentlige bivirkninger eller misbrugsrisiko. Stoffet har tilsyneladende ingen effekt på generel sclerosetræthed uden sygelig søvntrang, men der foreligger kun en enkelt større undersøgelse af effekten af Modiodal på træthed ved sclerose. Modiodal giver som tabletter på 100 mg i en dosis på 1-2 (eventuelt op til 4) tabletter dagligt. Man kan udmærket nøjes med at bruge Modiodal som behandling ved særligt behov i forbindelse med for eksempel sociale arrangementer.