Øjensymptomer

Øjensymptomer viser sig ofte ved betændelse i synsnerven, der kan begynde som smerter bag det ene øje. Synet bliver gradvist svækket over dage eller uger, men i nogle sjældne tilfælde kan total blindhed opstå i løbet af få minutter. Tågesyn beskriver tilstanden godt, idet det opleves, som om synet bliver tåget, og at det ikke forsvinder, når du gnider øjnene eller blinker. Hos de fleste bliver synet normalt igen over nogle dage og uger, men der kan være lette, blivende synsgener, og en øjenlæge vil ofte kunne påvise følger efter en synsnervebetændelse.

At se normalt forudsætter

At synsbanerne mellem nethinde og hjernebark fungerer normalt, at de to øjnes bevægelser er afstemt til altid at ramme det samme punkt, således at to øjne danner det samme billede, og at øjnene kan fastholdes på og følge det, man ønsker at se.

Nedsat synsstyrke og huller i synsfeltet

Synsnervebetændelse (opticus neuritis) er det første symptom hos ca. 20 % af scleroseramte, og ikke sjældent vil symptomet optræde 5-15 år, før den endelige diagnose stilles. Synsnervebetændelse er ikke altid en forløber for MS. Kun i 40-60 % af tilfældene vil personen senere udvikle MS.

Synsnervebetændelse skyldes plakdannelse i synsnerverne og rammer næsten altid ét øje ad gangen. Den opleves af personen som et tab af farve og lysintensitet, og det sete bliver uskarp, som var der sat et matteret glas foran øjet. Forandringerne indtræder i løbet af timer til dage. Hele synsfeltet på det pågældende øje kan være påvirket, men oftere oplever personen en mat plet i synsfeltet. Pletten inddrager uheldigvis ofte det centrale syn, hvilket forhindrer f.eks. læsning med det pågældende øje. Efter 1-2 uger er den akutte plakdannelse overstået, og betændelsestilstanden begynder at klinge af. Dette oplever personen som en langsom tilbagevenden af synet. Ofte vil han efter 1-2 måneder opleve synet som normaliseret. Nogle vil imidlertid have blivende forandringer i form af en blind plet i synsfeltet eller områder med ændret farvesans. 

Nogle scleroseramte bliver med årene, ofte efter gentagne synsnervebetændelser, svagtseende og må opgive at læse og at se fjernsyn. De fleste bevarer imidlertid orienteringssynet, ligesom fuldstændig blindhed er sjælden.
 

Dobbeltsyn

De to øjnes normale samsyn kræver en uhyre fin justering af øjnenes bevægelser. Af samme grund er de muskler og nerver, som sikrer denne funktion, specielt veludviklede. Ikke mindre en seks muskler og tre ud af 12 kranienerver er alene helliget bevægelsen af det enkelte øje.

Dobbeltsyn opstår, når en eller flere øjenmuskelnerver forstyrres af scleroseplaks. Dobbeltsynet kan være tilstede med øjnene i hvilestilling (lige fremad), men forværres, når øjet drejes i den lammede muskels trækretning, og forsvinder eventuelt, når øjet drejes i den modsatte retning. I sjældne tilfælde, hvor graden af dobbeltsynet kun varierer lidt, når øjnene bevæges, kan en speciel prismebrille sikre samsyn. Det er imidlertid kun få scleroseramte, som har glæde af denne mulighed. Dobbeltsynet er mest generende i forbindelse med læsning, fjernsynskikning eller bilkørsel. Bilkørsel er direkte forbudt ved dobbeltsyn. Problemet kan imidlertid overkommes, hvis den scleroseramte dækker det ene øje med en klap (ved forskel i synsstyrken på de to øjne dækkes det dårligste).

Visse grene inden for optikerbranchen tilbyder specielle træningsprogrammer, som ofte er langvarige og dyre. Der foreligger imidlertid ingen undersøgelser, som tyder på, at scleroseramte kan hjælpes på denne måde. 
 

Ukoordinerede og ufrivillige øjenbevægelser

En forudsætning for en normal brug af synet er, at øjnene kan følge og fastholde objekter i synsfeltet, f.eks. en tekstlinje i en bog. Denne funktion varetages primært af lillehjernen og de tilstødende dele af hjernestammen. Hvis disse områder rammes af plaks, kan den scleroseramte, på trods af normalt samsyn, få problemer med øjnenes styring. Det  bemærkes ofte som vanskeligheder ved at læse, fordi øjnene ikke rigtig følger linierne. Hun må derfor anstrenge sig ekstra under læsningen, som derved bliver en trættende affære.

Rykvise bevægelser af øjnene kaldes nystagmus. Oftest ses disse, når personen drejer blikket til siderne eller opad, sjældnere findes de også i øjnenes hvilestilling. Personen med nystagmus oplever, at billedet hopper sidelæns eller op og ned. Hvis nystagmus bliver udtalt, kan synet være ubrugeligt på trods af normal synsstyrke og synsfelt. Ofte er nystagmus ledsaget af svimmelhedsoplevelse. Der findes ingen rutinebehandling af nystagmus.