Kursustilbud til frivillige
Organisatoriske kurser 2011:
Scleroseforeningen tilbyder 2 organisatoriske kurser i 2011. Kurserne er for foreningens frivillige, der har en aktiv rolle i vores lokalafdelinger. Kurserne er gratis og lokalafdelingen dækker transportudgiften til kursusstedet.
Tilmeldingen sker via din lokalafdeling.
Basiskursus – et organisatorisk kursus for de frivillige i lokalafdelingerne.
På dette kursus vil du som er frivillig i en af lokalafdelingerne blive klædt på til at løfte de opgaver, der er i foreningsarbejdet. Vi vil arbejde teoretisk og praktisk med de opgaver og udfordringer I møder både som medlemmer af bestyrelserne, som politisk aktive og som medlemmer af netværks- og info & pr grupperne.
Her ud over vil der også være rig mulighed for erfaringsudveksling samt socialt samvær med frivillige fra hele landet.
Afholdes d. 6-8 maj i Dr. Ferieby i Grenaa.
Invitation med ansøgningsskema sendes til lokalafdelingerne. Tilmeldingsfrist d. 15 marts
Ledelseskursus – for dig der har været på basiskursus!
På grundlag af din oplevelse på basiskursus og de erfaringer du siden har gjort dig i lokalafdelingen vil vi på dette kursus sætte dig i stand til at udøve ledelse i praksis. Du vil blive øvet i at udnytte de frivilliges ressourcer og talenter og du vil blive i stand til at styre projekter.
Emner på kursus vil f.eks. være: din personlige autoritet, tør du ta’ lederskabet, vigtige forudsætninger for god ledelse, uddelegering, slå bedre igennem, motiver og informer, træf effektive beslutninger og projektstyring.
Som bonus får du også mulighed for erfaringsudveksling og samvær med andre frivillige
Kurset henvender sig til alle i lokalafdelingens bestyrelse
Afholdes d. 23-25 september i Dr. Ferieby.
Invitation med ansøgningsskema sendes til lokalafdelingerne. Tilmeldingsfrist d. 15 juni
E-learningskurser:
Velkommen til vores frivilligkurser. Her kan du finde forskellige kurser, der giver dig viden og færdigheder til at blive en bedre frivillig i Scleroseforeningen.
Gå til E-learning