To kvinder frem for en mand

Hver gang en mand får konstateret sclerose i Danmark, får to kvinder stillet diagnosen. Risikoen for sclerose hos kvinder er næsten fordoblet siden 1970´erne. Forskerne har ingen forklaring på hvorfor, men forsøger nu at inde svar
Af: Louise Wendt Jensen

I begyndelsen af 1900-tallet var sclerose en såkaldt mandesygdom i Danmark. Flere mænd end kvinder fik konstateret sclerose. Men det billede er i høj grad vendt.
 
I 1950’erne ik 1,3 gange så mange kvinder som mænd konstateret sclerose. Og siden da har kvinderne for alvor taget den lidet attraktive føring. I 2004 kunne lægerne konstatere, at dobbelt så mange kvinder som mænd diagnosticeres med sclerose hvert år.
 
“Det er svært at sige, om der virkelig var flere mænd end kvinder, der fik sygdommen i starten af forrige århundrede. Der kan have været en reel forskel, men det kan også skyldes, at mænd på den tid ofte var eneforsørgere, og det var dem, der kom til lægen og blev diagnosticerede frem for husmødrene, der ”bare” gik derhjemme,” siger dr. med. Nils Koch-Henriksen, overlæge på Neurologisk Afdeling ved Aalborg Sygehus. Udover sin overlægegerning står han også i spidsen for Scleroseregistret på Rigshospitalet, og det er blandt andet her, man nu vil kigge nærmere for at inde svaret på den stigende forekomst af sclerose hos kvinder.

Guldgrube af data
På hyldemeter efter hyldemeter i den afkrog af Panum Instituttet i København, der udgør Scleroseregistret er der data på de cirka 20.000 patienter, der har fået konstateret sclerose siden 1921.

Selvom Scleroseregistret i dag betjener sig af avanceret IT, indes der stadig et omfattende arkiv med ægte papirjournaler i små mapper klassiiceret efter årstal og alfabet. Her indes også Sclerosebehandlingsregistret, som siden 1996 nøje har fulgt alle, der har været i medicinsk behandling for deres sclerosesygdom. Arkiverne og databaserne er helt lukkede og bruges udelukkende til forskning.
 
“Vi kender ikke årsagerne til stigningen i forekomsten af sclerose hos kvinder. Men vi har selvfølgelig nogle idéer, og det er dem, vi nu vil afprøve blandt andet ved hjælp af registrene,” siger Nils Koch-Henriksen, der er overordnet projektleder for lere nye forskningsprojekter om kvinder og sclerose, som skal pågå over de næste tre år.

Ydre faktorer
“Der er nogle ting, der ligger i vores gener, som er afgørende for, om vi får sclerose. Men generne kan ikke nå at ændre sig så radikalt på få årtier, at det kan forklare den store stigning i sygdomstilfælde hos kvinder. Derfor skal vi lede efter ydre forhold,” siger Nils Koch-Henriksen.
 
Og flere forhold i danske kvinders livsstil har ændret sig siden 60´erne. Den altafgørende faktor er, at næsten alle kvinder nu i modsætning til tidligere er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det betyder, at kvinderne i langt højere grad sender deres børn i daginstitution. “Dermed udsættes de for lere infektioner, og måske er der faktorer, der gør, at mors immunsystem påvirkes på en anden måde end fars,” forklarer Nils Koch-Henriksen om lægernes hypoteser.
 
Via Danmarks Statistik, som siden 1980 har haft sty på danskernes uddannelsesniveau og branche-tilhørsfor hold, og Fødsels- og CPR-registret, kan man se, hvor mange børn folk får. Ved at sammenligne de scleroseramte kvinders liv med en lignende kontrolgruppe fra CPR-registret, som ikke har fået sclerose, kan man se, om der for eksempel er en overvægt af scleroseramte, der er udearbejdende med børn, eller om de arbejder i bestemte erhverv.
 
Sene graviditeter
En anden faktor, som har ændret sig for kvinderne gennem de sidste årtier, er tidspunktet for deres første fødsel. Hvor kvinder i 60’erne i gennemsnit var 23 år, når de ik første barn, var de efter 2000 gennemsnitlig 29 år, før den første arving kom.
 
“Graviditet og fødsel har en meget stor indlydelse på organismen. Det er for eksempel helt sikkert fastslået, at tidlig graviditet har betydning for, om man udvikler brystkræft eller ej. Det er tænkeligt, at graviditet påvirker immunsystemet på en måde, som kan være beskyttende mod det at få en autoimmun sygdom som sclerose,” siger Nils Koch-Henriksen.
 
