Forskning

Ansøgning til kongresser og videnskabelige rejser

Scleroseforeningens Forskningsudvalg kan bevilge støtte til deltagelse i kongresser og videnskabelige møder, hvor deltageren skal fremlægge egne videnskabelige, scleroserelevante arbejder. Der kan gives støtte til rejseudgifter (svarende til den billigste rejsemulighed ), til hoteludgifter, samt til kongresgebyr. Der gives ikke støtte til kurser og ikke til almindelige opholdsudgifter.

Der kan søges tre gange årligt, og ansøgningsfristerne er: 1. februar, 1. juni og 1. oktober. Ansøgningerne vurderes af Rejseansøgningsudvalget, bestående af formanden samt de to næstformænd for Forskningsudvalget. Der gives ikke støtte til rejser, der er foretaget inden ansøgningsfristen for den termin, der ansøges for. 

Download ansøgningsskema her. 

Ansøgningsskema kan endvidere rekvireres hos forskningssekretær Inge Aarslev på iaa@scleroseforeningen.dk


Oprettet d. 31. maj 2010 og redigeret d. 23. januar 2012.
Støt scleroseforeningen