Myndighederne skal opdrages til at bruge konventionen

FN’s handicapkonvention har “virket” i et halvt år, men virker den egentlig ude i det danske land? Holdningerne er forskellige, men der er enighed om, at der er store udfordringer i forhold til myndighederne og økonomien
Af Peter P. Christensen

Hos Danske Handicaporganisationer (DH), der er paraplyorganisation for 32 handicaporganisationer, arbejdes der aktivt med FN’s handicapkonvention. DH forsøger blandt andet at gøre handicapkonventionen operativ lokalt.

“Den kan hjælpe os til at blive skarpe i retorikken, i analysen og i anvendelsen, men der et stykke vej endnu. I forhold til det lokale arbejde prøver vi at nedtone forventningerne til, hvor meget den kan bruges til. Konventionen er et diffust begreb, der blandt andet skal passe til mange forskellige lande. Den indeholder ikke absolutte rettigheder, men vi ser den som et pejlemærke. Den udstikker en retning, og der skal stadig arbejdes med dele af den,” siger formand for DH Stig Langvad. Han siger videre, at der er tale om en proces, og at udgangspunktet – som tingene ser ud nu – er, at det er ”op ad bakke”.

“Vi kommer fra baghjul. En stor udfordring er den finansielle krise. Retorikken lige nu i det politiske system både lokalt og nationalt er, at mennesker med handicap er blevet samfundspariaer. Vi gnaver fra normalområdet. Der males et billede, som siger: skal man hjælpe på handicapområdet, så koster det på normalområdet. Det er en absurd tankegang. Det er jo et faktum: Ja, det koster. Men hvilket valg har vi? Enten koster vi som handicappede, eller også dør vi,” siger Stig Langvad og peger desuden på udfordringen med at få det politiske system til at indarbejde konventionen.

Scleroseforeningen bruger konventionen nedefra
Scleroseforeningen har besluttet at bruge handicapkonventionen nedefra. I første omgang fokuserer foreningen på artiklerne med sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.

“Det er de rettigheder, der betyder noget for hverdagen, og det er dem, der bliver krænket i dag. Handicapkonventionen – og den danske lovgivning – giver de handicappede ret til en alderssvarende tilværelse, og den rettighed krænkes mange steder i dag,” siger ledende socialrådgiver Bente Röttig.

Mennesker med handicap er ofte afhængige af de sociale ydelser, kommunerne kan stille til rådighed, for at få opfyldt deres menneskerettigheder.

“Kommunerne har ansvaret for, at de handicappede får opfyldt deres menneskerettigheder, og vi mener, at det er et rimeligt krav, at vores medlemmer har ret til ikke bare at overleve, men også at leve,” siger Bente Röttig, der også ser kommunernes økonomi som en udfordring.

“Vi sætter fokus på handicapkonventionen på trods af, at vi ved, at kommunerne er økonomisk pressede. Men vi er ikke så fattigt et samfund, at handicappede ikke kan få en alderssvarende tilværelse som os andre,” siger hun.

Sympati for handicapområdet
Professor i socialret og dr. Jur. Kirsten Ketscher ser en stor udfordring i at få myndighederne til at lære konventionen at kende, og hun opfordrer direkte til at ”have konventionen i lommen,” når man som borger står overfor myndighederne.

“Brug den! Der er tale om en ny retskilde, som ikke er kendt. En måde at gøre den kendt på er at bruge den. Det er de store organisationers opgave at bruge den, når de snakker med kommunerne. Myndighederne skal opdrages til at bruge konventionen i lovgivningsprocessen,” siger Kirsten Ketscher, der ikke mener, at kommunerne har sat sig ind i konventionen.

“Men Danmark har tiltrådt den og er forpligtet af den. Den enkelte borger kan også læse den og henvise til den for eksempel i en klage til Ankestyrelsen”.

Ligesom Stig Langvad og Bente Röttig peger Kirsten Ketscher på, at økonomien er den største udfordring i forhold til konventionen i den nærmeste fremtid.

“Lige nu er det et problem, at der er besparelser i kommunerne. Handicapområdet er et dyrt område, og politikerne kigger på det, når der skal findes besparelser. Jeg tror dog ikke, at befolkningen er enig med politikerne i, at man kan spare på handicapområdet. Et fremtidigt mål er at bevare den store sympati, befolkningen har for handicappede,” siger Kirsten Ketscher.