Behandling af vandladningsforstyrrelser

God information og forståelse af baggrunden for vandladningsproblemerne hos MS er ofte betydningsfuld. Ofte vil mange patienter have indskrænket deres væskeindtagelse for på den måde at omgå problemerne med hyppige vandladninger og inkontinens. Det må understreges, at det er vigtigt, at man undgår dette, og at man dagligt indtager tilstrækkelig mængde væske.

Ofte vil vandladningssymptomerne variere i styrke. Det hyppigste og mere vedvarende problem er forårsaget af ufrivillige blæresammentrækninger. Der findes medicin, der kan hæmme denne overaktivitet af blæren. Denne medicin kan f.eks. være ercoril, detrusitol og urispadol. Hos en del patienter kan medicinen dog give anledning til dårlig blæretømning. Samtidig tømning af blæren med kateter, udført af patienten, kan derfor blive nødvendig. Denne teknik læres som regel let. Katetret lægges op gennem urinrøret, og blæren tømmes, og herefter fjernes katetret igen. Dette kan efter behov foretages flere gange dagligt.

Hos patienter, hvor problemet overvejende er dårlig blæretømning, er behandlingen også katheterisation. I daglig tale anvender man betegnelsen RIK for denne behandling. Det står for Ren Intermitterende Katheterisation.

I meget få tilfælde kan man være nødt til at foretage kirurgisk behandling og endelig kan man hos nogle patienter være nødsaget til at lade katetret ligge permanent til blæren.

Generelle råd

Lad lægen udelukke urinvejsbetændelse ved at undersøge urinen for bakterier.
Udfyld et vandladningsskema, som viser antallet af daglige vandladninger samt inkontinenstilfælde.
Bed om at få målt mængden af urin, der står tilbage i blæren efter vandladning.
Hvis denne mængde overstiger 100 ml, vil man sædvanligvis anbefale, at lægen eller en sygeplejerske lærer den scleroseramte at udføre ren intermitterende katheterisation (se ovenfor).

Der findes tabletter, som mindsker blærens aktivitet, men disse kan også være med til at påvirke blæretømningen. Hvis blæresymptomerne ændrer sig, eller hvis der kommer tegn på urinvejsbetændelse, eller der observeres blod i urinen, må egen læge kontaktes igen.