Smerter ved sclerose - psykologisk set

Tidligere anså man ikke kropslige smerter for at være et typisk symptom som følge af multipel sclerose. Nyere undersøgelser viser dog, at to tredjedel af alle scleroseramte oplever smerter på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb, og omkring halvdelen får mere vedvarende kroniske smerter. Undersøgelserne konkluderer, at en stor del af de scleroseramte oplever smerter som nogle af de værste symptomer ved sclerosen.

Hvad er smerter?

Smerteoplevelsen betragtes som adskilt fra dens årsag. Smerter kan ikke måles. Det er kun dem, der har smerterne, der ved, hvordan det føles.
Hos scleroseramte er smerter ofte forårsaget af forstyrrelser i centralnervesystemet. Men selve smerteoplevelsen er kompleks og består altid af både kropslige, psykologiske og sociale elementer. 

De fleste raske mennesker kender kun til akutte smerter, f.eks. hvis man har slået sig, brændt sig eller lignende. Ved sclerose er smerterne ofte mere vedvarende. Det er vigtigt at skelne mellem akutte og kroniske smerter. Hvor den akutte smerte har en vigtig funktion og fungerer som advarsel om, at der er noget galt, og hvor man som regel reagerer ved at gøre noget aktivt, har den kroniske smerte som følge af neurologiske forstyrrelser ingen funktion – den er meningsløs.  Det kan være svært at leve med.

Typiske reaktioner  på vedvarende smerter

Det kan være svært at beskrive og delagtiggøre andre i smerteoplevelser, og derfor kan den smerteplagede ofte komme til at føle sig alene med sine oplevelser, ligesom de kan lide under mistænkeliggørelse fra omgivelserne. Isolation og ensomhed, som igen kan føre til nedtrykthed og inaktivitet, kan blive resultatet. Vedvarende smerter stresser desuden krop og psyke og medfører typisk reaktioner som irritabilitet, uro, muskulære spændinger og angst. Derudover kan vedvarende smerter i sig selv medføre træthed. Alt sammen forhold der kan være med til at forstærke smerteoplevelsen og starte en ond smertecirkel.

Sorg og smerter

Den sorg og de tab, mange oplever i forbindelse med sclerose, kan være med til at forstærke smerteoplevelsen. Den ene form for lidelse understøtter den anden. Derfor er det vigtigt at give sig selv lov til at sørge og erkende tabene samt at bearbejde tanker og følelser og finde frem til, hvordan man kan indpasse sygdommen i sit liv. Her kan det være en hjælp at få støtte fra ens nærmeste, en af Scleroseforeningens psykologer eller anden professionel hjælp.

Hvad kan man gøre for at bryde smertecirklerne?

Man kan sædvanligvis ikke helt fjerne kroniske smerter, som dog af og til klinger af efter en årrække. Man kan derimod gøre noget for at bryde de onde smertecirkler og få mere kontrol over smerterne. Man kan træne i at aflede opmærksomheden væk fra smerterne og så at sige flytte smerterne fra at være en ”figur” i forgrunden af bevidstheden, til at træde mere i baggrunden, så de er mindre styrende i tilværelsen. Her kan følgende være en hjælp:
For nogle smerteplagede træder smerteoplevelserne mere i baggrunden, når de er beskæftiget med aktiviteter, som de finder interessante, f.eks. arbejde, læsning eller deltagelse i socialt samvær eller arrangementer. Man kan blive afledt fra smerterne ved at være optaget af noget, der interesserer en.

Det kan være en god ide at mødes med andre, som lider af vedvarende smerter for at udveksle erfaringer og komme en eventuel isolation og følelse af ensomhed til livs.

Det kan også være en god ide at føre en smertedagbog, hvor man skriver ned, hvor ondt man har haft i løbet af dagen på en skala fra 1, der svarer til ingen smerte, til 10, der svarer til den værst tænkelige smerte. Man noterer, hvad man har været beskæftiget med, og hvilke tanker og følelser, man var optaget af. Formålet er at få større kendskab til hvilke ydre omstændigheder, der spiller en rolle i forhold til smerterne og herved få mulighed for at ændre på disse.

Motion og kropslig aktivitet i det omfang, det kan lade sig gøre, virker smertelindrende for mange, ligesom det modvirker muskulære spændinger. Samtidig er det vigtigt at veksle mellem aktivitet og hvile for at undgå yderligere udtrætning.
Ved rutinemæssig (gerne daglig) afspænding herunder dybdeafspænding, hvor man laver en afspændende gennemgang af kroppen, f.eks. ved at lytte til øvelser, der på forhånd er indspillet, kan angst og stress dæmpes. Mange oplever desuden smertelindring både under afspændingen og efterfølgende samt kropsligt velvære og et tiltrængt hvil væk fra smerterne.

At opnå en større kontrol over kroniske smerter er en stor og  svær opgave. Smerteoplevelsen er som nævnt et komplekst fænomen, der består af kropslige, psykologiske og sociale elementer. Også derfor er det af betydning at gøre noget for at have det godt med sin krop, sig selv og andre.
For langt de fleste ser man, at de med tiden får et tilfredsstillende liv. På trods af smerterne.

Læs om behandling af smerter her.

Litteraturhenvisninger:

• ”Smerter. Hvad man selv kan gøre” af Søren Frølich
• ”Smertesyndromer forbundet med dissemineret sklerose” i Ugeskrift for læger 154/17, 20 april 1992, Videnskab og praksis
• ”Dissemineret sklerose” af Jønsson, Ravnborg, Soelberg Sørensen og Werdelin