Om os

En demokratisk forening

Scleroseforeningen er en omfattende organisation, der støttes af omkring 60.000 medlemmer og bidragydere. Den favner bredt indenfor områderne forskning, oplysning og patientstøtte. Vi har sekretariat i Valby, men er landsdækkende med 51 lokalafdelinger fordelt over hele landet samt Færøerne.

Vi er en demokratisk forening, med lokalt valgsystem og omkring 1000 frivillige, der har valgt at være aktive i arbejdet for de ca. 12.500 mennesker, der lider af sclerose i Danmark.
 
Foreningens arbejdsdeling er sådan, at den overordnede politiske linje fastlægges af Hovedbestyrelsen. Den mere detaljerede politiske linje fastlægges i udvalgene, mens den daglige ledelse og praktiske udførelse af opgaverne påhviler sekretariatet, hvor foreningen har ansat en række specialister, som har ansvaret for økonomi, patientstøtte og information.
Lokalafdelingerne har den tætte kontakt med de scleroseramte i nærområdet, og har som sådan fingeren på pulsen i forhold til scleroseramtes mange gange vanskelige livsvilkår.

I en dynamisk forening skal alle yde noget. Det er til gengæld en meningsfuld oplevelse at være med og indgå i et fællesskab hvor individuelle interesser for en tid er lagt på hylden og hjælpen til de scleroseramte kommer i første række.


Oprettet d. 10. februar 2009 og redigeret d. 08. februar 2012. Emneord: