D-vitamin lindrer smerter

Manglen på D-vitamin kædes hyppigt sammen med sclerose, men man kender endnu ikke den videnskabelige sammenhæng. Heidi Rømer lavede et D-vitamin forsøg på sig selv – og lever nu med langt færre smerter og uden sclerosetræthed
D-vitaminer hjalp Heidi

Af Kitt Kragelund, journalist

Der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem sclerose og manglen på D-vitamin, men de hidtidige undersøgelser peger stærkt i den retning. I Sønderjylland har 33-årige Heidi Rømer det seneste halvandet år lindret sine smerter og sclerosetrætheden gennem høj dosis D-vitamin.

- Jeg havde meget stærke ledsmerter. På en skala fra ét til ti så lå jeg dagligt omkring 9½. Nu ligger jeg på en eller to – på den samme skala. Det er fantastisk, smiler Heidi Rømer.

Mor er den bedste i verden

Det var Heidi Rømers mor, der foreslog hende at blive tjekket for mangel på D-vitamin. Tallet var på 11 nmol/l (nanomol per liter blod) fortæller Heidi, der straks begyndte en tredobbelt dosis af den anbefalede daglige mængde.

- Efter seks uger blev tallet målt igen. Jeg havde fået det markant bedre, og indholdet af D-vitamin i mit blod var indenfor den normale ramme altså omkring de 80 nmol/l, fortæller hun.

Heidi er i dag ked af, at der ikke var nogle der foreslog hende at prøve det før. Hun mener, at det havde kunnet spare hende for ti år med manglende overskud, træthed og mange ledsmerter.

Mange gevinster

Udover den klare lindring af smerter har den øgede dosis af D-vitamin haft mange andre gevinster for Heidi Rømer. Hun synes ikke, at sclerosemedicin i alverdens afskygninger havde en effekt og tog derfor kun smertestillende for at klare hverdagen.

- Jeg tog alt, der virkede. Ibuprofen, Ibumetin og forskellige morfinlignende præparater. Jeg var på apoteket mindst én gang om måneden. Nu er jeg det kun én gang om året, siger Heidi Rømer.

Den pludselige og tunge sclerosetræthed er hun også sluppet af med. Hun fortæller, at hendes søvnbehov er reduceret. Nu er det kun udtrætningen efter anstrengelser hun skal håndtere.

Det ekstra overskud er også blevet anvendt til at kunne gå op i andet end sygdom. Heidi Rømer er netop blevet færdig som hundeadfærdskonsulent og træner hunde i fritiden, i det omfang hendes sclerose tillader det.

Har du læst om forskningen i D-vitaminer? Ellers kan du gøre det her.
Hvis du gerne vil vide mere om Heidi Rømers historie, så læs mere på attak.dk


Kommentarer     (hvad er det?)

Herunder kan du efterlade en kommentar til denne side.
Alle felter skal udfyldes

  • Din e-mail bliver ikke vist på websitet
  • Din adresse bliver ikke vist på websitet
  • Slet


    Hvad er summen af disse to tal?
    7 + 10 =

Kommentarer til D-vitamin lindrer smerter

D-vitaminer

Af Bendt Sørensen 17. februar 2012 16:50

Hejsa!

Lige læst jeres artikel. Lyder godt. Jeg har dog lidt svært ved at forstå, at der vises et billede af "KALKTABLETTER"... S

D-vitaminer

Af Bendt Sørensen 17. februar 2012 16:50

Hejsa!

Lige læst jeres artikel. Lyder godt. Jeg har dog lidt svært ved at forstå, at der vises et billede af "KALKTABLETTER"... S

hvilken type D-vitamin

Af Jørgen Kristiansen 18. februar 2012 17:10

der er jo flere forskellige typer D-vitamin, hvilken type mon der er blevet brugt ????

Sikke noget ukritisk ævl

Af Michael Bæk 18. februar 2012 22:40

Denne artikel fortæller mere om journalistens uvidenhed, end om sammenhængen mellem sclerosetræthed og d-vitaminmangel.

Heidi Rømer har selvfølgelig aldrig lidt af sclerosetræthed. Hun har i stedet lidt af træthed forårsaget af D-vitaminmangel. Det er et alment kendt symptom for alle - ikke kun scleroseramte.

De to typer træthed har absolut intet med hinanden at gøre.

Helt uforståeligt, at Scleroseforeningen lægger navn til den slags uvidenskabeligt og vildledende vås.

Pinligt.

Dette indlæg fra Karl Favrbo er værd at læse

Af Per West Møller 19. februar 2012 13:09

Store fremskridt i scleroseforskningen
Videnskabelige forskere (1) har nu klargjort, at forudsætningen for, at attakvis sclerose opstår, er en arvelig fejl i et bestemt gen (CYP27B1). Dette kan ikke umiddelbart bruges til at bekæmpe sygdommen. Derimod har de også opserveret, at sclerosepatienter har lavt indhold af calcitriol (dihydroxyvitamin D). Dette er den mest aktive form for D-vitamin. Årsagen hertil angives, at være at CYP27B1 også styrer dannelsen af et enzym, der omdanner hydroxyvitamin D til dihydroxyvitamin D. Sagt på en anden måde: Sclerosepatienter lider af D-vitaminmangel fordi de ikke kan omdanne D-vitamin til den aktive form for D-vitamin. Dette er vigtigt. D-vitamin indgår i de fleste cellers liv, herunder immunforsvarets celler. Atakvis sclerose skyldes, at immunforsvaret virker forkert. Nu er det sådan, at også hydroxyvitamin D har en D-vitamineffekt, men i svagere grad. Det kan opbygges i blodet ved at spise D-vtamintilskud. Disse observationer passer godt med, at der er flere, der får sclerose om foråret, når der er lidt D-vitamin i blodet end om efteråret, hvor der er meget. Tillige får sclerosepatienter flere attakker om foråret. Det er derfor meget vigtigt, at sclerosepatienter får rigeligt med D-vitamintilskud. Jeg vil anbefale voksne sclerosepatienter at starte med at tage 4 stk. tabletter af 35µg D-vitamin pr. dag. Disse kan købes i helsekostforretninger. De skal være uden kalk. Efter 3 måneders indtag bør D-vitamin i blodet blive målt i vinter eller forårsmånederne. Det kan ske hos lægen. Dersom han stritter imod, da vis ham dette indlæg. For sclerosepatienter bør indholdet af hydroxyvitamin D være 175-225 nmol/l. Er det ikke tilfældet, justeres indtaget af D-vitamin, dog max 500µg/dag. Karl Favrbo Civilingeniør

Nogle amerikanske læger tilråder at indtage helt op til 10.000 i.u. ~ 250 µg vitamin D3, hvis man er ramt af sclerose.

1 µg ~ 40 i.u.

D vit

Af Inger Lis Andersen 20. februar 2012 16:40

Det var ikke så sært,hun havde de symptomer,med den D vitaminmangel!!!Mangel på D vit giver de selvsamme symptomer som ms..Mon ikke journalisten burde sætte sig lidt ind i stoffet hun skriver om???