En ting, der taler for den teori er blandt andet, at risikoen for sclerose specielt er steget for kvinder i 30´erne 40´erne og 50´erne, mens der ikke er sket en stigning for teenagere og kun en svag stigning for kvinder i 20´erne. 
 
“Hvis teorien om, at jo senere man får barn, jo større risiko for at få sygdommen ophober man, inden barnet kommer, er rigtig så er det jo forventeligt, at man vil se stigningen fra 30´erne og frem, for teenagerne og de helt unge kvinder, har aldrig fået børn i nævneværdig grad,” siger Nils Koch-Henriksen, og påpeger, at der stadig kun er tale om spekulation. 
 
“Det er først videnskab, når der foreligger en statistisk undersøgelse, der enten be- eller afkræfter formod ningen. Det håber vi at kunne præstere med projektet.”

Bedre forståelse af sygdommen
Nils Koch-Henriksen understreger dog også, at den stigende forekomst hos kvinder sagtens kan være en blanding af flere forskellige faktorer. Derfor kigger man nu også i Sclerosebehandlingsregistret for at undersøge, om der er forskel i behandlingsrespons mellem mænd og kvinder. Og for at se på eventuelle kønsforskelle i behandlingsforløbet.
 
“Det er vigtigt, at vi får bedre greb om de ydre faktorer, og hvordan behandlinger påvirker mænd og kvinder. Ikke fordi vi så kan bede folk om at få børn tidligere, hvis det er den teori, der er den rigtige, men fordi vi får mulighed for at forstå sygdomsmekanismerne bedre. Hvis vi statistisk kan vise en sammenhæng, kan man derefter kigge på den biologiske sammenhæng.”  
 
Flere projekter  
Udover projekterne i de to scleroseregistre er man på Århus Universitet også ved at undersøge forskelle hos mænd og kvinder i forbindelse med Epstein-Barr virus (EBV) infektioner. EBV er den virus, der forårsager ”kyssesyge” i teenageårene. I Århus undersøger man, om rygning og lavt vitamin D3 niveau har en betydning for immunsystemets respons på EBV-infektioner, som menes at skulle være til stede, før man kan udvikle sclerose. Og om miljøfaktorerne bidrager forskelligt til risikoen for udvikling af sclerose hos mænd og kvinder. 
 
På Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, hvor der er oprettet en biobank med blodprøver fra sclerosepatienter, ser man desuden på, hvorfor kvinder har en øget tendens til at få attakvis sclerose i forhold til mænd. Hvis man forstår, hvorfor det er tilfældet, vil man måske også få nøglen til at forstå, hvorfor kvinder i stigende grad får sclerose. I dette projekt vil man se på hvilke forskelle, der er på genernes aktivitet hos mænd og kvinder med sclerose, og undersøge hvordan generne opfører sig anderledes hos gravide sclerosepatienter. 
 
Forskningsprojekterne omkring kvinder og  sclerose varer tre år fra 1. januar 2010 og får støtte fra Scleroseforeningen. Det første år inansieres af det såkaldte 25-øreprojekt, hvor 25-ører, der blev afskaffet sidste år, blev indsamlet til fordel for Scleroseforeningen.
 
Scleroseregistret:
Det Danske Scleroseregister blev oficielt etableret i 1956. Det skete efter, at overlæge dr. med. Kay Hyllested i 1948 begyndte at indsamle data på alle danskere, som havde fået stillet diagnosen efter 1921, og som stadig var i live i 1949. Det var den første landsdækkende undersøgelse af dissemineret sklerose nogetsted. Siden er over 20.000 nulevende og afdøde patienter registreret. Registret omfatter oplysninger som køn, fødselsdato, tidspunkt for sygdomsdebut og diagnose, diagnosekategori, debutsymptom, resultater af MR-scanninger og undersøgelser af rygmarvsvæsken samt eventuel dødsdato. Registret er det eneste landsdækkende scleroseregister i verden. Scleroseforeningen inansierer driften af registret. 
 
Sclerosebehandlingsregisteret
Sclerosebehandlingsregisteret har indsamlet data siden 1996, og her registreres alle patienter, der får en eller anden form for immunmodulerede behandling. Ud af de omkring 10.000 danskere, der i dag har sclerose, modtager omkring en tredjedel behandling. I registret følges patienternes sygdomsudvikling i form af antallet af attakker, deres funktionsnedsættelse, medicinens bivirkninger og udviklingen af antistoffer hos patienterne mod medicinen. Registret inansieres af Amtsrådsforeningens Databasesekretariat.