Velkommen til Scleroseforeningens lokalafdeling for Viborg Kommune. Det er vores mål at skabe netværk både mellem os som er berørt af sclerose, og alle jer der har indlflydelse på vores hverdag.
I vores arbejde for at skabe det bedst mulige kendskab til sygdommen afholder vi både oplysende og underholdende arrangementer for vores medlemmer og andre interesserede. Vi engagerer os i lokalpolitik, dels ved at arbejde i de lokale handicapråd, og dels ved kontakt med lokalpolitikere og embedsmænd.
Lokalforeningen har tre stående arbejdsgrupper, som sikrer arbejdet med vores målsætninger. Netværksgruppen, Info- og eventgruppen og Lokalpolitikgruppen. Hvis du er interesseret i at støtte sclerosesagen med din frivillige arbejdskraft, eller med andre midler, så kontakt lokalafdelingen.