Smerter ved sclerose

Tidligere blev smerte ikke betragtet som et symptom forårsaget af multipel sclerose. Igennem de seneste 10 år har undersøgelser imidlertid vist, at mere end halvdelen af de scleroseramte vil opleve smerte relateret til sclerosen i kortere eller længere perioder. De primære smerter ved multipel sclerose kan opdeles i:
• Kroniske smerter, som er til stede døgnet rundt, men ofte med varierende styrke
• Neuralgiforme smerter, som er pludselige smertejag, der varer sekunder

Derudover er sekundære smerter hyppige. Det er smerter fra muskler og led, som skyldes fejlbelastning af kroppen.

Kroniske smerter

Dette er den hyppigste form for smerte ved multipel sclerose. Den kroniske smerte beskrives ofte som brændende, knugende, borende eller tandpineagtig. Hyppigt vil den scleroseramte imidlertid have svært ved at beskrive smerten. Ofte vil den kroniske smerte efter en årrække klinge af.
Kroniske smerter kan være svære at behandle. Oftest forsøger man at behandle med et tricyclisk antidepressivum som amitriptilin eller imipramin. Det er vigtigt at præcisere, at denne behandling overvejende gør smerteoplevelsen mere udholdelig og lettere at leve med, men at smerten sjældent forsvinder. Hvis disse behandlinger giver bivirkninger eller har utilstrækkelig effekt, kan man forsøge behandling med gabepentin eller pregabalin (Lyrica). Andre kan have effekt af forskellige former for epilepsimedicin (se næste afsnit). Endelig kan cannabispræparatet Marinol have effekt på smerterne. Marinol virker hos nogle patienter, der ikke har haft effekt af anden behandling, men er generelt ikke mere effektiv end andre former for smertebehandling.
 
 

Neuralgiforme smerter

Denne smertetype er betydelig sjældnere end den kroniske, idet den kun rammer 5-10 % af de scleroseramte. Smerten er karakteriseret ved korte, kraftige smertejag, som næsten altid er ensidige. De sidder oftest i ansigtet og kaldes i så fald trigeminusneuralgi. Smertejagene kommer ofte talrige gange om dagen og kan hyppigt udløses ved berøring af små velafgrænsede hudområder (triggerpunkter). Selv om smerten kun er til stede i få sekunder ad gangen, kan patientens hverdag blive domineret af symptomet pga. angsten for nye smertejag.

Neuralgiforme smerter kan også være lokaliseret til arme og ben. Hvis sidstnævnte er tilfældet, kan patienten fejlagtigt mistænkes for at have en diskusprolaps.

Neuralgiforme smerter kan som regel behandles effektivt med såkaldt membranstabiliserende medicin, f.eks. Trileptal og Tegretol, som også bruges til epilepsibehandling. Medicinen optrappes hver anden dag, indtil en tilfredsstillende virkning er opnået, eller indtil at bivirkninger sætter grænse for yderligere opdosering. I optrapningsfasen er forøget træthed og søvnbehov en hyppig bivirkning, som dog almindeligvis klinger af efter et par måneders stabil dosering. I nogle tilfælde kan der også være behov for behandling med morfinlignende stoffer.